Markante løft af det specialiserede socialområde finder sjældent vej til finanslove

Af Jens Baes-Jørgensen

Handicap- og psykiatriområdet er ofte i mediernes søgelys og desværre sjældent for det gode. Derfor tales der også både fra organisationer og politikere på Christiansborg om, at området skal styrkes, men til trods for den skarpe retorik og udfordringerne på området, så er det svært at få landspolitikernes bevågenhed, når pengekassen skal åbnes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

En gennemgang af finanslovene fra 2015 og frem viser, at der ikke er givet substantielle midler til at styrke indsatsen på det specialiserede socialområde i kommunerne. Til gengæld har andre områder med udfordringer fået milliardbeløb.

Sidste års finanslov indeholdt mere end 1,8 mia. kroner ekstra til ældreplejen over fire år, 1,2 milliarder til fremrykning af minimumsnormeringerne og godt 1,6 milliarder kroner til at styrke den faglige kvalitet på gymnasier, erhvervsuddannelser, SOSU-uddannelser og FGU. Tidligere er der givet store beløb til at ansætte flere lærere, indføre minimumsnormeringerne, ansætte flere sygeplejersker og til at styrke ældreområdet med værdighedsmilliard og klippekort. Men brede kvalitetsløft til socialområdet må man altså spejde langt efter på finanslovene.

Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne, der arbejder på de sociale tilbud, håber derfor, at landspolitikerne i år åbner pengekassen til socialområdet.

»Vi håber rigtig meget, at den her finanslov vil være starten på en kvalitetsdagsorden på det specialiserede socialområde. Området er markant underfinansieret, og det løser vi ikke på en gang, men derfor er det netop vigtigt, at vi kan se, at finansloven også udtrykker nogle ambitioner og visioner på det her område,« siger Benny Andersen.

I regeringens oplæg til finanslovsforhandlingerne er der dog intet løft af det specialiserede socialområde, og det er heller ikke et centralt krav fra et flertal af de andre partier i Folketinget. Der er sat 45 millioner kroner af til at følge op på den igangværende evaluering af det specialiserede socialområde. Herudover blev der for nyligt i SSA-puljen – den tidligere satspulje – i årene 2022-2025 afsat 112 millioner kroner til styrkelse af retssikkerheden. Nogle af pengene er gået til en ansøgningspulje under Socialstyrelsen, hvor kommunerne en for en kan søge om midler til at styrke retssikkerheden og sagsbehandlingen på socialområdet gennem f.eks. kurser til medarbejdere og et nyt barometer, der skal måle kvaliteten af sagsbehandling, herudover er en del af midlerne afsat til en task force og administration. Og oveni er SSA-midlerne midlertidige og går ikke direkte til den daglige indsats i kommunerne.

Benny Andersen fastslår, at han selvfølgelig bakker op om retssikkerhed, men at det ikke er hele løsningen på de massive udfordringer på området.

»Det er fint, at der er fokus på retssikkerhed, og det skal der også være, men det hjælper ikke så meget, at borgerne har en masse rettigheder, hvis kvaliteten i indsatserne ikke er god nok. Vi synes, fokus skal ligge på en kvalitetsdagsorden, hvor fokus er på de steder, hvor menneskene lever og kvaliteten af den hjælp, de mødes med. Derfor håber jeg, det ender med en finanslov, der kan blive starten på at give området den økonomiske prioritering, der er brug for,« siger Benny Andersen.

Økonomisk opprioritering nødvendig

Kommunernes budgetter på det specialiserede voksenområde har været under pres i flere år, og i både 2018, 2019 og 2020 viste regnskaberne budgetskred på området på henholdsvis 2,1, 2,0 og 1,1 milliarder kroner. Og det til trods for, at kommunerne siden 2018 har hævet budgetterne til socialområdet med hele 3,4 milliarder. Samtidig viser en undersøgelse fra maj, at omkring 7 ud af 10 kommuner også i år forventer et merforbrug på både det specialiserede voksenområde og det specialiserede børneområde.

I KL håber formand Jacob Bundsgaard derfor også, at finansloven ender med at give kommunerne noget af den ekstra økonomi til området, som der er behov for.

»Der er et enormt pres på området, og det er derfor også nødvendigt, at man i Folketinget finder pengene, hvis vi i kommunerne skal løfte den fælles vision om at skabe en bedre hverdag for vores udsatte borgere. For som det er i dag, matcher de midler, kommunerne har mulighed for at bruge, ikke med de løfter, Folketinget giver befolkningen,« siger Jacob Bundsgaard.

Han håber, at Folketinget ikke kun vil se det specialiserede socialområdes vej i uddelingen af SSA-midler, da disse kun er midlertidige og sjældent går til kommunerne og deres muligheder for at styrke indsatsen i hverdagen. I stedet går størstedelen til Social- og Ankestyrelsen og dens arbejde med at administrere puljemidler, udviklingsprojekter og andre tiltag eller til projekter i civilsamfundet, som yder rådgivning, vejledning, støtte.

