Hver syvende flytter tilbage til deres barndomskommune som voksne

Af Rasmus Giese Jakobsen

Når det første barn kommer til og lejligheden i storbyen føles trang, så leder mange efter mere plads og luft uden for byen, og for hver syvende går turen hjem til den kommune, hvor de selv er vokset op.

Det viser en ny Momentum-analyse, der har set på, hvor stor en andel af en årgang, der som 35-årige bor i den kommune, hvor de boede som 15-årige efter at have boet i en anden kommune i mindst to sammenhængende år i den mellemliggende periode. I 2021 gælder det, at 14 procent af årgang 1986, der fylder 35 i år, er flyttet tilbage til deres barndomskommune. Når man ser på årene 2011 og frem har andelen ligget stort set konstant på 13-14 procent.

Eva Mærsk er Ph.d-studerende på Syddansk Universitet og University of Groningen forsker netop i, hvorfor unge flytter væk fra deres hjemstavn, og hvorfor nogle vender tilbage.

Ifølge hende er de klassiske forklaringer på, at nogle flytter tilbage til deres barndomskommune, at når man får sit første barn, vil man gerne være tæt på bedsteforældrene, hvis man samtidig kan finde et job og få en passende bolig. Det er stadig gældende, men både hendes egen forskning og andre forskningsprojekter viser, at de unges egen barndom har stor betydning for, om de vælger at flytte tilbage till deres barndomskommune eller til et andet sted.

»Unge flytter også tilbage efter at kunne give deres børn den samme opvækst, de selv har haft – hvis den altså har været god. Hvis de har haft det fedt i folkeskolen og foreningslivet, hvis de kan se sig selv i de værdier, de er vokset op med og har haft en god ungdomstid, så vil de gerne tilbage,« siger Eva Mærsk.

Og det er ny viden, at barndomsoplevelserne kan have direkte betydning for, hvor man bosætter sig, når man skal etablere sig.

»Begivenheder og omstændigheder, der ligger tidligt i den enkeltes liv, kan have stor betydning for deres lyst til at flytte tilbage. Og det er også tidligere end man egentlig havde regnet med. Men vi kan se, at hvis børne- og ungdomsårene har været gode, så får man en grundlæggende tilknytning, som kan trække en tilbage til området senere i livet,« siger Eva Mærsk.

Syddjurs har flest hjemvendte

Der er stor forskel på, hvor mange der flytter tilbage til de enkelte kommuner. I årene 2011-2021 har Tårnby Kommune otte gange været den kommune, hvor den største andel af årgangen var flyttet tilbage, og de toppede også listen forrige år. Men i år er Tårnby henvist til en femteplads, og Syddjurs er i stedet med 21,1 procent den kommune, hvor flest fra årgang 1986 er flyttet tilbage.

Det er noget, der skaber glæde hos borgmester Ole Bollesen (S)

»Vi er rigtig glade for, at så mange vender tilbage, for det er et tegn på, at vi også er attraktive som kommune for dem, der har været inde i byen og få en uddannelse. To af mine egne sønner er en del af den her statistik, og da de gik i gymnasiet, kunne de ikke få nok af at komme ind til byen, men da de fyldte 30, så kom de væltende tilbage, fordi de kom i tanke om den fantastiske natur og de 160 kilometer kyststrækning, vi i Syddjurs kan byde på,« siger Ole Bollesen.

Syddjurs Kommune har i de seneste år lavet bosætningskampagner i forsøget på at få flere til at slå sig ned i kommunen nord for Aarhus, og Ole Bollesen har da også en tro på, at de har haft en effekt, men han peger også på ny infrastruktur som forklaring på, at Syddjurs for første gang topper listen.

»Der er sket to ting med infrastrukturen, som jeg tror betyder meget. Vi har dels fået en hurtig motortrafikvejsforbindelse til Aarhus og dels har vi fået letbanen. De to ting gør os ikke attraktive i sig selv, men de betyder, at det er bekvemt at bo fedt og billigt herude, og så kunne arbejde i Aarhus,« siger Ole Bollesen.

I Nyborg Kommune er 18,7 procent i 2021 vendt tilbage, og det er den næsthøjeste andel blandt kommunerne. Også her peger borgmester Kenneth Muhs (V) på, at gode transportforbindelser er med til generelt at gøre Nyborg attraktiv for den gruppe, der har taget en videregående uddannelse og stadig vil holde fast i et arbejde i København eller Aarhus.

»Når man flytter tilbage, så kan det oplagt handle om, at børnebørnene kommer tættere på bedsteforældrene, men også om, at man kan bo her, og være en del af et arbejdsmarked i København. Det har jeg selv gjort i en række år, før jeg blev borgmester. Man har en god adgang til København og det øvrige Danmark, fordi infrastrukturen i tog og motorvej gør det nemt,« siger Kenneth Muhs.

Han er glad for alle borgere, der vælger at slå sig ned i Nyborg Kommune, men han er særligt glad for, at så mange, der selv er vokset op der, vender tilbage.

