Uenighed om regningen bremser borgeres værn mod stigende vandmasser

Af Jens Baes-Jørgensen og Rasmus Giese Jakobsen

Havene stiger, skybruddene bliver hyppigere, og grundvandet nærmer sig husenes fundamenter. Klimaforandringerne har allerede fået konsekvenser i Danmark, og en helt ny undersøgelse viser, at behovet for at sikre sig mod vand er kraftigt stigende landet over, men at borgernes manglende villighed til at betale kan spænde ben for projekterne.

I en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes teknik- og miljøchefer svarer 91 procent, at der i de kommende år er et stigende eller stærkt stigende behov for klimatilpasningsprojekter i samarbejde mellem forsyningerne og kommunerne, og 85 procent mener samtidig, at behovet er stigende for projekter, der initieres og betales af flere grundejere i fællesskab.

Men erfaringerne viser, at mange projekter falder til jorden, og her spiller økonomi en vigtig rolle, for det er ikke gratis at bygge diger og vandafledning. Undersøgelsen viser, at kun to procent af cheferne oplever, at borgerne anerkender deres økonomiske ansvar for at sikre huse og andre værdier mod klimahændelser, selvom lovgivningen fastslår, at ansvaret er deres. I stedet svarer 57 procent, at borgerne anerkender et vist økonomisk ansvar, men mener, at kommune eller stat skal støtte dem økonomisk, og 41 procent forventer, at enten kommunen eller staten betaler hele regningen.

Det genkender man i Odsherred Kommune.

»Jeg oplever, at der er kommet en større efterspørgsel fra borgerne i forhold til, at en offentlig instans bør betale. Det er skabt en ny fortælling om, at fordi det er klimabetinget, så skal det skattefinansieres. Det skaber en dårlig stemning fra starten, når forventningen er, at staten eller kommunerne skal betale, og vi må forklare, at vi ikke kan eller må,« siger landskabsforvalter i Odsherred Kommune Rasmus Kruse Andreasen.

I Odsherred har man flere områder, der har været ramt af oversvømmelser gennem årene, og hidtil er det gået fint med at få borgerne til at erkende deres eget økonomiske ansvar, men det har ændret sig efter stormen Bodil og de gentagne oversvømmelser i Jyllinge, hvor kommune og stat har spillet en aktiv rolle i finansieringen.

»Vi har for eksempel et område ved færgehavnen på Odden, som havde været ramt flere gange af oversvømmelser, og hvor vi startede et projekt i 2007. Her gjorde vi klart fra starten, at der ikke ville komme kommunale midler, og det var borgerne helt indforstået med, for på det tidspunkt var der ikke italesat at sådan noget burde skattefinansieres, det er først kommet efter problemerne i Jyllinge Nordmark. Før det var efterspørgslen der ikke, og der var ingen der klagede over partsfordelingen,« siger Rasmus Kruse Andreasen.

Brug for lånepuljer

Momentums undersøgelse viser, at det kan have konsekvenser for gennemførslen af klimatilpasningsprojekter, når der er uenighed om, hvem der skal betale regningen. Således er 56 procent enige eller helt enige i, at manglende finansiering er den primære årsag til, at private, fælles klimaprojekter ikke gennemføres, mens kun 5 procent er uenige. Samtidig er 57 procent enige i, at borgerne generelt har svært ved at finde sammen i lag, der kan tage ansvar for, betale og vedligeholde private, fælles klimatilpasningsprojekter.

I KL foreslår man derfor, at der dels åbnes for, at grupper af borgere gennem f.eks. KommuneKredit kan låne til finansiering af alle typer klimasikring i stedet for kun kystsikring, som det er i dag. Dels efterspørger man en statslig fond i stil med Bredbåndspuljen, der kan støtte borgeres klimatilpasningsprojekter, når der er tale om større fælles projekter.

»Det er ikke alle borgere, der har mulighed for at skaffe midler til at deltage i klimatilpasningsprojekter, men den samlede regning bliver meget større, hvis enkeltes modvilje betyder, at samlede projekter falder til jorden. Derfor er det vigtigt, at vi finder nogle modeller for, hvordan vi kan hjælpe dem, der er i økonomiske problemer, og her kan bedre lånemuligheder være en vej frem,« siger Jacob Bjerregaard, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.

Han understreger, at han ikke ønsker at gå på kompromis med princippet om, at enhver lodsejer skal beskytte sin egen ejendom, men at der kan være tilfælde, hvor der bør tilbydes støtte.

