Mere end hver tredje enlige ældre føler sig ensom

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk
Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL's Analyse- og makroenhed

I denne juletid, hvor hygge og samvær for de fleste er i højsædet, sidder der en gruppe tilbage, der ikke føler, de har nogle at være sammen og dele deres tanker med. En ny Momentum-analyse på baggrund af data fra Ældredatabasen slår nemlig fast, at hele 38 procent af ældre over 65 år, som bor alene, ofte eller en gang imellem føler sig ensomme. Ser man på de ældre, der bor sammen med andre, er det 14 procent. Dermed bliver det i alt mere end hver femte ældre, der føler sig ensomme.

Dorit Wahl-Brink, director ved Marselisborg Consulting, har arbejdet med ældres ensomhed igennem mange år, og ifølge hende er der især to årsager til ældres ensomhed.

»Folk, der er enlige, oplever oftere at føle sig ensomme. Det gælder både dem, som har boet alene længe, og dem der kommer til det, fordi de mister deres bofælle. I det hele taget kommer man oftest til at føle sig ensom i særlige livssituationer. Det kan være, når man mister ægtefællen eller andre tæt på en, hvis man flytter, får en syg ægtefælle eller helt enkelt ved overgangen til pensionisttilværelsen,« siger Dorit Wahl-Brink.

Hun peger samtidig på, at helbredsproblemer er en anden væsentligt årsag til ensomhed blandt ældre.

»Helbredet påvirker begge veje. For har du et dårligt helbred, kan du ikke så nemt mødes med folk. Og hvis du føler dig ensom, så har du ofte en mere usund adfærd. For hvorfor skulle man passe på sig selv, når ingen bekymrer sig om en. Derfor er det vigtigt at tænke det sociale ind i vores helbredsløsninger.«

Momentums analyse viser, at risikoen for at føle sig ensom stiger med alderen, da kun 20 procent af de 65-79-årige føler sig ensomme, mens det gælder 30 procent af de 80+-årige, men den udvikling skal i høj grad ses i lyset af, at risikoen for helbredsproblemer og tab af ægtefælle er større, jo ældre man bliver.

Det billede genkender social-humanitær konsulent i Ældresagen David Vincent Nielsen. Han påpeger i den forbindelse, at tabet også kan handle om skilsmisse, og at flere og flere går fra hinanden i en sen alder.

»Transportproblemer spiller desværre også en rolle, da det afholder nogle fra at deltage i sociale aktiviteter og se familien. Herudover er ældre med ikke-dansk baggrund, de psykisk syge og pårørende til svært syge grupper som nogle gange bliver lidt overset, når vi snakker ensomhed,« siger David Vincent Nielsen.

Ser man på forskellene kønnene imellem, så viser Momentums analyse, at mændene i højere grad end kvinderne føler sig ensomme som enlige, mens kvinderne oftere end mænd føler sig ensomme, når de bor sammen med andre. Det skyldes ifølge Dorit Wahl-Brink forskellene på mænd og kvinders sociale behov, hvor mændene generelt ikke har behov for at være så udadvendt, men så til gengæld bliver hårdere ramt, når de mister ægtefællen.

Øget kommunalt fokus

I KL mener formand for Sundheds- og Ældreudvalget, Jette Skive, at tallet for andelen af ældre, der føler sig ensomme, er for højt. Hun vil derfor være med til at sætte større fokus på, hvordan kommunerne selv og i samarbejde med civilsamfundet kan modvirke ældres ensomhed.

»Mange ældre oplever desværre at føle sig ensomme, og det er særligt problematisk, fordi det ikke alene påvirker trivslen, men også øger risikoen for at pådrage sig en sygdom. Mange kommuner arbejder allerede på at modvirke ensomhed blandt ældre, men vi skal i samarbejde med de frivillige og foreningslivet blive endnu bedre til at forebygge og bringe ældre ud af ensomheden,« siger Jette Skive.

Hun mener især, at kommunerne skal være opmærksomme, når der opstår situationer, som kan føre til ensomhed.

»Kommunerne har en vigtig rolle i at sætte ind, hvor vi ved, chancen for ensomhed er stor. Det er blandt andet ved tabet af ægtefællen, hvor vi kan bruge de forebyggende hjemmebesøg til at opspore og gøre noget, hvis det er nødvendigt.«

I bestræbelserne på at ruste kommunerne bedst muligt til opgaven med at modvirke ældres ensomhed vil KL´s Sundheds- og Ældreudvalg i starten af det nye år udgive et debatoplæg, hvor man sætter fokus på det gode ældreliv.

Ifølge social-humanitær konsulent i Ældresagen David Vincent Nielsen arbejder rigtig mange kommuner allerede i dag med at bekæmpe ældres ensomhed, men der mangler ofte god dokumentation for, hvilke indsatser der virker.

