På bare seks måneder er hver femte elev på SOSU-assistentuddannelsen faldet fra

Af Kim Andreasen

Analyse: Christian Larsen, KL’s Arbejdsgiverpolitiske Center

Ældreplejen mangler medarbejdere, og det bliver værre i de kommende år, hvor der bliver flere og flere ældre. Desværre viser en ny Momentum-analyse, at rigtig mange springer fra, før de bliver færdige med deres SOSU-uddannelse.

Hele 20 procent af dem, der startede på SOSU-assistentuddannelsens hovedforløb i 2021, er således allerede faldet fra efter bare seks måneder. Det er det største frafald så tidligt i uddannelsen, siden SOSU-uddannelserne blev ændret i 2017. Dermed er der en stor risiko for, at 2021-årgangen ender med at have et større frafald, end der var i 2018-årgangen, hvor hele 35,7 procent var faldet fra tre år efter uddannelsesstart. På SOSU-hjælperuddannelsen var frafaldet på 15,1 procent efter 6 måneder.

Til trods for at flere er startet på SOSU-uddannelsernes hovedforløb de seneste år, så gør det høje frafald, at vi i en tid med stigende mangel på social- og sundhedsmedarbejdere får sværere ved at forhindre, at vi kommer til at mangle 16.000 SOSU’er i 2030, som en tidligere Momentum-analyse har vist.

Steffen Jensen, fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Halsnæs Kommune, ærgrer sig over det store frafald.

»Hvis der fremover skal være nok hænder til at tage sig af de ældre, bliver vi nødt til at blive bedre til at fastholde dem, der starter på uddannelserne. For mange elever oplever et stort gab mellem det, de har lært på skolerne, og det der foregår på arbejdspladserne. Det gab skal vi have lukket, så de unge ikke giver op og falder fra under uddannelsen. Vi bliver derfor nødt til at se på, om der er brug for mere støtte til eleverne,« siger Steffen Jensen.

Også formand for Danske SOSU-skoler, Lisbeth Nørgaard, ærgrer sig over, at frafaldet er så højt. Hun peger på øgede faglige krav som en del af forklaringen på det stigende frafald.

»Ved reformen i 2017 fik vi løftet kompetenceniveauet på SOSU-uddannelserne. Det var der behov for. Men når de faglige krav er høje, er det ikke alle, der kan nå at leve op til dem på den forholdsvis korte tid, der er afsat til uddannelserne,« siger hun og forklarer, at også det positive faktum, at man nu kan tilbyde løn til elever over 25 år på SOSU-assistentuddannelsen, spiller ind på frafaldet. Det har betydet et øget optag på uddannelsen, men at flere, når de kommer i gang, finder ud af, at de faglige krav ligger i overkanten af, hvad de kan klare.

Store faglige og sproglige udfordringer

At SOSU-eleverne har forhindringer, der skal overvindes for at gennemføre uddannelsen, ses tydeligt i Momentums analyse. Her viser sig en klar tendens til, at SOSU-elever har et lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen end elever på andre erhvervsuddannelser. Således var gennemsnittet for de øvrige erhvervsuddannelseslever i dansk og matematik på 5,2, mens SOSU-assistentelevernes var på 4,1 og 3,5 for eleverne på SOSU-hjælperuddannelsen. Oveni viser analysen også, at SOSU-elevernes forældres uddannelse og beskæftigelsesgrad er lavere end de øvrige erhvervsuddannelseslever-

Desuden er en større andel af eleverne på SOSU-uddannelser indvandrere. Af de elever, der blev optaget på SOSU-hjælperuddannelsen i 2020, var hver tredje således indvandrer, mens det for de øvrige erhvervsuddannelser kun var 9 procent.

Fra sin forskning kan chefanalytiker, Jacob Trane Ibsen, hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nikke genkendende til, at det danske sprog er en udfordring for eleverne.

»Det er en konstant og omfattende opgave at arbejde med elevernes sprogfærdigheder, og fra SOSU-skolernes side gøres der også rigtig meget for at lave indsatser undervejs i forløbet – som for eksempel sprogstøtte. Indsatser, som jeg mener, er godt givet ud.«

Også formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Vinni Jacobsen, mener, at sprogproblemerne er en stor udfordring i forhold til at fastholde eleverne.

»Selvom man har dansk 2 og bliver vurderet uddannelsesegnet, er det noget helt andet at komme ud på en arbejdsplads og begå sig nuanceret på fagsprog – for eksempel hvis man skal beskrive, hvordan en borger har det,« forklarer hun.

Nødvendigt med mere støtte til SOSU-eleverne

For Lisbeth Nørgaard er det derfor også essentielt at indrette uddannelserne efter eleverne og ikke omvendt.

