Valgdeltagelsen steg i otte kommuner

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Selvom den generelle valgdeltagelse faldt med 1,1 procentpoint til kommunalvalget, så lykkedes det i otte kommuner at fortsætte stigningen i valgdeltagelse fra 2013-valgets rekordfremgang, hvor samtlige kommuner havde fremgang. Den absolutte højdespringer var Holbæk Kommune, hvor valgdeltagelsen steg med 2,3 procentpoint og endte på 73,7 procent. Men også i Frederiksberg, København, Nyborg, Roskilde, Fanø, Sønderborg og Esbjerg steg valgdeltagelsen med mellem 0,9 og 0,2 procentpoint.

Holbæks stigning springer da også i øjnene hos Jonas Hedegaard Hansen, ph.d. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen på stigningen skal findes i kommunens politiske situation op til valget.

»Der har været store uenigheder om prioriteterne i Holbæk Kommune, og det har fået meget fokus både i lokal- og landsmedierne. Og når der er stor uenighed om prioriteterne i en kommune, så kommer folk ekstra meget op af sofaen, fordi de tænker, at det gør faktisk en forskel for min hverdag, hvem vi stemmer på,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Han henviser til Frederiksberg som et andet eksempel på, at klare politiske stridigheder mobiliserer vælgerne. Her fik man en lille fremgang i valgdeltagelsen, selvom den var højere end forventet i forhold til befolkningssammensætningen, og man kunne have forventet en lille tilbagegang som i resten af landet.

»Men snakken om, hvorvidt det var denne gang, at de konservatives 108-årige styre ville falde, var med til at mobilisere vælgere på begge sider. Både de konservative, der plejer at være dovne og ikke komme af sted, og de politiske modstandere, der før har tænkt, at det alligevel ikke nyttede noget, tænkte denne gang, at nu kan vi endelig få vippet dem af pinden.«

I Holbæk Kommune er presse- og kommunikationskonsulent Mads Jakobsen heller ikke i tvivl om, at valgdeltagelsen blev hjulpet på vej af de politiske drøftelser op til valget. Samtidig havde kommunen og lokale kræfter gjort en stor indsats for at få folk til at stemme. Det gjaldt ikke mindst i forhold til de unge og udlændinge, som man ved generelt har en lavere valgdeltagelse.

»Vi har fra kommunens side gjort opmærksom på valget alle steder, vi har til vores rådighed. Det vil sige, at vi har haft bannere ude i byen og på kommunens institutioner, der ligesom infoskærmene ved bibliotekerne, lægehuse, skoler og daginstitutioner og vores e-post har haft en påmindelse om at huske at stemme. Desuden har vi sendt sms'er til udvalgte borgergrupper og lavet en lille sjov gimmick, hvor man via postkort har kunnet invitere andre til at stemme,« siger Mads Jakobsen og fortsætter.

»Derudover brugte vi også de sociale medier i stor stil til at skabe opmærksomhed. Her blev ressourcerne brugt på både Facebook og Instagram. Noget af indholdet blev målrettet forskellige målgrupper for at fange deres interesse og noget blev postet til den brede målgruppe. Og her kan vi tydeligt se, at vi har fået en rigtig god interaktionsrate på vores opslag.«

Mads Jakobsen påpeger, at det især er de personer, der har den daglige kontakt med borgerne, der flytter noget, og man er derfor meget glad for det store engagement fra lokale frivillige og folk på det boligsociale område og ungeområdet i forhold til at gøre valget interessant for hele vælgerbefolkningen i kommunen.