»Vi har dog indikationer på, hvad der hjælper. Det handler om skræddersyede tilbud til den enkelte. Man skal være god til at spotte og italesætte ensomheden og prøve at lytte sig ind til, hvad vedkommende godt kunne tænke sig. For nogle handler det om at blive hjulpet på vej til de forskellige muligheder for samvær. Her kan tekniske løsninger som Skype jo også afhjælpe det,« siger David Vincent-Nielsen og fortsætter:

»Der er også dem, som ikke kan eller har lyst til at komme ud, eller ikke har lyst til at mødes i store grupper. Her kan vores besøgsvenner hjælpe, og det er så efterspurgt, at vi flere steder mangler besøgsvenner,« siger David Vincent Nielsen.

Han påpeger, at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem frivillige og kommunen. De kommunalt ansatte spiller en vigtig rolle i at få flere ældre ud af ensomheden både ved at spotte de ensomme men også ved at være formidlere og sammen med civilsamfundet bygge bro mellem de frivillige og den ældre.

For Dorit Wahl-Brink er der ingen tvivl om, at det, der rykker ved ensomhed, er nærvær og at have nogen at tale med, når man har brug for det. Det nærvær skabes bedst i en ikke-professionel relation. Her spiller civilsamfundet en hovedrolle, mens kommunen har en vigtig rolle i at forebygge og skabe muligheden for, at de ældre mødes med civilsamfundet. Det er derfor vigtigt, at kommuner og frivillige arbejder sammen om at hjælpe de ældre.

»Herudover kan nogle ældre have været ensomme længe og derfor have brug for støtte til at genfinde sociale kompetencer, og andre kan for eksempel have brug for hjælp til, hvordan man er sammen med folk efter at have fået kørestol. Der giver den professionelle indsats værdi, når man kan hjælpe med at skabe relationerne,« siger Dorit Wahl-Nielsen og fortsætter:

»Det er en anden deldimension af rehabiliteringen, som vi skal have mere fokus på. For det sociale og psykiske hænger sammen med det fysiske, og det bør tænkes ind i eksempelvis hjemmeplejens arbejde, hvordan man kan styrke den ældres netværk. Ellers risikerer vi, at rehabiliteringsarbejdet ikke når de resultater, vi ønsker.«

Bedre match

En af de kommuner, som arbejder med at mindske ensomheden blandt de ældre, er Sorø Kommune. Her arbejder man med, udover de eksisterende tilbud til ensomme ældre som eksempelvis spisegrupper, gåture etc., at implementere projektet "det rigtige match". Projektet handler om at skabe tilbud tilpasset de enkelte borgere, som medarbejderne vurderer er ensomme eller i risiko for at blive ensomme, forklarer Susanne Lysholm Jensen, frivilligkoordinator i Sorø Kommune

»Det, mange savner, er at kunne tale nært med én, og det er jo ikke altid, du gør det, bare fordi du kommer ud til noget. Vi har en tendens til at tro, at ensomheden kan klares ved at folk går til fællesspisning eller stolegymnastik etc., men her prøver vi at spørge mere nysgerrigt ind til, hvad borgeren har interesseret sig for. Har de læst meget, gået til opera eller fodbold eller andet, så forsøger vi at finde det rigtige match blandt de frivillige,« siger Susanne Lysholm Jensen og fortsætter:

»Vi har borgere, der har brug for 1 til 1 kontakt, uden at komme ud af deres hjem. Andre vil helst ud i en lille gruppe, mens andre godt kan være med i et større fællesskab. Nogen har derfor kun brug for, at man laver koblingen, mens andre har brug for følgeskab af en medarbejder den første, anden og tredje gang, ligesom nogen kan have brug for praktisk hjælp til deres aktiviteter.«

Susanne Lysholm Jensen forklarer, at selvom det er et udviklingsprojekt, så er det blevet integreret i det opsporingsredskab, medarbejderne i forvejen bruger i forhold til borgernes helbred og trivsel, ligesom ensomhed er blevet en del af de tværfaglige møder om borgerne. Desuden er medarbejderne blevet kompetenceudviklet for at blive bedre til at spotte og motivere borgerne.

»Det er medarbejdere, der spotter og motiverer de ældre og de frivillige, der står for aktiviteterne. Relationerne mellem medarbejdere og frivillige er derfor virkelig vigtig, for så er det langt nemmere at tage kontakten og finde en løsning for borgeren,« siger Susanne Lysholm Jensen.

Hun fortæller, at det er en udfordring at få det implementeret i en presset hverdag og finde de rigtige frivillige til gruppen af borgere med større funktionsnedsættelser, fordi nogle også kan blive overraskede over, hvor dårlige de kan være.

»Men overordnet set synes vi, det går den rigtige vej. Vi er ikke i mål, og det kommer til at tage tid, og vi skal have et konstant fokus på det, men vi er glade for, vi har valgt en strategi, hvor det bliver integreret som en naturlig del af den daglige praksis,« siger Susanne Lysholm Jensen.