Læger tager sjældnere på sygebesøg hos ældre

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Bodil Helbech Hansen

Når lungebetændelse og influenza sætter ind, kan især ældre borgere blive så afkræftede, at de ikke kan komme ned til deres praktiserende læge. Men en ny Momentum-undersøgelse viser, at det er blevet meget mindre sandsynligt, at lægen rykker ud til de ældre på sygebesøg. Fra 2009-2016 er antallet af sygebesøg pr. 1.000 65+-årige faldet med 32 procent, og i samme periode er andelen af ældre, der får besøg i løbet af et år, faldet fra 14 til 10 procent.

Udviklingen er blandt andet en konsekvens af, at der er kommet flere danskere og især flere ældre uden, at antallet af læger er fulgt med. Det forklarer professor og programleder for Sundhed på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Jakob Kjellberg.

»Der er kommet et større arbejdspres i almen praksis i samme periode. Det betyder, at lægen skal prioritere sin tid, og da det er tidskrævende at lave sygebesøg, er der ikke tid til at gøre det så ofte som førhen,« siger Jakob Kjellberg, der samtidig påpeger, at der ikke har været god økonomi i sygebesøg for lægerne:

»Aflønningen har været dårlig, så det har ikke rigtig kunnet svare sig,« siger han.

Et nærmere kig på tallene afslører, at det især er den yngste gruppe af de ældre, der har måttet sige farvel til sygebesøg fra lægen. For de 65-79-årige er antallet af besøg faldet med 37 procent fra 2009-2016, mens det kun er faldet med 20 procent for de 80+-årige. Samtidig kan man se, at det er andelen af borgere, der får besøg, som falder, mens de patienter, der får sygebesøg, gennemsnitligt får tre årlige besøg, hvilket er det samme antal som i 2009.

»Det tyder på, at man laver en fornuftig prioritering, så dem, der virkelig har brug for det, ikke er blevet ramt. Dem, der bliver ramt, er de patienter, hvor man kan forvente, at de lettere vil kunne komme ned til den praktiserende læge selv,« siger Jakob Kjellberg.

Men selvom lægerne prioriterer fornuftigt ud fra de ressourcemæssige rammer, de er underlagt, så er det ikke det samme som, at det ikke har konsekvenser, at de tager på færre sygebesøg.

»Der sidder stensikkert nogle borgere, som ville have glæde af sygebesøg på den ene eller anden måde. Men på den anden side skal man også huske på, at hvis lægen var taget på det sygebesøg, så var der nogle konsultationer i praksissen, som han ikke ville kunne lave. Og dem var der stensikkert også nogle, der ville have haft glæde af. Så det er altid en afvejning af, hvordan man bruger sin tid,« siger Jakob Kjellberg.

Kommunerne følger ofte de ældre borgere på daglig basis via hjemmeplejen og står derfor i første række til at håndtere konsekvenserne for de ældre, der ikke længere får sygebesøg, og derfor er formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Thomas Adelskov, bekymret over, at antallet er faldet så drastisk.

»Vi synes, at antallet af sygebesøg er faldet meget hurtigt. Det er problematisk og kan i værste fald resultere i unødige akutte indlæggelser, fordi der ikke gribes ind i tide. Vi ser meget gerne, at udviklingen vendes, og vil gerne hjælpe ved at arbejde for at knytte almen praksis og kommunerne tættere sammen,« siger Thomas Adelskov.

Formanden for Kommuneudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Karsten Rejkjær Svendsen, mener ikke, at tallene er udtryk for, at der er borgere, der ikke har fået den nødvendige behandling, men han er enig i, at et tættere samarbejde med kommunerne er nødvendigt.

»Hvis du spørger til om fagligheden som sådan kunne løftes ved, at vi kørte flere sygebesøg, så er der ikke belæg for at sige det. Vi tager os af det, som er fagligt nødvendigt i forhold til den enkelte patient. Men med ændringen i den måde vi arbejder i det primære sundhedsvæsen, og de opgaver, der flyttes ud i kommunerne og til os, så kunne man godt forestille sig, at samarbejdet mellem patient, kommunen og den praktiserende læge kunne bedres ved, at vi i højere grad mødtes om patienterne. Eksempelvis gennem sygebesøg,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Ny overenskomst giver flere penge

Faldet i antallet af sygebesøg var et tema i efterårets overenskomstforhandlinger mellem PLO og regionerne, og her blev man enige om, at lægerne skal øge antallet af sygebesøg både i patienternes hjem og på de kommunale akutpladser. For at sikre det har parterne aftalt væsentlige honorarstigninger på sygebesøg og afstandstillæg.

