Køn har stadig betydning for unges uddannelsesvalg

Af Kim Andreasen

Der er et hav af uddannelsesmuligheder, men køn er stadig en begrænsning, når de unge står over for at skulle vælge uddannelse. Mange unge mener nemlig, at nogle uddannelser har et feminint eller maskulint ry, og ikke mindst for de unge mænd har et sådan ry betydning for deres valg af uddannelse.

Det viser en stor rundspørge blandt unge mellem 15 og 22 år foretaget af Epinion for KL, DA, Danske Regioner, FH og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her svarer 57 procent af de unge, at de opfatter nogle uddannelser som maskuline eller feminine, og hele 59 procent af de unge mænd mener, at det påvirker deres uddannelsesvalg, om uddannelsen har et ry som værende feminin eller maskulin, mens andelen for kvinderne er 46 procent.

aria Thiemer, der har forsket i køn og uddannelsesvalg ved Danmarks Evalueringsinstitut, er ikke overrasket over, at mange unge opfatter bestemte uddannelser som maskuline eller feminine, og at det har en betydning for deres valg af uddannelse.

»Der eksisterer fortsat nogle stærke kønsstereotyper i vores samfund. De præger de forestillinger, vi har om, hvad kvinder og mænd kan arbejde med og dermed også uddanne sig til,« siger Maria Thiemer og kommer med et eksempel fra en test, hun udførte i forbindelse med sin egen forskning:

»En gruppe vejledere på ungdomsuddannelserne fik udleveret en helt enslydende beskrivelse af en elev, som de skulle rådgive om valg af uddannelse. Den ene halvdel af vejlederne fik en beskrivelse, hvor der stod, at eleven hed Emma. Og den anden halvdel fik at vide, at elevens navn var Mikkel,« fortæller Maria Thiemer.

Det viste sig, at en overvægt af vejlederne i både den ene og den anden gruppe trak på kønsstereotyper i vejledningen.

»De kom frem til, at en uddannelse som for eksempel SOSU-assistent eller sygeplejerske ville passe til Emma, mens Mikkel blev ledt i retning af for eksempel mekaniker eller tømrer – også selv om beskrivelsen af de to elever var fuldstændig ens. Når uddannelsesvejlederne, som ved allermest om uddannelser –sandsynligvis helt ubevidst –trækker på kønsstereotyper, når de skal vejlede, kan man også godt forestille sig, at de unge selv, lærere og forældre gør det i endnu højere grad,« siger Maria Thiemer.

Stærke kønsstereotyper

Adspurgt om hvilken uddannelse, de selv foretrækker, dokumenterer undersøgelsen da også, at der stadig er uddannelser, som mest appellerer til det ene køn. For eksempel er 88 procent af dem, der har sygeplejerske og socialrådgiver som førsteprioritet, kvinder, mens det gælder 82 og 75 procent på henholdsvis SOSU-assistent- og pædagoguddannelsen. Omvendt var 92 procent af de unge, der havde elektriker som førstevalg, mænd, mens de udgjorde 91 procent på IT-teknologi, 90 procent på tømrer, og 84 procent på datamatiker.

Hos Danske Professionshøjskoler kan forkvinde Camilla Wang, som samtidig er rektor på Professionshøjskolen Absalon, der tilbyder uddannelser som fx sygeplejerske og lærere i Region Sjælland, godt genkende billedet af meget kønsopdelte uddannelser.

Hun erkender, at professionshøjskolerne ikke er lykkedes med at formidle uddannelser til det køn, som pt. ikke vælger dem.

»Nogle skoler har taget særlige initiativer til for eksempel at tiltrække flere mænd til sygeplejerskeuddannelsen, men det er ikke noget, vi i stor stil og samlet har arbejdet med. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal til at se på, hvordan vi får en mere blandet kønsprofil på mange af vores uddannelser – ikke mindst set i lyset af den rekrutteringskrise på bl.a. sygeplejerske- og pædagogområdet, som vi står midt i lige nu, hvor mænd er voldsomt underrepræsenteret,« siger Camilla Wang.

Nina Groes er direktør for Divérs, en nonprofitorganisation, som i partnerskab med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder og organisationer blandt andet arbejder for at motivere unge mænd og kvinder til mere mangfoldige uddannelses- og karrierevalg. Hun finder det trist, at normer og forældede fordomme stadig er styrende for unges uddannelsesvalg.

