Tre ud af fire kommuner mangler ansatte til ældreområdet

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Antallet af plejekrævende ældre vil stige markant de kommende år, men allerede nu oplever kommunerne, at det bliver sværere og sværere at rekruttere personale til at tage sig af de ældre, der har behov for hjælp. En helt ny undersøgelse fra KL viser, at 73 procent af kommunerne mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Samtidig vurderer 71 procent af kommunerne, at det er blevet sværere at rekruttere personale inden for ældreområdet end for tre år siden.

Det er en situation, man skal tage meget alvorligt, siger Tine Rostgaard, professor på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det kan i sidste ende få konsekvenser for, om borgerne kan få de ydelser, de har behov for. Hvis der bliver færre og færre varme hænder, så må de, der er tilbage, løbe endnu stærkere. Det har betydning for arbejdsmiljøet, som igen har betydning for rekrutteringssituationen, og derfor kan det blive skruen uden ende,« siger Tine Rostgaard.

De nye undersøgelser fra KL bakkes op af en nylig opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at der er omfattende mangel på social- og sundhedsassistenter, lærere og sygeplejersker i samtlige landsdele. Mens udfordringen med lærere formentlig vil stabilisere sig på få år grundet et faldende børnetal og større optag på læreruddannelsen, ser det værre ud på ældreområdet.

Antallet af 80+ årige øges med cirka 259.000 personer frem mod 2040, hvilket er en fordobling sammenlignet med i dag. Samtidig er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere blandt de ældste personalegrupper i kommunerne. Hele 26 procent er over 55 år, og da de i gennemsnit trækker sig tilbage som 63-årige, er der udsigt til, at mange af dem forsvinder fra kommunerne i de kommende år.

Kommuner og fagforbund i samarbejde

I KL er Michael Ziegler, formand for Løn og Personaleudvalget, helt bevidst om, at man står med en betydelig rekrutteringsudfordring på ældreområdet. Han peger på, at sund aldring, velfærdsteknologi og rehabilitering vil tage noget af presset, så antallet af ansatte ikke en-til-en skal følge antallet af ældre, men der bliver behov for flere ansatte.

»Det kræver en indsats på flere områder, hvis vi skal sikre, at vi har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Vi skal blandt andet se på, hvordan vi sikrer, at flere af de ansatte bliver længere på arbejdsmarkedet, og at flere på deltid arbejder flere timer, end de hidtil har gjort. Samtidig skal vi også gøre det mere attraktivt at søge ind på uddannelserne og tilrettelægge arbejdet og bruge den nye teknologi, så færre bliver nedslidte,« siger Michael Ziegler.

KL er gået sammen med fagforbundet FOA, der organiserer SOSU-assistenter og -hjælpere, om at analysere udviklingen nærmere, så man har et solidt vidensgrundlag.

I Aarhus Kommune mærker man i den grad rekrutteringsproblemerne på ældreområdet. Ud af de seneste 33 opslåede stillinger som social- og sundhedsassistent er kun 58 procent af dem blevet besat. Samtidig er man også her opmærksom på, at en stor del af de ansatte nærmer sig den alder, hvor de fleste trækker sig tilbage.

»Der er ingen tvivl om, at vi har en del, der går på pension, så der ligger et potentiale i at finde ud af, om vi kan lokke flere af de ansatte til at udskyde pensionsalderen og på den måde være med til at sikre, at vi har arbejdskraft nok,« siger Thune Korsager, der er forvaltningschef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Karen Stæhr, sektorformand for Social og Sundhed i FOA, mener, at man skal have fokus på arbejdsmiljøet, hvis flere ansatte skal blive i flere år.

»Det handler om at sikre, at der er et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til arbejdet et helt arbejdsliv. Det er svært, når der er arbejdskraftmangel, men der skal være bemanding nok til at udføre de krævede opgaver, hvis personalet skal kunne holde til det,« siger Karen Stæhr.

Optag på uddannelse er faldet

Det er ikke kun flere ældre og aldrende ansatte, der udfordrer den fremtidige rekrutteringssituation på ældreområdet. Der er også udsigt til færre nyuddannede, fordi optaget på social- og sundhedsuddannelsen ved indførelsen af erhvervsuddannelsesreformen faldt med 22 procent fra 2014 til 2015, og det er ikke steget markant siden. Det mærker man også konsekvenserne af i Aarhus Kommune.

»Vi har klart færre elever nu, end vi havde for få år siden. Vi lancerer derfor snart en kampagne for at få flere ind i SOSU-faget, for vi er meget opmærksomme på, at vi skal holde fødekæden ved lige,« siger forvaltningschef Thune Korsager.

Et af problemerne er ifølge professor Tine Rostgaard, at man ikke længere tager uddannelsen i etaper, hvor alle begynder som social- og sundhedshjælper og senere kan uddanne sig videre til SOSU-assistent. I dag skal man vælge fra starten, men SOSU-hjælpere har dog mulighed for at tage assistentuddannelsen senere.

