Psykiatriske patienter er indlagt i færre dage men genindlægges oftere

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dj
Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

Kortere tid på den psykiatriske afdeling, men flere tilbagefald, der fører til nye indlæggelser. Det er virkeligheden for en del borgere med psykiske sygdomme i Danmark.

En ny Momentum-analyse viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid for psykiatriske patienter på syv år er faldet med 21 procent. Fra 24,3 dage i 2010 til 19,2 dage i 2017. Samtidig er andelen af indlæggelser, som efterfølges af en akut genindlæggelse højst 30 dage efter patienten blev udskrevet, steget fra 18,6 procent i 2010 til 22,3 procent i 2017. Det samlede antal genindlæggelser er steget med 31 procent i samme periode.

Det er en udvikling, der kan mærkes i kommunerne, som skal stå klar med socialpsykiatriske tilbud til de borgere, der bliver udskrevet fra de psykiatriske afdelinger. Det forklarer Lars Benjaminsen, seniorforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter – VIVE.

»Udviklingen betyder, at man i kommunerne oplever at tage imod borgere efter indlæggelse, som ikke er stabiliserede. Det sætter den støtte, man kan give i socialpsykiatrien, under pres, fordi man står med borgere, som man oplever er enten behandlingskrævende eller i hvert fald så dårlige, at det kan være vanskeligt at støtte dem tilstrækkeligt i deres hverdag,« siger Lars Benjaminsen.

I Aalborg Kommune kan man også genkende, at der er sket en udvikling med de patienter, der udskrives fra de psykiatriske afdelinger. Og det er endda på trods af, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i Region Nordjylland er længere end landsgennemsnittet, og andelen, der bliver genindlagt, tilsvarende lavere.

»Vi oplever en udvikling, hvor borgerne i dag har langt tungere problemstillinger og en mindre psykisk stabil tilstand, når de udskrives, end vi har set tidligere. Før havde man måske en borger, der kun led af skizofren, men nu ser vi ofte dobbeltdiagnoser, hvor man både kan have et misbrug, være paranoid og have skizofreni, samtidig med at flere i højere grad har kognitive udfordringer. Det betyder, at borgerne er mere komplekse, og hertil kommer, at det kan være svært at få borgeren genindlagt,« siger Carsten Lindgaard Johansen, chef for Fagcenter for socialpsykiatri i Aalborg Kommune.

Det har ført til, at kommunen blandt andet har udvidet antallet af psykiatriske akutpladser, som skal være med til at forebygge en indlæggelse, og styrket den sundhedsmæssige indsats, hvilket blandt andet har medført, at medarbejderne bliver efteruddannet i medicinhåndtering og i at lave risikovurderinger af de enkelte borgere.

Billedet fra Aalborg Kommune ligner meget det generelle billede i kommunerne. Det siger Joy Mogensen, formand for KL's Socialudvalg.

»Det grundlæggende problem i psykiatrien er, at patienter med meget store og komplekse udfordringer bliver udskrevet alt for tidligt til socialpsykiatrien. Det kan vi ikke være bekendt over for borgerne,« siger Joy Mogensen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), er enig i, at tallene vidner om, at der er udfordringer i psykiatrien.

»Det er ikke nødvendigvis i sig selv et problem, at liggetiden falder, for man skal naturligvis kun være indlagt så længe, det er nødvendigt, men for en række patienter er der behov for mere længerevarende, stabile og intensive indlæggelser, hvorfor vi med psykiatriplanen også ønsker at oprette intensive pladser i psykiatrien,« siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

»Når det handler om genindlæggelser, er det til gengæld et stort problem, at vi ser så mange genindlæggelser, for det tyder jo på, at der er nogle patienter, der bliver udskrevet uden at være ordentlig klar til det, eller som ikke bliver samlet godt nok op af eksempelvis den kommune, der skal tage imod«.

Joy Mogensen understreger igen, at det primære problem for kommunerne er den tilstand, som borgerne er i, når de udskrives.

»Vi oplever, at man erklærer svært psykisk syge og udadreagerende patienter færdigbehandlede og forsøger at udskrive dem direkte fra en lukket afdeling til et kommunalt tilbud. Samtidig sker det, at patienterne ikke vil tage imod, eller at sygehuset ikke vil udskrive til kommunens tilbud. Det er svært at give kommunerne skylden for det, men det er et billede på en presset psykiatri,« siger Joy Mogensen.

Hun tilføjer, at udfordringen med mere komplekse borgere i socialpsykiatrien også ses i form af de såkaldte færdigbehandlingsdage i psykiatrien, som der var 23.693 af sidste år. Begrebet dækker over patienter, der erklæres færdigbehandlede på de psykiatriske afdelinger, men som ikke udskrives af forskellige årsager. Det hænger i høj grad sammen med udviklingen i indlæggelsestid og genindlæggelser, mener Joy Mogensen.

