København og Frederiksberg har flest barnløse

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL's Analyse- og Makroenhed

December er pakket med julearrangementer på børnenes skole og i fodboldklubben, men for knap hver fjerde 45-55-årige kvinde i Københavns og Frederiksberg Kommuner er der bedre tid til julegaveindkøbene, for de har ingen børn.

En ny Momentum-analyse viser således, at 24,9 procent af kvinderne i aldersgruppen i Københavns Kommune er barnløse, mens det er 24,2 procent i Frederiksberg Kommune. Det er væsentligt mere end landsgennemsnittet på 13,6 procent, og også noget mere end nummer tre på listen, Ærø, hvor 20,3 procent af de 45-55-årige kvinder er uden barn.

Allerød er den kommune, hvor barnløse kvinder fylder mindst i bybilledet. Her er det kun 8,4 procent af kvinderne, der ikke har barn. Herefter følger Solrød med 9,1 procent og Albertslund med 9,5 procent.

Hvis man ser på mændene, ses samme billede. I København har 34,7 procent af de 45-55-årige mænd ingen børn, mens det gælder 31,4 procent på Frederiksberg. På landsplan er det 21,3 procent af mændene i aldersgruppen, der ikke har fået børn.

For Peter Fallesen, seniorforsker i Rockwool Fonden, er det ikke så overraskende, at København og Frederiksberg huser flest voksne uden børn.

»Det er det ikke, fordi det at have børn er rimelig dyrt, og det kræver noget plads. Så rigtig mange af dem, der får børn, flytter fra byen. De vil gerne have en have, og så det kan være svært at få plads til to børn i en toværelses lejlighed. Og når dem med børn flytter, så stiger andelen af barnløse,« siger Peter Fallesen.

Borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen (K), tror også, at forklaringen på den høje andel uden børn skal forklares med, at mange børnefamilier flytter. Den største udflytning af familier er ifølge borgmesteren blandt børnefamilier, når børnene fylder tre år, og det handler blandt andet om, at størstedelen af boligmassen på Frederiksberg boliger er på 50-100 kvadratmeter.

»Så finder de et sted, hvor der både er en forhave og baghave, og hvor det er til at betale. Der er nogle vilkår, som er rigtig svære at lave om på. Vores boligmasse er som den er, og vi har ikke mulighed for at tilbyde boliger med store haver. Søger man det, så kan vi være nok så attraktiv en børnekommune, men så er det svært at gøre noget ved, fordi selve boligen er et stort tema for alle børnefamilier. Men på de parametre, hvor vi som kommune kan gøre noget for at være attraktiv for børnefamilier, der sætter vi ind,« siger Simon Aggesen.

Andelen af 20-30-årige, hvor mindretallet har børn, er markant højere i København og Frederiksberg samt i de øvrige studiebyer Aarhus, Odense og Aalborg end i landets øvrige kommuner.

»Men hvis man ser på steder, som Dragør, Albertslund, Ishøj, Køge og Solrød, som er typiske bosætningskommuner, så ser man omvendt, at der er markant færre 20-30-årige, men mange flere 35+-årige. Så det tyder også på, at det er en historie om, at folk generelt flytter fra byen, når de får børn, eller også flytter de for at få børn,« siger Peter Fallesen.

I Frederiksberg Kommune har Simon Aggesen sat sig i spidsen for en målsætning om, at flere børnefamilier skal vælge kommunen til.

»Vi har en målsætning om, at vi skal være en by for alle. Man må meget gerne være single og bo på Frederiksberg, men vi vil også gerne kunne rumme alle andre. Derfor gør vi rigtig meget ud af at være en attraktiv kommune for børnefamilierne og er en af de kommuner, der allerede nu arbejder for minimumsnormeringer,« siger Simon Aggesen.

Et tilvalg af storbyen

At det lige er København og Frederiksberg, der ligger nummer et, handler også om, at storbyen kan være attraktiv for især den gruppe, der aktivt har fravalgt at få børn.

»Der er nogle mennesker, der laver et decideret valg mellem børn og karriere, hvor karrieren vinder. De vil tit være tiltrukket af storbyerne. Dels fordi det er der, hvor karrieremulighederne er bedst, og dels fordi en storby tilbyder en masse ting som restauranter og natteliv, som er mere tilgængeligt, hvis man ikke har børn,« siger Peter Fallesen.

Samme analyse har Simon Aggesen, borgmester på Frederiksberg.

»Mange af de store virksomheder, som kræver meget tid og fokus, ligger i hovedstaden, og så tror jeg, at der er en samfundsmæssig tendens til, at der bliver flere singler, fordi vi lever og arbejder anderledes. Den tendens er mere udtalt på Frederiksberg og i København end i resten af landet,« siger Simon Aggesen.

Det forklarer dog ikke, hvorfor ø-kommunerne Ærø og Læsø har den tredje- og fjerdestørste andel af barnløse kvinder og mænd.

»Det har jeg lidt svært ved at forklare, men for Ærø har det måske noget at gøre med, at det er et sted, hvor der bor rigtig mange søfolk. Men ellers handler det nok om, at det er nogle steder med få indbyggere, hvor der ikke skal så meget til at rykke på andelene,« siger Peter Fallesen.

På Ærø bor der pt. 90 barnløse kvinder i alderen 45-55 år.

Langtuddannede barnløse fylder i storbyen

På landsplan har man fra 1999-2019 set en udvikling, hvor det i mindre grad er akademikerkvinder, der ikke får børn og i højere grad ufaglærte kvinder.

I 1999 havde 20,4 procent af de 45-55-årige kvinder med en lang videregående uddannelse ikke fået et barn. Det var den højeste andel på tværs af alle uddannelsesniveauer, og den laveste andel fandt man blandt ufaglærte kvinder, hvor kun 10,3 procent var barnløse.

I 2019 er billedet vendt på hovedet. Nu er det 15,0 procent af kvinderne med en lang videregående uddannelse, der ikke har fået et barn, mens det gælder for hele 17,4 procent af de ufaglærte kvinder, som nu topper listen.

Når man ser på den uddannelsesmæssige fordeling af de barnløse kvinder, udgør faglærte den største gruppe med 31,9 procent efterfulgt af ufaglærte (28,5 pct.), kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (20,7 pct.), kvinder med en lang videregående uddannelse (12,4 pct.) og til sidst kvinder med en kort videregående uddannelse (6,6 pct.).

I de enkelte kommuner er der store forskelle på, hvor meget de enkelte uddannelsesgrupper fylder blandt de barnløse. På Frederiksberg udgør kvinder med en lang videregående uddannelse f.eks. 27,7 procent af alle barnløse, hvilket er over dobbelt så mange som landsgennemsnittet, og i København er det 23,5 procent.

Til gengæld fylder de ufaglærte lidt mindre end landsgennemsnittet med 24,2 procent i København og 22,0 procent i Frederiksberg Kommune.

Alligevel mener Peter Fallesen godt, at man kan tale om, at der i hvert fald på nogle punkter er sammenhæng mellem de barnløse i storbyen, som er uden uddannelse og med en lang uddannelse.

»Storbyerne i Danmark er generelt unge steder, så det er en bestemt gruppe, der bliver hængende. Det er nok nogle, der har valgt en anden livsform. Det at vælge børn til er også at vælge en masse ting fra, og mange af de ting, man vælger fra, er de ting, som der er mange af i storbyen,« siger Peter Fallesen.