»Mit indtryk er, at det har gjort vejen til at blive færdiguddannet sværere. Vi er tidligere kommet frem til, at det havde en rigtig god funktion, at det var en mulighed at tage uddannelsen trin for trin,« siger Tine Rostgaard.

Karen Stæhr, sektorformand i FOA, lægger vægt på, at der med den nyligt indgåede trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse er skabt mulighed for, at erfarne SOSU-hjælpere kan komme ind på SOSU-assistentuddannelsen efter en såkaldt realkompetencevurdering.

»Den aftale skal man arbejde meget hurtigt på at igangsætte. Der er masser af dygtige social- og sundhedshjælpere, som kan blive kompetente social- og sundhedsassistenter. Den vej skal vi gå,« siger Karen Stæhr.

Rehabilitering kan hjælpe på flere måder

Hun mener også, at det generelle syn på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har indflydelse på, hvor mange der søger ind.

»Noget handler ganske enkelt også om, hvordan man taler om uddannelserne og faggrupperne. Vi oplever ganske ofte, at man taler ned om vores uddannelser og faggrupper og i stedet priser og pleaser de mellemlange videregående uddannelser,« siger Karen Stæhr.

Michael Ziegler er helt enig i, at der er brug for at tale SOSU'erne op, så flere også vil søge ind på uddannelsen.

»Det er helt afgørende, at vi i højere grad får sat fokus på, hvor vigtig en opgave der bliver løst i ældreplejen, og hvor dygtige medarbejderne er. Det kræver en god uddannelse, og der er ingen grund til, at det ikke er lige så respekteret som alle andre stillinger i kommunerne,« siger Michael Ziegler.

Professor Tine Rostgaard bekræfter, at SOSU'erne ikke altid føler sig værdsat, og at det er en udfordring.

»Når man spørger SOSU-medarbejderne, svarer de, at anerkendelsen af deres arbejde kan ligge på et meget lille sted. Det gælder i sociale sammenhænge, blandt kommunalpolitikerne og i samfundet generelt, og det er ikke et job, man sidder og praler med i middagsselskaber,« siger Tine Rostgaard.

Hun mener, at et større fokus på det rehabiliterende arbejde, der i stigende grad har vundet indpas i kommunerne de seneste år, kan være med til at gøre SOSU'erne mere stolte og styrke omverdenens syn på dem.

»Det kan nogle gange være et lidt trist arbejde, der meget handler om sygdom, funktionsnedsættelse og i sidste ende død. Man kan se, at når man arbejder med en mere dynamisk pleje og omsorg, og med succes udvikler borgerens kapaciteter, så motiverer det medarbejderne, fordi det er en meget meningsfuld måde at arbejde på,« siger Tine Rostgaard.

Thune Korsager, forvaltningschef i Aarhus Kommune, er enig i, at rehabilitering er en del af løsningen, også fordi det kan sænke andelen af ældre, der har brug for omfattende pleje og dermed være med til at tage noget af presset. Men han efterlyser en bredere samfundsmæssig diskussion af emnet.

»Det bliver i dag lynhurtigt til en diskussion om, hvorfor personalet ikke giver den hjælp, de skal, når de inddrager hverdagsopgaver i genoptræningen. En del af et genoptræningsforløb kan godt være selv at gå ud med skraldeposen eller støvsuge. Det er svært at kommunikere, for det bliver lynhurtigt vendt til, at det er for dårligt, når man har betalt skat hele sit liv,« siger Thune Korsager.

Stor andel er på deltid

Et andet aspekt, som er med til at presse ældreområdet, er, at 86 procent af SOSU'erne arbejder på deltid. Det kan derfor også være en del af løsningen at se på det område, mener Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg.

»Der ligger et stort arbejdskraftpotentiale i de deltidsansatte, men det kan være svært at få indløst. Dels fordi der er en del ansatte, der gerne vil være på deltid, og dels fordi der særligt i ældreplejen er størst aktivitet om formiddagen, og vagtplanerne skal gå op. Men vi skal se på det, for det er en del af løsningen på problemet,« siger Michael Ziegler.

En del af årsagen til det store antal deltidsansatte på ældreområdet er, at borgerne i høj grad har behov for hjælp på specifikke tidspunkter af dagen, til for eksempel at komme op af sengen. Det genkender Thune Korsager, Aarhus Kommune, men han mener alligevel som Michael Ziegler, at der ligger en arbejdskraftreserve gemt.

»Tænker vi os nu grundigt nok om? Det kan jo godt være, at man eksempelvis kan se på, hvilke tidspunkter man møder ind og på den måde ændre arbejdstiderne. Der kan også ligge nogle muligheder i selvtilrettelagt arbejde, hvor man får indflydelse på, hvordan man lægger sine vagter,« siger Thune Korsager.

Han ser desuden store muligheder i bedre anvendelse af velfærdsteknologi samt bedre løn til SOSU-personalet.