Kommuner bekæmper udledning af gummi fra kunstgræsbanerne

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Trods den tiltagende vinterkulde løber børn og voksne mange steder stadig rundt og spiller fodbold udenfor. For med kunstgræsbanernes ankomst til Danmark er der skabt langt bedre muligheder for at dyrke udendørs motion året rundt.

De fleste succeshistorier kommer dog oftest med knaster, og sådan er det også med kunstgræsbanerne. På langt de fleste baner bliver der spredt gummigranulat, som kan ende i naturen. En helt ny Momentum-rundspørge blandt kommunerne viser, at 92 procent af banerne er 3. generations kunstgræsbaner, hvor man strør granulat ud på banen, og at der i næsten alle banerne er tale om en form for gummigranulat. Til gengæld viser undersøgelsen også, at 76 procent af kommunerne allerede har indført tiltag til at reducere udledningen af granulat, yderligere 6 procent er i gang, og 8 procent overvejer at indføre tiltag.

Ifølge direktør i Lokale og Anlægsfonden Esben Danielsen har kommunerne kastet sig over kunstgræsbanerne med de bedste intentioner og fået meget ud af det.

»Kunstgræsbanerne har givet meget mere banetid og mulighed for et meget større intensivt brug på mindre areal, som jo især i byerne er meget vigtigt, da det er svært at få areal nok. Vi ser i disse år, at der er andre sportsgrene end fodbold, der tester om det kan bruges, og det vil frigøre endnu mere haltid til andre aktiviteter,« siger Esben Danielsen.

Han påpeger, at da man indførte kunstgræsbaner, var der ikke mange produkter at vælge imellem, og derfor er der gummigranulat på de fleste danske baner. Men der findes tiltag, der kan mindske kunstgræsbanernes indvirkning på miljøet, og dem bør man benytte, selvom de er meget simple.

»Det er både dyrt i drift og dårligt for miljøet, hvis der bliver tabt rigtig meget granulat. Løsningsmæssigt er vi på Storm P-niveau med bander omkring banerne, filtre i kloakker, riste der samler op, koste som spillerne kan bruge til at børste tøj og støvler af inden de forlader banen. Tiltag, der forsøger at indkapsle banen, og som hjælper i forhold til at mindske tabet og miljøpåvirkningen,« siger Esben Danielsen.

Miljøstyrelsen har lavet vejledning til, hvordan man bedst indretter kunstgræsbaner, og det omfatter også forslag til tiltag, der kan mindske udledningen af granulat. Her viser Momentums rundspørge, at hele 83 procent af kommunerne, der har indført tiltag, har lavet en fast belægning rundt om banen, 75 procent har lavet oplagsplads til afryddet sne fra banerne, så man kan indsamle og genbruge granulatet, når sneen er smeltet, 60 procent har koste ved banerne, som spillerne kan børste deres støvler med, mens 35 procent har bander eller forhøjet kant rundt om banen. Herudover har 25 procent lavet riste ved udgangen fra banen, hvor spillerne skal skifte støvler og sokker, mens kun få har lavet riste i afløbsrender og granulatfælder i afløbene fra omklædningsrummene.

Begrænset viden om effekt

Ifølge seniorprojektleder og forsker i mikroplast ved Teknologisk institut Hanne Løkkegaard er der risiko for, at gummigranulaternes indhold af miljø- og sundhedsskadelige skadelige stoffer under ugunstige forhold kan frigives ind i fødekæden. Men ifølge Hanne mangler der stadig forskningsmæssigt bevis for granulaternes indvirkning på miljøet. Hun mener derfor, det er vigtigt at proportionere det problem, spredning af gummigranulat fra kunststofbanerne i Danmark kan udgøre.

»Vi er ikke sikre på, hvilke effekter det har for vandmiljøet, så det skal vi fortsætte med at forske i. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at det langt fra er alt det granulat, der forsvinder fra banerne, som ender i den åbne natur, da en del ender i kloakker og dermed bliver opsamlet af vores rensningsanlæg. Selvfølgelig skal man gøre, hvad man kan for at minimere udledningen, når vi ikke kender konsekvenserne. Det er blot vigtigt at have proportionerne på plads, siger Hanne Løkkegaard. Hun vil derfor gerne i gang med at lave undersøgelser, som kan ændre fokus fra gæt til konkrete fakta.

En af de kommuner, der gennem flere år har anlagt kunstgræsbaner og arbejdet med at mindske udledningen af gummigranulat, er Silkeborg Kommune.

»Det giver jo rigtig god mening at lave kunstgræsbanerne, og efterspørgslen er enorm. Vi har lige åbnet to 11-mandsbaner, og der er tiderne revet væk. Der en potentiel miljøpåvirkning, som vi arbejder med at modvirke bedst muligt. Blandt andet ved at bygge en væg eller en bred passage hele vejen rundt om banen og lave sneopsamlingsplads, så granulatet ikke kommer væk fra baneområdet. Helt lavpraktisk beder vi spillerne om at børste sig af, inden de forlader banen, og laver riste til at opsamle granulaterne,« siger Alf Christensen, idrætsinspektør i Silkeborg Kommune.

Han mener samtidig, at det i diskussionen om kunstgræsbaner er vigtigt at få nuanceret omfanget af miljøpåvirkning.

