Knap hver tredje vælger vil skifte parti fra folketingsvalg til kommunalvalg

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen

Folketingsvalget og kommunalvalget er for mange vælgere to vidt forskellige valg, hvor der ikke per automatik sættes kryds ved det samme parti. Det understreges i en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, som Voxmeter har gennemført for Momentum.

Selvom det kun er lidt over to år siden, vi senest stemte til et folketingsvalg, vil 31 procent af vælgerne stemme på et andet parti til kommunalvalget, end de gjorde ved det seneste folketingsvalg. Blandt vælgerne, der vil stemme på et andet parti til kommunalvalget end til folketingsvalget, svarer 30 procent, at det skyldes, at de ”gerne vil stemme på en bestemt kandidat, og så er det ikke vigtigt, om kandidaten er fra det ene eller det andet parti”. Det er den årsag, som flest peger på, og det er også den årsag, som kommunalforsker og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, hæfter sig mest ved.

»Der er mange, der ønsker at stemme på en bestemt kandidat, som, man synes, siger nogle fornuftige ting, og så skeler man ikke så meget til, at de stiller op for et andet parti, end man stemte på ved folketingsvalget,« siger Roger Buch.

Han nævner aktuelt kommunalvalgkampen på Bornholm, hvor Dansk Folkeparti ifølge flere målinger står til et godt valg.

»Dansk Folkeparti klarer sig landspolitisk dårligt, men det ser ud til, at DF får et rigtigt flot valg på Bornholm, og det er altså, fordi man har et par kandidater, som, bornholmerne synes, gør det rigtig godt. Og så vælger man at sætte kryds på DF, selvom man ikke ville gøre det, hvis det var et folketingsvalg,« siger Roger Buch.

En kandidats geografiske tilknytning kan også være en ting, der trækker, så man gerne vil have valgt en fra sin bydel, landsby eller sit hjørne af kommunen. En anden årsag kan være, at det vigtigste for en er, at kandidaten repræsenterer en bestemt gruppe.

»Hvis man nu gerne vil se flere indvandrere, landmænd eller skolelærere i sin kommunalbestyrelse, så kan det også være med til at trække en over til en bestemt kandidat. Hvis der er en skolelærer, der siger nogle fornuftige ting i debatten om folkeskolen, så sætter man sit kryds her, selvom vedkommende er fra et parti, man aldrig kunne finde på at stemme på i landspolitikken,« siger Roger Buch.

Efter ønsket om at stemme på en bestemt kandidat er den næstmest udbredte årsag til at stemme på et nyt parti, at det parti, man vil stemme på, ”kommunalpolitisk passer bedre til mine holdninger”. Det svarer 27 procent, mens 21 procent svarer, at deres politiske præferencer har ændret sig.

Men sidstnævnte behøver ikke at betyde, at det kun er præferencerne på den landspolitiske scene, der har ændret sig.

»Hvis man generelt er i politisk bevægelse fra et parti til et andet på det landspolitiske plan, så er det ikke så overraskende, at man også vil skifte parti kommunalpolitisk. Men man kan ikke have en rygmarvsreaktion om, at det bare er, fordi man flytter sig landspolitisk, og så rykker man også med kommunalpolitisk. Det kan sagtens være sager på den kommunalpolitiske scene, der betyder, at man vil skifte parti,« siger Roger Buch

Et endeligt bud på en årsag kan også være, at vælgerne ikke vil gamble med tilstanden i deres kommune, og derfor stemmer på et andet parti end til folketingsvalget.

»Hvis borgerne oplever en veldreven kommune, hvor der er godt styr på skolerne og ældreområdet, hvor vejene bliver ryddet for sne osv., så kan man meget let overtales til at stemme på en borgmester fra et andet parti, end man stemmer på nationalt. Som den længst siddende borgmester Keld Rasmussen engang sagde: ”Glem smarte kampagner. Det, der tæller, er at få lavet nogle kloakker og nogle boliger. Så vinder man valget.” Det, synes jeg, er den helt rigtige analyse,« siger Roger Buch.

Det ser man ifølge Roger Buch for eksempel i kommuner som København og Frederiksberg, hvor henholdsvis Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har siddet på magten i over 100 år.

»Hvis man nu stemte, som man ville gøre ved et folketingsvalg, så risikerer man jo, at den her veldrevne kommune pludselig bliver til noget andet, som man ikke synes om. Der er man på både Frederiksberg og i København ret konservative som vælgere. Man vil gerne holde fast i det bestående, hvis det er noget godt.«

Enkeltsager kan afgøre stemme

I Momentums undersøgelse fremgår det også, at 22 procent af vælgerne i høj eller overvejende grad vil lade politikernes holdning en lokal konkret sag afgøre, hvor de sætter deres kryds i stemmeboksen. 42 procent svarer, at det i overvejende eller høj grad er den overordnede politiske holdning, der afgør krydset, mens 36 procent svarer, at det bliver et sammenspil mellem de to.

Netop lokale enkeltsager kan ifølge Roger Buch også være medvirkende til, at nogle vælgere skifter parti mellem folketingsvalg og kommunalvalg.

»Man kan meget vel forestille sig, at dem, der skifter parti, kunne finde på at gøre det på grund af en konkret sag. Nogle kan finde på at belønne en politiker med sin stemme, fordi der konkret er noget godt, men der er nok ingen tvivl om, at de fleste, der vil stemme på baggrund af en konkret sag, gør det, fordi de vil straffe for noget, de er utilfredse med,« siger Roger Buch og fortsætter:

»Det kan være lige fra en borgmester, der laver en smart boliginvestering, til et solcelleanlæg, der skal stilles op ved siden af borgerens landsby eller skolelukninger, som borgerne er utilfredse med og gør, at man rykker sin stemme«.

Som et konkret eksempel på en sag, hvor det er modstanderne, der fylder mest i valgkampen, nævner Roger Buch en bro over Gudenåen, der skal bygges i Randers.

»Dem, der er imod broen, er meget aktive og kører skarp valgkamp. Det er ikke så mærkeligt, for der er mange mennesker, der vil få til- og frakørsel fra broen i deres nabolag. Men de mange mennesker, der vil få glæde af sådan en bro og synes, det bliver fedt at slippe for at skulle ind igennem Randers centrum hver morgen, de er ikke nær så højlydte,« siger Roger Buch.

Og sådan er vilkårene bare i lokalpolitik.

»Det er jo en af politikernes evige udfordringer. De utilfredse er meget mere aktive og højlydte end de tilfredse. Og dem, der er utilfredse, de lader sig lettere flytte, de er mere aktive og går mere ud og råber op,« siger Roger Buch.