Halvdelen af kommunerne besøger borgere via skærmen

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Når Fru Larsen skal have hjælp til at måle sit blodsukker, eller en ung kvinde får et angstanfald og har brug for at se et velkendt ansigt, så kommer hjælpen i stigende grad fra en sygeplejerske eller pædagog, der toner frem på en skærm.

En ny Momentum-analyse på baggrund af en undersøgelse fra KL’s Center for Velfærdsteknologi viser således, at hele 49 procent af kommunerne allerede benytter skærmopkald på mindst et af områderne: hjemmepleje, socialpsykiatri, handicap eller sygepleje. Udbredelsen af skærmbesøg er central i regeringens nyligt fremlagte digitaliseringsreform, men undersøgelsen viser altså, at det allerede er hverdag i en lang række kommuner og er på hastig fremmarch i mange af de andre kommuner, idet yderligere 23 procent af kommunerne svarer, at de har planer om at implementere skærmbesøg i 2019.

Skærmbesøg og andre velfærdsteknologier kan sagtens være god service, og med det hastigt stigende antal ældre og medfølgende store rekrutteringsudfordringer på området er det vigtigt, at kommunerne bruger alle de tilgængelige muligheder. Det mener Jette Skive, formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg.

»Det er rigtig godt og vigtigt, at kommunerne arbejder aktivt med både skærmbesøg og andre velfærdsteknologier. Det er vigtige redskaber i udviklingen af god service over for borgeren, og mange oplever faktisk teknologiske indsatser som god service, også ældre borgere. Det er bare vigtigt at understrege, at teknologi ikke alene løser den mangel på hænder, vi kommer til at se de kommende år, og at teknologien selvfølgelig aldrig helt må erstatte den menneskelige kontakt,« siger Jette Skive.

Der er flere fordele ved skærmbesøg, og når det gælder brugen i hjemmeplejen, peger flest kommuner på, at bedre muligheder for at give besøg på den aftalte tid er den største gevinst. Det genkender man i Viborg Kommune, hvor man har brugt skærmopkald i ældreplejen siden 2013.

»Viborg er den arealmæssige næststørste kommune i Danmark, så alene det at skulle på landevejen giver en stor risiko for forsinkelser. Med skærmbesøg er der ingen trafik og ingen forsinkelser, og man kan let tilbyde at ringe op igen, hvis man manglede nogle detaljer. Det kan man ikke med de fysiske besøg,« siger Henriette Kristensen, der er distriktsleder i hjemmeplejen i Viborg.

Hos Danske Ældreråd, der er en sammenslutning af de 98 ældreråd, ser man positivt på udbredelsen af skærmbesøg i hjemmeplejen. Man skal i hvert fald ikke være nervøs for, at flertallet af de ældre ikke kan finde ud af teknikken. Det siger formand Erik Stagsted.

»Vores generation af efterkrigsbørn er generelt ikke teknologiforskrækkede, for vi har hele vores liv været vant til en stor teknologisk udvikling. Man bliver helt svimmel, hvis man tænker på, hvor meget tingene har udviklet sig i vores tid, men vi har altid fulgt med. Så skærmbesøg forskrækker os heller ikke,« siger Erik Stagsted.

Han understreger dog, at det er afgørende, at borgerne har en mulighed for at sige fra.

»Det vigtige er, at det tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og det må ikke blive noget, man presser ned over ham eller hende. Det skal ske i dialog, og det må ikke være et krav, at det skal man, men i stedet være et tilbud om at blive en del af den nye digitale verden,« siger Erik Stagsted.

Mere fokuserede samtaler

I undersøgelsen svarer 42 procent af kommunerne, at bedre muligheder for fokuserede og afgrænsede samtaler er den største gevinst ved skærmbesøg i hjemmeplejen.

»Nogle medarbejdere oplever, at det er en fordel, at der er nogle besøg, hvor man ikke først skal ind og have jakken af. Man ringer op, og borgeren sidder allerede klar til at tale, og derfor oplever personalet stort nærvær i samtalen. Samtidig bliver den tid, man bruger på interaktionen, kortere for både medarbejder og borger,« siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

Hun er seniorprojektleder hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og har lavet en undersøgelse af brugen af skærmopkald. Af den fremgår det også, at skærmbesøg ofte bruges til at støtte borgere i medicinhåndtering.

»Hos en borger, der godt kan tage sin insulin selv, er der ingen grund til, at man vil overtage den funktion. Personalet forklarer, at man støtter borgeren i at gøre ting selv i stedet for, at hjemmeplejen tager ud og invaderer hjemmet,« siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

I Viborg Kommune har netop hjælp til borgere med diabetes været en af succeserne. En af de særlige succeshistorier er en ældre mand med diabetes, der har kunnet erstatte en række daglige besøg af hjemmeplejen med korte opkald på skærmen.