Seniorprojektleder Hanne Løkkegaard påpeger, at man skal sætte udledningen fra kunstgræsbaner lidt i perspektiv, da vi tror, at udledning af gummislidpartikler fra bildæk til vandmiljøet er flere hundrede gange større. I forhold til hvor meget granulat, der reelt forsvinder ud i naturen ved spredning uden for banerne, mener Hanne Løkkegaard også, at de hidtidige offentliggjorte tal og antagelser på området kan have overvurderet udledningen.

»Man har før talt om, at der forsvinder 3-5 ton gummigranulat per bane om året, men de nyeste undersøgelser viser, at man i gennemsnit lægger 2,2 ton på banen hvert år, hvoraf det er meget tænkeligt at halvdelen går til kompakteringen og dermed forbliver på banerne. Man kan så stille sig selv spørgsmålet om, hvor resten bliver af, med det kan faktisk godt blive på banerne. Hvis man tager en 10-årig periode og lægger 1,1 ton på hvert år, så stiger banen med 3 millimeter i højden, og når gummigranulatet i forvejen ligger ujævnt, så kan det være svært at se med det blotte øje. Så der er meget, vi ikke ved,« siger Hanne Løkkegaard.

Hun advarer samtidig mod at fare hovedkulds ud og erstatte gummigranulatet med andre typer af indfyldsmateriale, før man har undersøgt, om de alternative typer medfører andre miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger.

Mere miljøvenlige baner i fremtiden

Netop muligheden for at erstatte gummigranulatsbanerne vokser så eksplosivt i disse år, at Esben Danielsen ikke er i tvivl om, at vi i de kommende år vil se kunstgræsbaner, som er langt bedre for miljøet.

»Det er lige nu, de mere bæredygtige produktionsformer kommer. Bedre plastik i selve stråene, bedre plastik i det, der binder tingene sammen, og mere miljørigtig granulat. Man kan derfor nu reelt købe et miljømæssigt langt bedre alternativ. Der er bare knap så mange erfaringer med det, og løsningerne er dyrere, men det behøver ikke være dyrere, hvis der kommer flere leverandører på banen, og flere, der køber det, siger Esben Danielsen.

Han opfordrer til, at man deler den viden, der findes på området, så praktikkerne får mere viden om de teknologiske muligheder.

»Hvis man skal til at anlægge en ny bane, skal man derfor tænke sig rigtig godt om og vurdere, om det nu også er en fuld kunstgræsbane på FIFA-niveau, man behøver. Vi ser jo nu baner uden granulat, og der findes hybridgræsbanerne, som kan være rigtig gode, hvis man ikke har den topintensive brug. Så man skal overveje sit behov og få styr på de mange nye muligheder,« siger Esben Danielsen.

Momentums undersøgelse viser, at mange af de kommuner, der overvejer eller har vedtaget at lave nye kunstgræsbaner, gerne vil have alternativer til gummigranulatet. Samtidig er der dog også mange kommuner, som efterlyser mere viden samt eksempelvis fælles standarder for etablering af nye baner eller miljøcertificering af banetyper.

Nødvendig med mere viden

For at give kommunerne bedre indsigt i mulighederne og udfordringerne afholder KL derfor i dag en temadag, hvor kommunale medarbejdere, Miljøstyrelsen, producenter og forskere bidrager med viden.

»Kunstgræsbanerne giver bedre muligheder for, at flere kan dyrke motion, men vi skal selvfølgelig sikre, at vi gør det på den miljømæssigt mest forsvarlige måde. Derfor er det nødvendigt med mere uvildig rådgivning på området, og at vi får delt den viden, der allerede er,« siger Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

Mere viden er også efterspurgt i Silkeborg Kommune, hvor idrætsinspektør Alf Christensen håber, at de baner, man skal have lavet i fremtiden, bliver uden granulat.

»Vores baner i dag er med gummigranulat, men når efterspørgslen bliver så stor, så bliver man fra leverandørernes side også nødt til at tage det alvorligt. Granulatformerne bliver jo også udviklet. Eksempelvis viste kork og kokos sig ikke at virke hensigtsmæssigt i Danmark, fordi det pakkede sammen i frostperioder,« siger Alf Christensen og fortsætter:

»Nu begynder de granulatfri baner at komme frem, og vi håber at kunne drage nytte af de norske erfaringer og lave en til næste år. Den vil indeholde mere kunstgræs, hvor man også kan sætte spørgsmålstegn ved græsstråenes miljøpåvirkning, men der er producenterne pisket til at udvikle en mere miljøvenlig kvalitet, for det er dét fokus, vi har som købere. Banen bliver en del dyrere, men forhåbentlig bliver det ligesom andre produkter billigere, jo flere der køber, og jo flere leverandører der er,« siger Alf Christensen.

Udover at tænke mere miljørigtigt i selve løsningen, så ser man også kommuner, som tænker kunstgræsbaner ind i andre løsninger. Eksempelvis Frederiksberg Kommune, hvor man i forbindelse med anlæggelsen af 44.000 kvadratmeter kunstgræsbaner vil grave en meter ned og erstatte jorden med grus, så man samtidig får et skybrudsanlæg, der kan tilbageholde 24.000 kubikmeter vand, og derved mindske presset på kloakkerne, når det regner.