»De frivillige fra vores lokalområder har lavet nogle gode vælgermøder, hvor man har fået sat de lokale spørgsmål på dagsordenen, ligesom man på det boligsociale område har afholdt vælgermøder. Desuden har kræfterne bag UngHolbæk og ungdomsbyrådet gjort en indsats med at være ude i ungdomsklubber og på uddannelsesstederne og fortælle om valget. På den måde har vi i Holbæk Kommune fået valget præsenteret på en måde, hvor alle grupper har fået et indblik i, at kommunalvalget handler om din hverdag, og det har fanget mange.«

Flot resultat trods tilbagegang

Selvom der altså var otte kommuner, der oplevede en stigning i valgdeltagelsen, så var der overordnet en tilbagegang på 1,1 procentpoint, så man landede på en samlet stemmeprocent på 70,8 procent. Det skal ses i lyset af, at man ved kommunalvalget i 2013 havde haft en stor stigning fra det dårlige resultat i 2009 på 65,8 til 71,9 procent. Valgdeltagelsen på 70,8 procent ligger da også over den gennemsnitlige på 69,8 procent siden kommunalreformen i 1970. Det kræver dog, at man ser bort fra kommunalvalget i 2001, som lå på samme dag som folketingsvalget, og derfor ligger markant højere end resten.

»Det lå nok lidt i forventningerne, at valgdeltagelsen ville falde, så at den falder så lidt, er meget fint. Der har været nogle store udsving i valgdeltagelsen ved de seneste valg, men nu ser det ud til at flade ud, og at den heldigvis flader ud oppe i den pæne ende historisk set,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Han forklarer, at der kan være flere årsager til tilbagegangen. Blandt andet at andelen af nye vælgere er større end ved sidste valg, og at der ikke mindst er flere nye vælgere fra de nye EU-lande og ikke-vestlige lande, som vi ved stemmer langt mindre end gennemsnittet.

»Det kan eksempelvis være en af årsagerne til at stemmeprocenten i Ishøj Kommune er faldet så meget, for det er ellers en af de kommuner, der gør rigtig mange gode ting for at få folk til stemmeurnerne. Så man kan lege med tanken om, hvad der var sket, hvis de ikke havde gjort så meget,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Han mener dog, at selvom der har været gjort en del for at få folk til at stemme rundt om i landets kommuner, så har der generelt været mindre fokus på at få folk til at stemme end ved valget i 2013, og at det kan have haft en betydning i forhold til at få de nye vælgere til at stemme.

»Med de to faktorer havde vi nok regnet med, at valgdeltagelsen ville falde mere, end den gjorde,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Han mener desuden, at mediernes fokus på valgdeltagelsen til dette valgt har været langt mindre end ved valget i 2013, men påpeger samtidig, at det også kan være et gode for valgdeltagelsen.

»Mediernes dækning af 2013-valget var imponerende, men der var også mange metaartikler om valgdeltagelse, hvor vi snakkede om vigtigheden af at stemme, men hvis folk sidder og tænker, hvad er det jeg stemmer på, så hjælper det dem ikke rigtig. Denne gang har rigtig mange medier lavet flotte historier om vigtige lokale spørgsmål og gjort lokalpolitik meget mere relevant end i 2013. Og det kan jo hjælpe vælgerne, at man ikke bare snakker om, at du skal huske at stemme, men rent faktisk sætter fokus på de politiske forskelle.«

Men selvom meget altså gik godt, og man kan være godt tilfreds med valgdeltagelsen, så er det ifølge Jonas Hedegaard Hansen et evigt observationspunkt for kommunerne, da vi fra sidste valg ved, at der er ret store uligheder i valgdeltagelsen. Grupper som kontanthjælpsmodtagere, unge, nydanskere med ikke-vestlig baggrund etc. ligger eksempelvis med en valgdeltagelse nede på 30-40 procent.

»Det er bekymrende, at de er så lidt med, også fordi eksempelvis gruppen af nydanskere vil fylde en større del fremover. Og så er der jo også det banale faktum, at når der er gået fire år, så er der en ny generation af vælgere, der ikke har stemt til kommunalvalg før, og på den måde er det en evigt tilbagevendende udfordring,« siger Jonas Hedegaard Hansen.