»Vi kan indrykke nok så mange annoncer med nye udstykninger og markedsføre os som kommune, men det er meget stærkt at have en række ambassadører, der er vokset op her, og med valget om at flytte tilbage kan de smitte af på bekendtskabskredse fra uddannelser og arbejdspladser,« siger Kenneth Muhs.

Det skyldes især, at mange af dem, der er vokset op i kommunen, vil bevare en relation til området gennem forældre og gamle venner, selvom de er flyttet væk for at uddanne sig.

»Det betyder, at man løbende har en forbindelse til området, og dermed kan holde fast i en fortælling om, hvordan det er. Så når de taler om området, og hvad det kan, så er det med stor vægt, og det betyder meget for, at andre også kan få øjnene op for os,« siger Kenneth Muhs.

Efter Syddjurs og Nyborg Kommune følger Dragør med 18,5 procent hjemvendte, Greve med 18,2 procent og Tårnby, hvor 17,6 procent er flyttet tilbage som voksne.

Ifølge adjungeret professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Hans Skifter-Andersen er kommunerne med mange tilbageflyttere også kendetegnede ved i det hele taget at være attraktive kommuner for tilflyttere med en længerevarende uddannelse.

»Vi ved, at rigtig mange unge flytter for at tage en uddannelse i en af universitetsbyerne, og deres arbejdspladser ligger også i de store byer, og derfor vil de helst bo steder, hvor det er muligt at komme nemt til og fra sit arbejde, hvor de har råd til at købe en bolig. Der kan man sige, at alle kommunerne i top 5 ligger i oplandet til enten København, Aarhus eller Odense uden at være de allerdyreste,« siger Hans Skifter-Andersen.

I Hørsholm Kommune var det i 2021 kun 8,4 procent af årgang 1986, der var vendt tilbage. Det er den laveste andel i landet. Tredjelavest ligger Lyngby-Taarbæk med 9,3 procent hjemvendte unge. Selvom begge kommuner ligger tæt på København, så gør der sig særlige ting gældende for dem.

»I kommuner som Hørsholm og Lyngby-Taarbæk betyder boligpriserne, at det generelt kan være svært at komme ind på boligmarkedet for den her aldersgruppe, og det betyder så samtidig at det ikke er så mange, der vender tilbage, selvom de er vokset op der,« siger Hans Skifter-Andersen.

For andre kommuner som Lolland, Langeland og Morsø, der også har få tilbageflyttere, er det andre forklaringer, der kommer i spil

»De er kendetegnede ved generelt at have svært ved at få tilflyttere og især dem med en uddannelse, som en del jo vil være flyttet væk for at få. Derfor kan de have svært ved at trække bysbørnene hjem,« siger Hans Skifter-Andersen.

Ikke alle kan flytte tilbage

Ph.d-studerende Eva Mærsk er enig i, at det især er muligheden for at tage en uddannelse, der i første omgang får unge til at flytte til en anden kommune, end den de er vokset op i, men det kan også være en del af social udvikling.

»Det betyder selvfølgelig allermest, at der ikke er de uddannelser og job og andre muligheder, de efterspørger, men der er også mange, der flytter, fordi der er en social fortælling om, at man skal flytte sig for at blive et helt menneske. Man skal ud på en dannelsesrejse, og fortællingen er, at man ofte finder sig selv i byen og derfor må flytte derind. Børn og unge lærer fra både forældre, lærere og uddannelsessystem, at de skal flytte sig væk fra det område de kommer fra« siger Eva Mærsk.

Når man ser 10 år tilbage, har det som nævnt været meget stabilt, at kun omkring hver syvende fra en årgang er flyttet tilbage til sin barndomskommune som 35-årig. Og man skal nok ikke regne med, at den andel pludselig begynder at stige meget, mener Eva Mærsk. For det første fordi et par sjældent vil komme fra den samme kommune, og så kan man kun flytte tilbage til den enes hjemstavn, mens den anden vil ende i fremmed territorie. Samtidig er en vigtig årsag, at rigtig mange unge flytter for at tage en videregående uddannelse, og når de har den, så ligger deres primære jobmuligheder også i storbyen.

»Det er akademiker-arbejdspladsernes placering, der er den helt store forklaring på, at ikke flere vender hjem generelt. Mange af dem, der har flyttet sig i første omgang, er dem, der har taget en videregående uddannelse, og rigtig mange af de job, som de skal have, ligger i de store byer. Derfor giver det for rigtig mange bedre mening at finde en bolig i eller lige omkring storbyen, og mindre god mening at flytte tilbage,« siger Eva Mærsk.

Men for især landdistrikterne er tilbageflytterne interessante.

»Forskningen viser stadigt, at det helt store potentiale for tilflyttere til landdistrikter og små byer ligger i tilbageflytterne. De unge som kender et område, har størst chance for at flytte tilbage til det, på grund af deres sociale netværk og tilknytning til området « siger Eva Mærsk.