»På den måde begrænses de unge i deres valg. Men som samfund betaler vi også en høj pris med det store uforløste potentiale for rekruttering, der er til de fag, hvor vi mangler arbejdskraft. Samtidig viser alle erfaringer, at er der diversitet i en branche, skaber det mere innovation, bedre indtjening, mindre sygefravær og bedre trivsel. Alt det går vi glip af, når nogle brancher er så opdelte, som de er,« siger Nina Groes.

Ser man på udviklingen i optaget på eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen har andelen af mænd da også været konstant på syv procent fra 2017 til 2021, og andelen af mænd på pædagoguddannelsen er også kun steget med et enkelt procentpoint fra 27 til 28 procent. Det samme gælder andelen af mænd på social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvor man er gået fra 12 til 13 procent, mens stigningen har været lidt større på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor man er gået fra 13 til 17 procent.

Mange på disse uddannelser får efterfølgende job i en kommune, og for Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er der ingen tvivl om, at det kønsopdelte uddannelsesvalg er et problem for det kommunale arbejdsmarked.

»Grundlaget for at rekruttere vil blive bredere med en bedre balance mellem kønnene, og det har vi i den grad brug for i den nuværende situation med massiv efterspørgsel efter arbejdskraft. For selvom der er kommet større fokus på udfordringerne, og der er sat initiativer i gang, så må vi erkende, at det kræver en stor og vedholdende indsats at ændre den kultur og de normer, der findes lige fra arbejdspladser og uddannelsessteder og til familien,« siger Michael Ziegler.

Han forklarer, at KL derfor sammen med en række andre centrale aktører på det offentlige og private arbejdsmarked har indgået et partnerskab, som skal arbejde indgående med at forandre det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.

»Vi kan dog ikke løfte opgaven alene, så vi vil række ud til unge, uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, politikere og organisationer, der kan og vil bidrage til at skabe mere åbne og mangfoldige uddannelser og arbejdsmarked.«

Rollemodeller er vigtige

Selv om kønsstereotyperne stadig er fremtrædende i mange uddannelser og fag, ser man især eksempler på, at det lykkes med at tiltrække kvinder til de mandsdominerede uddannelser. Et vigtigt værktøj er ifølge Maria Thiemer at bruge rollemodeller.

»Når en af de unge vælger kønsutraditionelt, kræver det meget mere mod, motivation og viden om sig selv. Derfor kan det være med til at flytte noget hos klassekammeraterne eller vennerne, når de ser, at en ung pige eller dreng vælger et fag, som normalt regnes for at passe bedre til det modsatte køn,« forklarer hun.

Netop brugen af rollemodeller spiller en fremtrædende rolle i Boss Ladies - et projekt i regi af Divérs, som vil stimulere piger og unge kvinders interesse for at søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne, de maritime fag og de tekniske fag.

»Hvis du som ung pige aldrig bliver præsenteret for, at du rent faktisk godt kan blive murer, tømrer eller industritekniker, hvorfra skulle du så vide, at det er en mulighed for dig. Derfor arbejder vi med at tage ud til 7., 8. og 9. klasse og lade piger og kvinder, som har valgt en kønsutraditionel uddannelse, fortælle eleverne om deres oplevelser. Det skal nedbryde fordomme og vise de unge, at det kan lade sig gøre at skabe sin egen vej, uanset hvad omgivelserne siger. Nu handler Boss Ladies om kvinder i mandefag, men jeg er sikker på, at metoden også kan virke til at tiltrække flere mænd til de fag, som bliver betegnet som kvindefag,« siger Nina Groes.

Hun er optimistisk, når det gælder fremtiden –også fordi, erfaringerne fra Boss Ladies faktisk viser, at klassekammerater og venner har stor respekt for de unge, der går imod strømmen og vælger kønsutraditionelt.

»Vi arbejder også tæt sammen med vejledere og lærere, og vi oplever, at de også rigtigt gerne vil det her og sætter fokus på det. Men når det handler om normer og kulter, er det aldrig et quickfix. Det kræver et langt sejt træk, og at alle arbejder sammen,« siger Nina Groes.