Gå til hovedindhold
Momentum

Kommunerne samarbejder med lokalsamfundet i klimakampen

Knap halvdelen af landets kommuner har allerede indgået nye partnerskaber med virksomheder, landbruget og uddannelsesinstitutioner i deres arbejde for klimaforbedringer, og samtidig blomstrer nye måder at inddrage borgerne i arbejdet mod CO2-reduktioner.

1. nov. 2021
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Af Rasmus Giese Jakobsen

    Klima og miljø er et af de vigtigste emner for en stigende del af vælgerne til kommunalvalget, og nu viser en ny undersøgelse, at en stor del af kommunerne allerede er i gang med samarbejder med virksomheder og borgere, som skal medvirke til, at CO2-udledningen reduceres.

    I den ny Momentum-undersøgelse svarer 48 procent af kommunerne, at de har indgået et eller flere partnerskaber på klimaområdet, og yderligere 39 procent er i gang med at afsøge mulighederne for partnerskaber. Undersøgelsen viser også, at 82 procent af kommunerne med et partnerskab har lavet det med virksomheder, mens 74 procent har indgået partnerskaber med andre kommuner og 55 procent med uddannelsesinstitutioner.

    Søjlediagram, der viser, at 48 procent af kommunerne har indgået ét eller flere nye partnerskaber, som udspringer af kommunens klimaarbejde. 39 procent er ved at afsøge et eller flere partnerskaber

    Vejle Kommune er en af de kommuner, der har indgået et partnerskab med virksomheder i forsøget på at reducere udledningen af CO2 inden for kommunegrænsen. Konkret har man indgået et partnerskab med en gruppe virksomheder og en grundejerforening i Vejle Nord, hvor man fokuserer på at identificere rentable individuelle og kollektive forsyningsløsninger, som systematisk reducerer virksomhedernes klimaaftryk inden for rammerne af deres forretningsstrategier og planer.

    For stadsarkitekt og chef for By, Land & Klima i Vejle Kommune Lisbet Wolters er det helt afgørende, at kommunen indgår partnerskaber med erhvervslivet, hvis man skal nå i mål med kommunens ambition om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

    »Kommunen udleder selv kun tre procent af den samlede udledning inden for kommunegrænsen, så hvis vi skal nå 70 procents reduktion, så skal vi have andre til at bidrage. Vi kan i kommunen godt købe elbiler og arbejde med vores indkøbspolitik, men det er i høj grad gennem andre, at vi skal opnå CO2-reduktionen, og med den erkendelse er det naturligt at indgå partnerskaber,« siger Lisbet Wolters.

    Håbet er, at partnerskabet med virksomhederne kan give nogle erfaringer, som kan bruges i resten af kommunen senere, og at det sker på en måde, så alle kan se fordelene i det.

    »Det hele handler om CO2-reduktion, men når vi gør det i et partnerskab, så er det også, fordi at vi gerne vil understøtte virksomhedernes vækst og udvikling. Det handler om at gøre det på en måde, hvor det bliver en gevinst både for klimaet og for virksomhederne,« siger Lisbet Wolters.

    Søjlediagram, der viser, at blandt de kommuner, der har indgået partnerskaber på klimaområdet, har 82 procent indgået partnerskab med virksomheder, 74 procent med andre kommuner og 55 procent med uddannelsesinstitutioner.

    I dag er 94 kommuner med i klimasamarbejdet DK2020, som betyder, at de skal udarbejde lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Nogle er allerede færdige, mens andre er i gang med arbejdet.

    Det sætter en streg under, at kommunerne tager den grønne omstilling meget seriøst, mener Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

    »Vi er ved at løbe tør for tid, og derfor er det meget opløftende at se, at tæt på samtlige kommuner er så langt med planerne for grøn omstilling i deres kommune. Der er et behov for handling nu, og det gør det lokalpolitiske ejerskab for klimaindsatsen meget væsentligt, og derfor er det oplagt, at kommunerne tager virksomheder, civilsamfund og almindelige borgere helt ind i maskinrummet, så vi finder de bedste løsninger for alle,« siger Birgit S. Hansen.

    Borgerne får en nøglerolle

    Netop borgerinddragelse er helt central i mange kommuners klimaindsats, og undersøgelsen viser, at mange kommuner tænker nyt i arbejdet med at inddrage borgerne i arbejdet med klimahandleplaner og strategier. 84 procent har holdt traditionelle borger- og dialogmøder, mens 4 ud af 10 har lavet borgerhøringer og digital borgerinddragelse. Som et mere nyt greb har 20 procent af kommunerne gjort brug af borgersamlinger, hvor borgerne er med til at udforme selve strategien.

