Kun 4 ud af 10 elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører en ungdomsuddannelse

Af Jens Baes-Jørgensen

Analyse: Kasper Løwe Røder, kalr@kl.dk, Bodil Helbech Kleist, bohh@kl.dk, Niels Henning Bjørn, nihb@kl.dk og Nadja Christine Hedegaard Andersen, nca@kl.dk

Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, har været stærkt stigende i de seneste år, og børn og unge med udviklingsforstyrrelser eller sygdomme, der berettiger til en diagnose, har desværre en væsentlig mindre sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, viser en ny Momentum-analyse.

Momentums analyse ser på eleverne i 9. klasse, og hvorvidt de har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter. I 2020 var det således 40 procent af de unge med psykiatrisk diagnose, der gik i 9. klasse i 2013/2014, der havde fået en ungdomsuddannelse. For 2010/2011 årgangen var det 37 procent, der havde fået en ungdomsuddannelse 6 år efter, mens 2012/2013-årgangen var oppe på 41 procent. Til sammenligning er det knap 80 procent af de unge uden en psykiatrisk diagnose, der har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse.

At det kun er omkring halvt så stor en andel af de unge med diagnose i forhold til dem uden, der får en ungdomsuddannelse, bekymrer ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Hardisty Bramsen.

»Det er meget bekymrende, at der er så stor forskel, ikke mindst fordi, at for langt størstedelen af de unge, er der ikke noget intelligensmæssigt, der står i vejen, men måske har de brug for andre måder at indlære på og være i en klasse på. Det kalder derfor på, at vi ikke har øje på indsatserne det tidligt nok. Vi begynder først meget sent at snakke om ungdomsuddannelser, og hvordan man kan hjælpe dem til at få en, men i virkeligheden så skulle man have fokus på, at indsatsen skal være allerede tidligt i folkeskolen.«

En af de største diagnosegrupper er ADHD, som fire procent af eleverne i 9. klasse i 2019/2020 har. Og samtidig ligger gruppen med kun 30 procent, der gennemfører en ungdomsuddannelse, lavere end gennemsnittet. Og det er langt fra godt nok, hvis du spørger direktør i ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen:

»Vi er jo ikke lykkedes med at ændre det, selvom vi har kendt problemet længe. Det er meget utilfredsstillende særligt for dem, det handler om. Men når 63 procent af eleverne med ADHD går ud af folkeskolen uden eksamenspapirer, så er der lang vej til at komme ind på ungdomsuddannelserne. Disse tal kan derfor heller ikke lægge ungdomsuddannelserne til last. Der skal sættes ind langt tidligere,« siger Camilla Lydiksen og uddyber.

»I gennemsnit er en dreng 12 år og en pige lidt ældre, når de får stillet diagnosen ADHD, men når man begynder at kigge i papirerne, så kan man ofte se, at man allerede i børnehaven har været bekymret, ligesom man i de første år af folkeskolen har set det og forsøgt forskellige indsatser. Men der bliver ikke for alvor rykket på det, og der er gået en masse tid, uden at vi har fået det ændret, og så går det ud over det faglige, trivslen og det sociale falder fra hinanden. Og det efterslæb, hvordan skal man næsten nå catche op på 2 år, inden afgangsprøverne begynder at komme.«

Momentums analyse viser, at det kun er 17 procent af de unge med en psykiatrisk diagnose og uden bestået 9. klasses afgangseksamen, der får en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 37 procent af de unge uden diagnose. For de unge med en psykiatrisk diagnose, der får en afgangseksamen, er tallet oppe på 70 procent, mens det er 86 procent af de unge uden psykiatrisk diagnose.

Tidlig og bedre indsats

I Aarhus Kommune ærgrer socialchef Lotte Henriksen sig over tallene, og hun vil derfor gerne kunne sætte endnu tidligere ind.

»Hvis vi er i stand til at hjælpe de her unge, mens de er børn til at kunne få en afgangseksamen fra folkeskolen og sidenhen også støtte til at komme videre med en ungdomsuddannelse, så er chancen for at de klarer sig senere i livet jo desto større. Og her er det afgørende med en tidlig indsats,« siger Lotte Henriksen.
Derfor har man lavet et trivsels- og fraværsteam, som skal sikre tidlig støtte til børn og unge med begyndende eller bekymrende fravær og sikre, at den mistrivsel eller de sociale udfordringer eller hvad der nu kan være af årsager, ikke vokser sig større.

»Det kan både være en hjælp til skolerne i forhold til, hvordan de favner de her børn i deres normale miljø, men også hvis der er brug for en indsats i familien for at understøtte den med, at børnene kan komme afsted i skole eller kan komme til at trives bedre med deres udfordringer. Der er den viden, der ligger hos psykiaterne i regionerne vigtig at få med, da der nogle gange er der brug for noget mere,« siger Lotte Henriksen.«

Ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Linda Hardisty Bramsen er heller ikke i tvivl om, at det kræver optimeret samarbejde regioner og kommuner imellem, og at der bliver tilført flere ressourcer til området.