»Vi synes, at det er en rigtig fin aftale, men vi håber så også, at det ikke kun bliver ved de pæne ord på papiret, men også får betydning i virkeligheden. Med aftalen erkender man, at udviklingen har været problematisk, så nu skal der leveres,« siger Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Professor hos VIVE Jakob Kjellberg regner dog med, at overenskomsten vil få lægerne til at øge antallet af sygebesøg, når den træder i kraft den 1. januar.

»Man kan sige meget om økonomiske incitamenter, men de plejer at virke. Nu ændrer man så lidt i dem, og så må man også formode, at det ændrer på udviklingen. Det bliver ikke en guldgrube at tage på sygebesøg, men det bliver mindre problematisk, og jeg tror, at den faldende tendens, vi har oplevet meget længe, vil bremse op,« siger Jakob Kjellberg.

Karsten Rejkjær Svendsen, formand for Kommuneudvalget i PLO, regner også med, at overenskomsten vil give resultater.

»En øget honorering på sygebesøg betyder ikke i sig selv, at vi fra den ene dag til den anden har mere tid til at køre sygebesøg. Men det, at almen praksis i det hele taget gerne skulle have et løft, gør, at vi får mulighed for at indrette os, så vi får skaffet den tid, der skal til for, at vi kan køre flere sygebesøg,« siger Karsten Rejkjær Svendsen, der dog påpeger, at det allervigtigste – også i forhold til sygebesøg – er, at der kommer flere læger i det hele taget.

Kommunale tilbud kan tage presset

Mens lægernes overenskomst skal hjælpe til, at lægerne tager på flere sygebesøg, så kan udbygningen af den kommunale del af sundhedsvæsenet være med til at sikre, at lægerne kun kører ud på de sygebesøg, der er absolut nødvendige. Eksempelvis har mange kommuner i dag akutfunktioner, som inden for kort tid kan rykke ud til borgere ramt af sygdom og i samråd med lægen kan udrede og eventuelt behandle borgere i egen bolig.

Herlev, Furesø og Ballerup kommuner gik i 2015 sammen om at etablere SHS-teamet (Specialiseret Hjemmesygepleje). Teamet består af specialiserede sygeplejersker med en bred og høj faglighed og har som mål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser af ældre medicinske patienter. Men deres arbejde fører også meget ofte til, at de praktiserende læger slipper for at køre ud på sygebesøg. Det forklarer daglig leder Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk.

»Vi kan i de tilfælde, hvor lægen ikke kan køre ud med det samme, finde ud af, hvor dårlig borgeren reelt er. Kvaliteten af de data, lægen får fra borgeren eller de pårørende, der ringer, er meget svingende, så når lægen er i tvivl, kan han ringe til os,« siger Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk.

SHS-teamet adskiller sig fra den kommunale hjemmesygepleje på flere måder. Dels på grund af det tekniske udstyr som CRP- og Hæmaglobinmålere, der er blodprøvetagning, som kan give testresultater ved sengekanten.

»Men også fordi vi er trænet i at lave en akut vurdering af en akut ændret tilstand. Vi gennemgår borgeren fra a til z, tjekker medicin og andre ting,« siger Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk.

De praktiserende læger var med til at formulere rammerne for målet med SHS-teamet, og derfor fornemmer Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk også, at lægerne har taget godt imod dem.

»Antallet af opkald fra praktiserende læger stiger hver måned. Lægerne fortæller, at de oplever, at vores informationer kvalificerer deres lægelige beslutning. Det er ikke altid, vores besøg betyder, at der ikke kommer et sygebesøg, men et slag på tasken vil være, at det kun er i fem procent af tilfældene, lægen selv tager ud efterfølgende,« siger Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk.

Hos PLO er Karsten Rejkjær Svendsen meget åben for at udvide samarbejdet med kommunale akutteams og kender selv til gode erfaringer fra blandt andet Viborg Kommune.

»En sygeplejerske, der har den rette uddannelse og kompetencer, kan være en form for forpost for lægen. Det betyder, at man nogle gange ikke behøver at køre på sygebesøg, fordi den vurdering, de kan give, er så god, at man kan træffe beslutningen om, at det ikke er nødvendigt, eller fordi det er så tydeligt, at borgeren skal indlægges,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.