»På lange kyststrækninger giver det ikke mening med enkeltstående projekter. I de tilfælde ønsker vi, at staten træder til med en kystfond, der skal medfinansiere beskyttelsen.«

Hos Parcelhusejernes Landsorganisation bakker man op om en statslig fond, da man ifølge landsformand Allan Malskær ikke kan kræve af de enkelte husejere, at de skal koordinere og betale for klimatilpasning.

»Fordi man tilfældigvis bor tæt på vandet eller har grundvandsproblemer, så er det ikke kun den enkelte husejer eller kommunens problem. Kræfterne vi er oppe imod, er så store, at det er en national opgave, og derfor skal vi have en fælles, national finansiering over finansloven, ellers kommer det til at ramme skævt rundt om i landet,« siger Allan Malskær

Han er til gengæld ikke meget for KL’s løsning med bedre lånemuligheder.

»Jeg synes ikke, lånemuligheden er løsningen, da det vil være en skævvridning af markedet. Problemet for husejerne er, at når de låner til at lave klimatilpasning af et hus, så bliver det måske mindre værd fordi udsigten bliver anderledes, og man får aktualiseret et problem, men det kan man godt indpasse i det nuværende realkreditsystem ved at stille en sikkerhed fra kommunalt eller nationalt hold,« siger Allan Malskær.

Ikke alt kan reddes

Knap hver tredje kommune har oplevet, at klimatilpasningsprojekter, der var igangsat af private grundejere, alligevel ikke blev til noget. I hver fjerde tilfælde handlede det om, at borgerne alligevel ikke mente, at projektet var nødvendigt, mens problemer med, at borgerne ikke ville betale nok eller noget i det hele taget, var årsagen i henholdsvis 30 og 20 procent af tilfældene.

Det er problematisk, at klimatilpasningen i Danmark ikke er i et højere gear, og man bliver nødt til at tage alvorligt fat på diskussionen, også selv om det vil have nogle ubehagelige konsekvenser. Det siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

»Vi kommer ikke hen til en situation, hvor der ikke er konflikter og alle er glade, for det her handler om, at der nogen, der taber noget. Problemet er, at vi har udledt for mange drivhusgasser og det har fået nogle konsekvenser. Det kommer til at koste penge at løse, og vi er nødt til at se på, hvordan vi gør det tab håndterbart. For som det er lige nu, står tingene i stampe,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Han mener blandt andet, at en del af klimasikringen simpelthen skal bestå af, at man fjerner huse i de områder, der i dag eller i fremtiden vil få størst problemer med vand.

»Hvis vi gerne vil have nogle naturområder, og noget kystsikring, der fungerer, og som resten af Danmark kan holde til at kigge på, så er man nødt til at styre planlægningen. Vi er nødt til at sige, at der er nogen, der må give sig, så de flytter væk,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Han peger på, at man ikke kan bygge sig ud af alle problemerne med diger og kystsikring, og peger blandt andet på erfaringer fra Holland.

»De valgte i 1953 at sige, at det skal bygges væk, og det har de gjort siden. De har ikke længere muligheden for ikke at fortsætte med at bygge. Der er simpelthen for store værdier på spil. 80 procent af deres bruttonationalprodukt bliver lavet under havets overflade, og så kan man ikke andet end at fortsætte med at bygge. Så inden vi hopper i det hul i Danmark, synes jeg, vi skal overveje, om det nu også er det, vi vil,« siger Karsten Arnbjerg Nielsen.

Det er Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, for så vidt enig i.

»Nogle steder giver det ikke samfundsmæssig mening at igangsætte store anlægsprojekter, og andre steder kan en plan for flytning af borgere måske være den bedste løsning. Men det kræver, at vi får en samlet model for ekspropriation og erstatning til grundejere i de områder, hvor beskyttelse giver nogle ejere gener eller beskyttelse helt opgives,« siger Jacob Bjerregaard.

Hos Parcelhusejernes Landsorganisation er landsformand Allan Malskær dog mere skeptisk overfor tankerne om at flytte folk, mens han finder det oplagt at få tænkt klimatilpasningen ind i nye projekter.

»Jeg vil gerne stille spørgsmålet, hvem er det, der skal bestemme, hvilke danske provinsbyer der skal oversvømmes eller reduceres i størrelse? Vi skal selvfølgelig udvise rettidig omhu og gå ind og gøre noget ved problemerne de steder, vi kan se, der er problemer. Så er det muligt, at det senere viser sig, at de dele af sikringen ikke var helt nødvendig, men det er bedre at få integreret klimatilpasningerne i de fremadrettede løsninger, end det er at komme halsende bagefter.«