»Før skulle han sidde og være klar til, at vi kom og målte hans blodsukker flere gange om dagen, men han kan godt selv, når vi guider over skærmen. Han siger selv, at han klart foretrækker, at han nu selv kan være med til at bestemme tidspunkterne, og at det tager meget kortere tid end før,« siger Henriette Kristensen.

Lige nu har 178 af hjemmeplejens borgere i Viborg Kommune en skærm, hvilket svarer til, at otte procent modtager ydelser på skærm. Målet er at nå op på 250 i 2019. I Viborgs hjemmepleje bruges skærmbesøg især til at guide borgerne til at drikke og spise eller til at tage deres medicin. Samtidig bruges det til tryghedskald samt til at give struktur på hverdagen, så borgeren kan klare sig i eget hjem. Det sidste sker gennem en samtale med borgeren om, hvordan det går den pågældende dag og hvad der mangler at blive gjort.

Fælles for alle modtagere af skærmbesøg i Viborg Kommune er, at det sjældent står alene, men er et supplement til fysiske besøg. Det er den rette vej at gå, for selvom man kan meget via et skærmopkald og mere end i et telefonopkald, så er der også nuancer, der går tabt, forklarer seniorprojektleder Stinne Aaløkke Ballegaard.

»Når personalet kommer i folks hjem, så lægger de rigtig meget mærke til de tegn, der er i forhold til det sygdomsbillede, der kan være. De kan fysisk se, om der er en forværring af helbredstilstanden. Lugter der af urin, så kan der være tegn på blærebetændelse. Er der rodet og er gardinerne altid trukket for, så er borgeren måske blevet mindre mobil end normalt. På den måde bruger de hjemmet til at aflæse sundhedstilstanden,« Stinne Aaløkke Ballegaard.

Unge efterspørger skærmbesøg

Teknologien er mest udbredt i socialpsykiatrien, hvor 30 procent af kommunerne enten har skærmbesøg i drift eller under implementering. Det efterfølges af hjemmeplejen med 20 procent og handicapområdet med 19 procent og til sidst sygeplejen med 18 procent.

Horsens er en af de kommuner, hvor man i flere år har brugt virtuel kommunikation, som de kalder det i socialpsykiatrien. De har særligt haft succes med at udbrede det til de borgere med psykiske problemer, der har brug for hjælp. Ud af 450 borgere i Specialvejledningen, modtager ca. 130 støtte og vejledning via skærm. Størstedelen kommer fra psykiatriområdet, mens resten fordeler sig blandt borgere med udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade. Det forklarer afdelingsleder i Specialvejledningen Birthe Hansen.

»De foretrækker den måde at få støtte på, fordi det ikke er så indgribende og ikke kræver ligeså meget af dem som et fysisk besøg. Det kan godt stresse nogle, når vi skal ind i deres hjem. Samtidig er det mere diskret. Selvom vi hverken går i uniform eller kører i biler med skilte på, så stinker det af Horsens Kommune, når den samme person besøger den samme borger på samme tidspunkt hver uge, og der er der nogen, der helst er fri for, at alle på vejen ved det,« siger Birthe Hansen.

I Horsens bruger de især skærmopkaldene til at sikre, at borgeren kommer op om morgenen, får lavet morgenmad og kommer i bad. De kan også bruge det i træningssammenhæng, hvis en borger eksempelvis har brug for vejledning til op- eller tøjvask.

I undersøgelsen peger 85 procent af kommunerne på, at ønsker og behov hos borgerne vægter højest, når man beslutter at indføre ny velfærdsteknologi. Det er et vigtigt fokus, når det handler om skærmbesøg, siger seniorprojektleder hos VIVE Stinne Aaløkke Ballegaard.

»Det er ikke en løsning, der er egnet til alle borgere, og man skal være varsom med, at man ikke får inkluderet borgere, som slet ikke kan indgå i det, hvilket kan være en risiko, hvis man får lavet en for stram business case,« siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

Man skal dog heller ikke underkende, at en del af gevinsten ved skærmbesøg og andre velfærdsteknologier er en højere effektivitet. Således svarer 82 procent af kommunerne, at økonomiske forventninger vægter højt. Afdelingsleder i Horsens Kommune Birthe Hansen er enig i, at effektivisering er en del af gevinsten.

»Vi er ligesom resten af velfærdssektoren underlagt en stram økonomi, så vi er pisket til hele tiden at tænke smartere. Det skal vi selvfølgelig ikke underkende, og i den henseende er en teknologi som denne også interessant, fordi de enkelte medarbejdere får frigivet tid til at levere en anden og bedre service til borgeren,« siger Birthe Hansen, men hun understreger, at skærmbesøg først og fremmest er et redskab, der hjælper borgerne til så selvstændig en hverdag som muligt.

»Det er den allerstørste gevinst.«