Energikrise: Kommuner skruer ned for el og varme

Af Kim Andreasen

Prisen på el og varme er eksploderet siden krigen i Ukraine begyndte. Mange danskere oplever, at deres udgifter til energi sprænger alle rammer i disse måneder, og vi ser ind i en vinter, hvor der skal skrues ned for varmen, slukkes for lyset og spares på det varme vand - både i private hjem, virksomheder og det offentlige.

Energikrisen har da også fået kommunerne til at sætte ekstra skub i energisparetiltagene, og praktisk talt alle kommuner har taget nye initiativer for at nedbringe forbruget af el og varme i deres bygninger, viser en ny Momentum-rundspørge blandt de kommunale teknikchefer.

Her svarer 89 procent af kommunerne, at de har reduceret elforbruget i deres kommunale bygninger i forbindelse med energikrisen. Heraf har 91 procent slukket unødvendig belysning og apparater, 86 procent har slukket belysning og apparater uden for bygningernes brugstid, og 62 procent har sænket ventilationsforbruget, når bygningen står tom.

Når det gælder reducering af varmeforbruget, har alle kommuner skruet ned for varmen i kommunens kontorbygninger, og 90 procent har sænket temperaturen på kommunens skoler og 87 procent i idrætshallerne, mens det kun er hver tredje kommune, der har sænket temperaturen i børnehaverne. Desuden har hver tredje kommune besluttet at reducere forbruget af varmt vand og hver fjerde overvejer at gøre det. Det sker oftest ved at sænke vandtemperaturen i de kommunale svømmebassiner og i bruserne i idrætshaller og svømmehaller.

I Middelfart Kommune har man igennem mange år arbejdet systematisk med at energieffektivisere de kommunale bygninger, så allerede før energikrisen havde den vestfynske kommune opnået store besparelser. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fortæller, at man hen over årene har sparet 60 procent på kommunens varmeforbrug og elregningen på gadelys er reduceret med hele 80 procent.

»Energikrisen har gjort at, vi nu også har skruet ned for varmen og slukket for unødvendig belysning af apparater både inde og ude. Det har dog været ret begrænset, hvad vi har kunnet hente på gadebelysningen. Her har vi for længst skiftet til LED. Selv om vi også har været igennem vores bygninger, tager vi nu en runde mere for at se, om vi kan spare noget varme. Og så er det da også værd at nævne, at vi på rådhuset har skudt fyringssæsonen en måned i forhold til, hvad vi plejer,« siger Johannes Lundsfryd.

Han påpeger, at det øgede fokus også har fået kommunen til at opfordre kommunens medarbejdere til at tænke i nye ideer, der kan gøre kommunen endnu mere energieffektiv.

»Vi har derfor i oktober lanceret tre interne priser, som skal deles ud hver måned - sprinterprisen, marathonprisen og månedens lyse idé. Tanken er, at man ude lokalt på skoler, institutioner eller andre kommunale afdelinger skal sætte fokus på effektiv brug af energi og inspirere andre i kommunen til at gøre noget lignende,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Idéen har allerede efter de første kåringer vist sig at bære frugt, fortæller borgmesteren. Således har den skole, der som den første fik marathonprisen, opnået en besparelse på 32 procent på elforbruget set i forhold til sidste år.

»Sprinterprisen går til dem, der på den helt korte distance viser resultater. Den gik også til en af kommunens skoler, som på en måned havde skåret 16 procent af elregningen. Kantinen på rådhuset fik prisen for den lyse idé for at finde en 30.000 kr. årlig besparelse på kaffemaskinerne ved at installere et stand-by-modul, som både sparer strøm og kaffedosering« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Sluk hvad der kan undværes

I Fredericia Kommune har de seneste måneders indsats centreret sig om både at få slukket nogle af de energikilder, som egentlig godt kan undværes, og om at fremme de gode vaner med at huske at slukke lyset på kontoret, og computeren, når man går fra den.