»Vi oplever for mange elever med sproglige udfordringer og manglende skolekundskaber. Det kan være svært at få dem passet ind i vores noget rigide og rimeligt kortvarige uddannelsesforløb. Vi skal være mere smidige i uddannelsessystemet, så vi sætter ind i forhold til elevens behov.«

Hun foreslår for eksempel et SOSU-introducerende forløb, hvor man tager afsæt i elevens forudsætninger. Det giver mulighed for at arbejde med faglige, sproglige og personlige udfordringer, så eleven er klar til grundforløb 2 og hovedforløbet.

Steffen Jensen mener også, der kan være behov for at se på, om strukturen på uddannelsen er rigtig, eller om der skal være mere hjælp til eleverne for at kunne klare de faglige krav og sproglige udfordringer.

»For eksempel kunne nogle tosprogede have fordel af længere uddannelsestid på grundforløbet til at arbejde med både sproglige og kulturelle problemstillinger, ligesom man kunne overveje, om der er behov for at indføre en egentlig sprogstøtteordning, der kan give tosprogede elever den nødvendige sprogstøtte – i skole såvel som i praktikken,« siger Steffen Jensen.

Også i Københavns Kommune oplevede man at flere elever havde sproglige udfordringer, og man har derfor siden april 2021 valgt at tilbyde frivillig sprogstøtte til SOSU-elever, som ikke har dansk som modersmål, forklarer sprogkonsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, Cathrine Matarese.

Tilbuddet fungerer sådan, at underviserne tager ud til oplæringsstederne og underviser eleverne hele vejen igennem deres oplæring.

»Det skal være så anvendeligt og overførbart til virkeligheden som overhovedet muligt. Derfor er det vigtigt for os, at undervisningen foregår ude på institutionerne og plejecentrene, hvor eleven er i praktik,« siger Cathrine Matarese.

I løbet af knap halvandet år har 300 elever været tilmeldt sprogstøtteordningen i København. Mere end 86 procent af de første deltagere har forbedret deres sprogfærdigheder. Så selv om det kan være svært direkte at måle på, om sprogstøtten har været med til at mindske frafaldet, har Københavns Kommune fulgt 238 af de elever, der har fået tilbuddet tæt. Kun 7 af dem er stoppet, fordi deres danske ikke har været stærkt nok.

»Eleverne siger også selv, at de er glade for, at vi anerkender, at de både skal lære sprog og tage uddannelse, og at der er nogen, der kan hjælpe dem med sproget,« siger Cathrine Matarese.

Bedre forberedte på praktik

Københavns Kommunes indsats er ifølge Steffen Jensen et godt eksempel på, hvordan kommunerne kan hjælpe med at fastholde eleverne på uddannelsen.

»Skole og oplæringssted har en fælles opgave. Skolerne skal hjælpe eleverne med at være bedst muligt klædt på til praktikken, og når de kommer ud i kommunerne, skal vi sørge for, at eleverne falder godt til. Blandt andet ved at sikre god vejledning, støtte til eventuelle udfordringer og et netværk for eleverne, hvor de kan dele erfaringer med andre.«

Hos Danske SOSU-skoler er man også bevidste om, at der skal en helt særlig indsats til for at mindske frafaldet. Lisbeth Nørgaard understreger, at skolerne har et kæmpe ansvar for at gøre eleverne så klar til oplæringsperioden som overhovedet muligt.

»Vi målretter vores undervisning til den kommende oplæringsperiode i så høj grad som muligt. Inden eleverne skal ud i praktik, kommer de oplæringsansvarlige ud på skolen og underviser eleverne i det, de skal ud og møde i virkeligheden,« forklarer hun og påpeger, at eleverne stadig er i et læringsforløb, og at det derfor også er vigtigt, at der bliver taget godt imod dem og vejledt på den rette måde i kommunerne.

Vinni Jacobsen mener også, at eleverne skal gøres mere uddannelsesparate, inden de kommer til hovedforløbet.

»Og på samme måde som skolerne skal tilpasse sig elevernes behov, skal oplæringsstederne også forsøge at tilgodese elevernes behov,« siger Vinni Jacobsen og fortsætter:

»Det såkaldte praktikchok er en ting. Men ansvarschokket er endnu større for eleverne, når de kommer ud i oplæring første gang. Pludselig står man måske som elev med et lige så stort ansvar, som de faste medarbejdere har. Det er ikke fair overfor eleverne. Det er vigtigt, at de får lov til at være elever, for man er der for at lære, og kan ikke bare indgå i et vagtskema på lige fod med de øvrige ansatte.«

Jakob Trane Ibsen hæfter sig på samme måde ved, at de større faglige krav også gør, at flere elever er usikre på, om de kan løfte ansvaret. Han peger også på, at uddannelsernes lave status og ”praktikchokket” har været med til at skabe en “ond cirkel”, hvor manglen på arbejdskraft giver stress og sygemeldinger inden for plejeområdet.

»Det fører til nogle hårdere praktikforløb end ellers, som så igen resulterer i, at færre elever gennemfører uddannelsen, og at færre søger videre inden for SOSU-jobs,« siger han.