»Børne- og ungepsykiatrien skal se dem, der skal ses og på et tidspunkt, der giver mening, men vi skal ikke ”eje” alle forløb overhovedet. Vi synes jo faktisk, at man skal lave indsatser og behandlingsindsatser ude i kommunerne, når det giver mening, og det kan man måske gøre bedre og mere målrettet, hvis vi er med på sidelinjen. I den forbindelse er vi meget optaget af at komme ud som konsulent, hvor vi kan blive spurgt til råds. Det er den vej, vi gerne vil i stedet for, at det er din og min opgave, så skal det være vores,« siger Linda Hardisty Bramsen.

Hun fastslår samtidig, at børne- og ungepsykiatrien skal på banen langt tidligere.
»Foreløbige resultater af ph.d.-projekt fra region Nordjylland viser, at fra man som forældre får mistanken om, at ens barn har ADHD eller autisme, til man bliver henvist til psykiatrien, så er der gået seks år. Og halvdelen af dem, der kommer på det tidspunkt, har allerede udviklet følgesygdomme som depression og spiseforstyrrelser, og ofte er det det, de bliver henvist med, og så finder vi ud af, at der er noget andet.«

Økonomien er slet ikke fulgt med udviklingen

Momentums analyse viser, at andelen af de unge i 9. klasse, der har fået en psykiatrisk diagnose, er steget fra 8,3 procent i skoleåret 2010/2011 til 12,3 procent i 2019/2020. En stigning på 48 procent, som ifølge direktør i ADHD-foreningen har ramt børn og unge og deres familier hårdt, da det har skabt enormt lange ventetider på at få Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

»Hele systemet har jo været ramt på en gang, og der går derfor megen tid med at blive henvist, vente og blive tilbagevist for bare at blive diagnosticeret. Det tager jo også tid fra PPR’s muligheder for at lave sparring ude på skolerne, når det mere handler om at skrive papirer og lave undersøgelser i forhold til diagnose. Det skaber ikke mange løsningsmodeller, og det bliver derfor meget afprøvning, og det er bare ikke godt nok,« siger Camilla Lydiksen.

Linda Hardisty Bramsen erkender, at børne- og ungepsykiatrien har været hårdt pressede igennem de seneste år, og at det har påvirket mulighederne for at få børnene tidligere ind.

»På et møde med PPR snakkede vi om, hvorfor der er så få af de yngre børn, der bliver henvist. Og de henviste til, at de gerne ville prøve indsatser af først, og at det jo også var vores anbefaling. Og det er jo rigtigt, men det har måske også været i forsøget på at håndtere, at vi ikke har fået flere midler til at klare det stigende antal børn, der bliver henvist og har givet en stor pukkel, når alle børn, der henvises, skal udredes indenfor 30 dage. Hensigten i denne rettighed er ikke dårlig, men når mange flere kommer ind til os, og der ikke tilføres midler, kan det ikke nås« siger Linda Hardisty Bramsen.

Hun forklarer, at både nationale og internationale studier viser, at omkring 15 procent af børn og unge kommer igennem børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år, og det nuværende pres derfor giver et meget godt billede på fremtidens omfang af udfordringer. Vi ser ikke for mange, men vi ser dem ikke rettidigt.

»Problemet er, at det er vi slet ikke gearet til ressourcemæssigt, og vi er heller ikke i mål med, at der er nok læger. Og samtidig vil opgaverne i forøget samarbejde og tidligere indsats også kræve langt flere ressourcer,« siger Linda Hardisty Bramsen.

Socialchef i Aarhus Kommune Lotte Henriksen oplever også, at området har været klemt i meget stort omfang i rigtig mange år, og det er gået udover de unge.

»Der sker rigtig meget i de enkelte kommuner i forhold til at hjælpe de her børn og unge. Men muligheden for at tilbyde lettere behandling ville give en bredere vifte i tilbuddene til børn og unge, så det ikke udvikler sig til et større problem, der kræver psykiatrisk behandling. Men det kræver altså nogle flere penge centralt fra, hvis vi skal lykkes med den her opgave,« siger Lotte Henriksen.

Og Aarhus Kommune er langt fra den eneste kommune, der gerne vil løfte indsatsen for børn og unge med psykiatriske diagnoser, forklarer KL-formand Jacob Bundsgaard.

»Med en styrket tidlig indsats kan problemer i højere grad tages i opløbet, og som en vej dertil foreslår vi, at alle kommuner i fremtiden kan tilbyde lettere behandlingsindsatser til børn og unge med psykiske vanskeligheder. Det giver mening, at opgaven ligger i regi af kommunerne, så det kan ske i sammenhæng med kommunernes øvrige tilbud i både PPR og på socialområdet. Det vil både hjælpe børn, unge og deres familier samt aflaste børne- og ungdomspsykiatrien.«

Han pointerer dog, at det vil kræve langt flere midler end dem, kommunerne har til rådighed i dag, og man derfor fra KL’s side vil bruge økonomiforhandlingerne til at sætte en ny retning for socialområdet.

»Vi vil meget gerne være med til bane en ny vej for socialområdet, så vi kan løfte kvaliteten og følge med, når flere borgere får brug for hjælp. Og med de meldinger om behovet for forbedrede forhold på socialområdet, vi løbende ser fra regeringen og Folketinget, forventer vi, at de vil være med til at afsætte de ressourcer, der kræves for at indfri de fælles og store ambitioner. Der er brug for en fælles forståelse af, hvad vi skal på området, så vi alle trækker på samme hammel,« siger Jacob Bundsgaard.