    Et eksempel er Greve Kommune, hvor man har besluttet at nedsætte en klimaborgersamling med 36 borgere, der efter et tre måneders forløb i det nye år skal aflevere deres anbefalinger til, hvordan man i Greve kan reducere udledningen af klimagasser mest muligt. Undervejs i forløbet får klimaborgersamlingen oplæg fra eksperter og god mulighed for at diskutere med hinanden og andre borgere. Når de er færdige, afleverer de deres anbefalinger til de lokale politikere, som først herefter går i gang med at formulere den endelige klimahandleplan for kommunen.

    Alle kommunens borgere over 16 år får en invitation til at deltage i borgersamlingen, og blandt dem, der melder sig, bliver der trukket lod på en måde, hvor man samtidig sikrer sig, at der er bred repræsentation på tværs af køn, alder, uddannelsesniveau og geografi.

    Det er en proces, som klimakoordinator i Greve Kommune Julie Torsbjerg Lynge ser meget frem til at se resultaterne af.

    »Vi ser det som en god metode i arbejdet med klimahandlingsplanen, så det ikke bare bliver en plan, der laves på rådhuset, og hvor vi bagefter skal forsøge at få nogle til at være med på den. Det her handler nemlig ikke kun om at udskifte kommunens bilpark og isolere bygningerne, men om, hvad vi alle sammen kan gøre hver især, og hvad vi kan gøre sammen. Vi skal finde ud af, hvad der lige præcis kan lade sig gøre her i Greve,« siger Julie Torsbjerg Lynge.

    søjlediagram, der viser, at 84 procent af kommunerne som borgerinddragelse har gjort brug af borgermøde, borgerhøring (40%), digital borgerinddragelse (39%) og lokalråd (30%).

    Politikerne i Greve er ikke forpligtet til at gennemføre alle de tiltag, som klimaborgersamlingen foreslår, men hvis de fravælger nogle af forslagene, er de til gengæld forpligtede til at argumentere for, hvorfor de har fravalgt dem, ligesom de skal aflægge en status på, hvordan de konkret er gået videre med de andre forslag.

    »En klimaborgersamling er ikke et nyt byråd, men vi skal være åbne og lydhøre over for de input, de kommer med, og det bliver spændende at se, hvor ambitiøse, de er. Især fordi det er en gruppe af helt almindelige engagerede borgere, som er med fra start og kan give deres besyv med,« siger Julie Torsbjerg Lynge.

    Tæt samarbejde med landbruget

    Mens erhvervsvirksomheder og de almindelige borgere er i fokus i Vejle og Greve, så er landbruget i centrum i Odder Kommune, hvor man også er i gang med at udforme en klimaplan, og det har en helt enkel årsag, forklarer kommunens klimakoordinator Lene Andersen.

    »I en landbrugskommune som Odder, der kommer en meget stor del af vores udledning af drivhusgasser fra landbruget, og når vi i vores klimaplan skal have som mål at sænke den samlede udledning inden for kommunegrænsen, så er det centralt at have et tæt samarbejde med dem,« siger Lene Andersen.

    Derfor har Odder Kommune indgået et partnerskab med Landboforeningen Odder-Skanderborg, der skal danne rammen om et forpligtende samarbejde om bæredygtig udvikling og løsning af klima- og miljørelaterede udfordringer.

    Et af de foreløbige konkrete resultater er, at landboforeningen har hjulpet med at udpege en række landmænd, som er med i en fokusgruppe, der kommer med input til Odder Kommunes arbejde med den nye klimaplan. Og det har allerede vist sig, at kommunen kan spille en vigtig rolle i at gøre den enkelte landmand klogere på, hvilke muligheder de selv har i en grøn omstilling.

    »Det kom frem, at den enkelte landmand egentlig syntes, at det var rimelig uoverskueligt at finde ud af, hvornår noget tæller positivt i deres eget klimaregnskab. De havde en masse ønsker til, hvad de godt kunne tænke sig at vide, så i vores partnerskab aftalte vi at sætte nogle arrangementer op, så vi kan fylde viden på landmændene,« siger Lene Andersen.

    Og netop den slags samarbejde mellem kommuner og landbrug er centralt, fordi kommunen ikke kan diktere en udvikling.

    »Vi kan ikke bestemme, hvad de skal gøre, og hvis der skal være nye regler, skal de komme fra landspolitikerne. Men vi kan finde folk, der kan gøre dem klogere og sætte arrangementer op, og hvis de har potentielle grønne projekter, kan vi hjælpe dem med at finde ud af, hvad det kræver af godkendelser, og hvilket materiale de selv skal levere, og skabe rammerne for en tidlig dialog med naboer og borgere, så det hele glider så let som muligt,« siger Lene Andersen.