7 ud af 10 snakker om kommunalvalget med partneren, venner og kollegaer

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen

Snakken om kommunalvalget er foregået lystigt i de danske dagligstuer, kantiner og fodboldklubber. For 7 ud af 10 havde allerede i ugerne før valget snakket om kommunalvalget med enten deres partner, børn, venner, kollegaer, naboer, kandidater eller andre. Det viser en ny undersøgelse, Voxmeter har gennemført for Momentum blandt en repræsentativt udsnit af befolkningen.

Topscoreren er ens partner, som 47 har drøftet kommunalvalget med, mens 26 procent har talt med deres venner, og 17 procent har gjort det med henholdsvis deres børn eller kollegaer. Der er dog også 28 procent, der svarer, at de ikke har talt om valget med nogen.

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var der 70,6 procent af befolkningen, der stemte, og det er ikke tilfældigt, at det er den samme andel, der svarer, at de har talt om valget med andre. Det siger kommunalforsker og centerchef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Det er en klassiker i valgundersøgelser, at det med at snakke med familie, venner og kolleger er en meget væsentlig faktor for, at man stemmer, og faktisk også for, hvem man skal stemme på. Når vi taler sammen om valget, er det noget af det, der er med til at fjerne tvivl, og betyder, at vi kommer hen at stemme,« siger Roger Buch.

Han hæfter sig dog også ved, at der er 28 procent, som svarer, at de ikke har talt om valget med nogen.

»Det er godt nok mange, som øjensynligt slet ikke har snakket om kommunalvalget med nogen, og jeg tænker, at det er et wakeupcall til vores kommunalpolitikere. Det viser, at de har en opgave, som ikke kun gælder op til valget, men også efter valget, hvor de bør sætte sig ned og tænke over, hvordan vi får flere mennesker til at snakke med andre om kommunalpolitik,« siger Roger Buch.

Han påpeger dog samtidig, at det kan have en betydning, at flere danskere lever alene i dag end for år tilbage, og at meget debat i dag foregår på skrift på sociale medier.

»Der er kommet markant flere enlige i alle aldersgrupper, og det vil i hvert fald give en naturlig forklaring på, at man ikke snakker med sin partner. Samtidig lægger vi jo rigtig megen tid på de sociale medier, og det er ikke sikkert, at folk tænker, de har snakket med nogen om valget, hvis de har skrevet med andre om det på Facebook,« siger Roger Buch.

Undersøgelsen viser også, at 6 ud af 10, at de forventer at følge mediernes dækning på valgaftenen, men også at der er 21 procent, der forventer at gøre det alene.

Det er en borgerpligt at stemme

Momentums undersøgelse viser også, at knap 2 ud af 3 har tænkt sig at tage af sted til afstemningsstedet sammen med andre. Igen er topscoreren partneren, som 53 procent regner med at følges med. 9 procent vil følges med sine børn og 3 procent med venner. 34 procent regner dog ikke med at følges med nogen.

Det er utroligt vigtigt, at man fastholder muligheden for at tage fysisk af sted sammen til stemmeboksen, hvis man vil fastholde den høje stemmeprocent til kommunalvalget. Det mener Roger Buch.

»Jeg tror næsten ikke, man kan overvurdere vigtigheden af det, og det er faktisk også en af de vigtigste grunde til, at det er godt, at grundloven blokerer for, at vi får digitale valg i Danmark. Det vil efter min vurdering give et voldsomt dyk i valgdeltagelsen, fordi det er sjældent sådan i et parforhold, at begge er lige interesseret i politik, og det derfor ofte ender med, at den trækker den anden med på valgdagen,« siger Roger Buch.

Han påpeger, at vi i Danmark har en af de stærkeste stemmenormer i verden forstået på den måde, at det opfattes som en borgerpligt at stemme. Men også, at normen er udfordret, når der ikke er nogen at følges med.

»Vi opdagede for år tilbage, at de 18-19-årige stemmer rigtig meget, mens de 20-22-årige ikke stemmer ret meget. Det skyldes, at mange 18-19-årige bor hjemme, og når valgkortet kommer, så sørger forældrene for, at de kommer med hen og stemme, selvom de måske ikke føler, de har sat sig nok ind i det. Men tre år senere er de flyttet hjemmefra, og så kommer der ikke nogen og hiver dem i ærmet. Så det er ekstremt vigtigt med det sociale fællesskab om valghandlingen,« siger Roger Buch.

I undersøgelsen svarer 25 procent, at deres forældre ofte tog dem med hen at stemme, da de var børn, og 27 procent, at det skete nogle gange. 37 procent svarer, at forældrene ikke tog dem med. Selvom valgdeltagelsen dykker blandt befolkningen i 20’erne, så stiger den med alderen.

»Når man når hen i slutningen af 20’erne og er flyttet sammen med sin kæreste og måske får sit første barn, så sker der to ting. Dels, at man har en partner, der kan trække en med, og dels, at man nu er i en livssituation, hvor man opdager, at kommunalpolitik saftsusme er vigtigt. Det kan være en barsk opvågning at opdage, at man bor i en kommune, hvor en vuggestueplads koster 4.000 om måneden, når man også kan finde kommuner, hvor det koster under 2.000. Så opdager man kommunalpolitikkens vigtighed,« siger Roger Buch.