Årsagerne er mange - løsningen er fælles

Fra 2010 til 2017 er antallet af indlæggelser i psykiatrien steget med 14 procent, så der i 2017 var 46.595 indlæggelser. Hvis man inddrager den ambulante behandling, så var hele 151.293 danskere i kontakt med psykiatrien sidste år. Det er også en del af billedet, når man skal forklare den faldende indlæggelsestid og den stigende andel genindlæggelser. Det siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

»Der er ingen tvivl om, at vi nogle steder har en presset psykiatri, og vi også hører om læger, der synes, at de bliver nødt til at udskrive patienter for tidligt. Men når det er sagt, så er der også andre betydelige grunde til, at antallet af genindlæggelser er steget siden 2010,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun mener især, at kommunerne ikke altid tilbyder tilstrækkelig gode tilbud.

»Vi oplever stadig en markant mangel på ordentlige tilbud til borgere i socialpsykiatrien i kommunerne. Hvis man udskriver patienterne, og der ikke bliver samlet godt op hurtigt, så bliver folk genindlagt,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Samtidig peger hun på, at man på de psykiatriske afdelinger i højere og højere grad imødekommer et ønske hos patienterne om at komme hjem i weekender eller i løbet af ugen for at kunne fastholde et netværk i familien, på uddannelsen eller arbejdet, men prisen er, at det nogle gange fører til genindlæggelser.

Derfor mener både hun og Joy Mogensen, at der er behov for et samlet og varigt løft af hele psykiatrien.

»Der er, som tallene understreger, brug for en større kapacitet i behandlingspsykiatrien. Men det er klart, at kommunerne også har brug for at kunne iværksætte de rette tilbud, og derfor er der også brug for et massivt økonomisk løft af de kommunale indsatser i socialpsykiatrien, så der kan sættes kvalificeret ind, hvor psykiatrien slipper,« siger Joy Mogensen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringen allerede har gjort meget for at løfte psykiatrien, og senest med psykiatrihandlingsplanen, der løfter psykiatrien med mere end 2,1 milliarder kroner ekstra frem mod 2025.

»Det skal selvsagt give flere senge og mere kapacitet i psykiatrien. Regionerne fik også 200 mio. kr. med økonomiaftalen for 2019, herunder til flere senge. Faktisk har vi fra Folketingets side igen og igen sat ind med ekstra midler til flere senge samt til særlige initiativer for at være med til at styrke psykiatrien, men det ændrer ikke ved, at regionerne derudover skal leve op til deres driftherreansvar og sikre den rette kapacitet,« siger Ellen Trane Nørby.

Sophie Hæstorp Andersen fra Danske Regioner mener i lighed med Joy Mogensen, at der fortsat er brug for et generelt løft.

»Der er behov for flere penge i psykiatrien. Ikke bare i midlertidige satspuljebevillinger, men i varige midler. Der tror jeg, vi har et fælles ønske med kommunerne. Det ligger også klart, at vi er nødt til at samarbejde med kommunerne, for antallet af genindlæggelser afhænger både af, at vi har en tilstrækkelig kapacitet til stede i den intensive psykiatri, og af, at kommunerne prioriterer socialpsykiatriske botilbud og har nok støtte-kontaktpersoner. Der skal en fælles indsats til,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Som et eksempel på den fælles front har KL og Danske Regioner i fællesskab foreslået, at man tager konsekvensen af, at de 150 rehabiliterende pladser til særligt udsatte står tomme. I stedet foreslår parterne, at de omdannes til reelle pladser i psykiatrien. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener i stedet, at man blot skal ændre visitationskriterierne, så pladserne bliver lettere at fylde ud.

Ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen ligger en del af løsningen også i, at samarbejdet på tværs bliver bedre. Helt konkret peger han på, at man i Danmark skal blive bedre til at bruge tværfaglige indsatsteams, der kan give tværfaglig støtte til den enkelte borger. Det er teams, hvor man både har socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, psykiater og misbrugsbehandler samlet i en fælles indsats for borgeren.

»Det er en helt standardiseret indsats, der både er velafprøvet og dokumenteret i andre lande. Udfordringen med genindlæggelser handler ikke kun om indlæggelsestiden i psykiatrien, men også om, at man ikke bruger de specialiserede og integrerede indsatsmetoder, der kunne håndtere det. Man er nødt til at få hul på den debat, for ellers kommer vi aldrig videre med den her problematik,« siger Lars Benjaminsen.