Borgmester Steen Wrist tager os med til sin arbejdsplads, Fredericia Rådhus:

»Vi kunne godt have valgt for eksempel at skifte armaturer eller andre apparater. I stedet kigger vi på, om det ikke er nok at have en ud af tre lamper på en gang tændt, og om vi behøver at have to køleskabe i hvert tekøkken. Det er småting, men mange bække små gør en stor å. Alene her på rådhuset har vi sparet 10.000 kilowatt i oktober 2022 set i forhold til samme måned 2019.«

Alle beslutningerne er taget af en energitaskforce, som Fredericia Kommune har valgt at nedsætte.

»Vi ville ikke ende i en situation, hvor vi politisk skulle tage stilling til hvert eneste forslag omkring energisituationen. Taskforcen har derfor et stort politisk mandat til at træffe de nødvendige beslutninger,« siger Steen Wrist.

Han tilføjer, at man ellers har fulgt de anbefalinger som regeringen og Energistyrelsen er kommet med om at sænke temperaturerne i de kommunale bygninger, skoler og slukket saunaerne i idrætscentre og svømmehaller. Til gengæld har man beholdt den normale gadelysning.

»Da vi i forvejen havde skiftet til LED-belysning, har det ikke været vores vurdering, at der har været det helt store at spare ved at slukke eller dæmpe gadelygterne,« siger Steen Wrist.

Landet over har 52 procent af kommunerne enten reduceret antallet af timer eller omfanget af gadebelysning, mens 21 procent overvejer at indføre en reduktion.

Ballerup Kommune er en af kommunerne, der har reduceret gadebelysningen.

»Indtil videre har vi holdt gadelygterne slukket i skumringstiden. Men vi skal evaluere det, for vi skal være sikre på, at det også er klogt i forhold til sikkerhed og tryghed for borgerne,« forklarer borgmester Jesper Würtzen.

Han forklarer, at man i Ballerup udover reduktionen i gadebelysning og de større tiltag med at sænke temperaturen i kommunens bygninger og skrue ned for kommunens elforbrug har indført kold mad i rådhusets kantine to gange om ugen, og lukket ned for saunaerne i kommunens svømmehaller.

Få kommuner har fast hjemmearbejde

I efteråret skabte det meget opmærksomhed, da forvaltningen i Egedal Kommune besluttede at holde rådhuset lukket hver fredag - indtil videre resten af 2022. Rundspørgen blandt kommunerne viser, at det indtil videre kun er seks procent af kommunerne, der har indført eller besluttet at indføre obligatoriske hjemmearbejdsdage for kommunens ansatte i bestræbelserne på at spare på energien i bygningerne. Otte procent af kommunerne svarer, at de overvejer det.

Hverken i Middelfart, Fredericia eller Ballerup er hjemmearbejde dog på tegnebrættet.

»Vi har ikke overvejet faste hjemmearbejdsdage. Men jeg tror, at vi ser ind i en tid med mere hjemmearbejde – for eksempel 1-2 dage om ugen. Det vil betyde en belægning på vores kontorer på 60-80 procent, og så kan det da godt være, at man skal deles mere om skrivebordene og dermed spare nogle kvadratmeter, men der er vi ikke endnu,« siger Fredericias borgmester Steen Wrist.

Obligatorisk hjemmearbejde har heller ikke været i spil i Ballerup Kommune.

»Som kommune skal vi kunne betjene borgerne i for eksempel vores jobcenter. I forvejen har vores medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme, hvis det giver mening, og det skal de naturligvis benytte sig af. Så sparer man på transporten,« siger Jesper Würtzen.

Hos KL glæder formand for Klima- og Miljøudvalget, Birgit S. Hansen sig over, at kommunerne i den grad har sat ekstra skub i arbejdet med at reducere varme- og energiforbruget, og hilser de mange ekstra kommunale initiativer velkommen.

»Mange kommuner var i forvejen godt i gang med arbejdet med at blive mere varme- og energieffektive og er derfor godt rustet til at indføre de ekstra tiltag. Hvilket vi også ser ved, at der mange steder bliver tænkt yderligere ud af boksen. Det er derfor også oplagt, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden, og vi får de bedste løsninger spredt til alle kommuner, hvor det giver mening,« siger Birgit S. Hansen. En videndeling, som KL bidrager til gennem netværk og nyhedsbreve.