Noget af det, der har været med til at sætte økonomien på det specialiserede socialområde under pres, er den massive stigning i antallet, der bor i botilbud eller modtager socialpædagogisk støtte fra omkring 59.000 i 2015 til omkring 64.000 i 2018, samtidig med man oplever en stor stigning i andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Fra 2010 til 2021 er den andel steget fra 3,5 til 5,1 procent.

Det er en af de udviklinger, der var medvirkende til, at man i KL gik ind til sommerens forhandlinger om kommunernes økonomi med ønsket om at få tilført flere penge til det specialiserede socialområde. Nærmere bestemt en treårsplan for socialområdet, som skulle prioriteres med op mod 5,5 milliarder kroner. Men sådan kom det ikke til at gå, og Jacob Bundsgaard frygter, at det kan få store konsekvenser, hvis finanslovsforhandlingerne heller ikke giver et løft af socialområdet.

»I så fald bliver vi enten nødt til at skære i kvaliteten i den service, der er på det specialiserede socialområde og særligt voksenområdet, eller vi må fjerne penge fra nogle af de andre store velfærdsområder og føre over til det specialiserede socialområde. Ofte vil det blive en kombination af begge ting og derved gå ud over begge grupper af mennesker,« siger Jacob Bundsgaard.

Løft kræver krav fra støttepartier

Hvis ønskerne fra SL og KL om at få løftet økonomien på det specialiserede socialområde skal komme på finansloven for 2022, kræver det, at et eller flere partier tager det med til forhandlingsbordet.

Enhedslisten har området som en af sine tre prioriteringer i forhandlingerne, hvor de andre er en udvidelse af den gratis tandpleje til 18-25-årige samt forbedre forholdene på fødselsgangene, forklarer Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten.

»Vi ønsker også et løft af handicapområdet, som er helt nødvendigt, fordi det er ulideligt at se, at lovgivningen i et meget stort omfang ikke bliver overholdt. Det er en skændsel, og vi kommer ikke udenom, at det også kræver, at der bliver tilført flere midler. Vi ønsker derfor, at der skal ske mere, end regeringen selv har lagt frem, hvor de vil bruge SSA-reserven til nogle midlertidige bevillinger, som både er for små og midlertidige,« siger Rune Lund.

Enhedslisten ønsker konkret for 2022 at afsætte ekstra midler til BPA-ordningen, men også til at styrke retssikkerheden med flere ansatte til at kunne sikre det rundt omkring i kommunerne. Endelig vil partiet afsætte midler til en reform af området, som det i forståelsespapiret blev aftalt skulle undersøges.

»Efter vores opfattelse skal det ske med henblik på, at reformen sikrer, at området både får et økonomisk løft, sikret retssikkerheden, og at mennesker med handicap får adgang til de rigtige behandlinger. Vi ved godt, at vi ikke får lavet det nødvendige løft af det specialiserede socialområde i én finanslov. Det kræver en særskilt forhandling og en plan, som også indebærer en reform af området. Men vi kan godt afsætte de første penge til det, som skal være en decideret reform, som vi gerne ser, man kommer i gang med at forhandle i det nye år.«

Fra regeringens side er der kun lagt op til, at der er en pulje på 1,2 milliarder kroner at forhandle om, da man ellers frygter at bære ved til en overophedning af økonomien. De sparsomme midler prioriterer man i et andet af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, at bruge på andre områder end det specialiserede socialområde, forklarer finansordfører Andreas Stenberg.

»Vores mærkesager er for det første at gøre noget ved folkeskolen, hvor vi i vores udspil vil give en ordentlig saltvandsindsprøjtning til hele børne- og ungeområdet. Det andet er klima, hvor det blandt andet kræver en massiv udbygning af den vedvarende energi, hvis vi for alvor skal af med fossilerne. Til sidst har vi de sårbare unge på ikke mindst FGU og HF, som vi gerne vil prioritere ekstra midler til.«

Han påpeger, at forhandlingspuljen er lille, og at det umiddelbart er svært at se, hvordan man kan gøre kagen større, da det formentlig er svært at blive enige med Enhedslisten om hvordan, da de radikale ikke vil være med til at sætte skatten op, og Enhedslisten ikke vil lave arbejdsmarkedsreformer.

»Det er ikke fordi, vi er imod at gøre noget på det specialiserede socialområde, men det ligger jo i kommuneaftalerne, og der ved jeg godt, at man – set med manges øjne – har vedtaget en økonomiaftale, hvor der ikke er sat penge nok af til væksten, og man kunne selvfølgelig også godt diskutere det i en finanslov. Vi har dog i år de her prioriteter til finansloven, men det er ikke fordi, vi er imod det andet,« siger Andreas Stenberg.