Hver tredje skifter parti fra folketingsvalg til kommunal

Kommunalvalg og folketingsvalg er to helt forskellige ting, og partierne kan bestemt ikke regne med, at vælgerne pr. automatik sætter krydset ved det samme parti lokalt som ved det seneste folketingsvalg. Ser man på de vælgere, der har besluttet sig for, hvilket parti de vil stemme på til kommunalvalget, så forventer 35 procent at sætte krydset ved et andet parti, mens 65 procent vil stemme på det samme parti. Det viser en ny rundspørge til befolkningen fortaget af YouGov for Momentum.

Dermed ser det ud til, at befolkningen stadig i høj grad har fokus rettet på lokalpolitikernes udmeldinger, når de stemmer, og at den landspolitiske indflydelse på kommunalvalget 2017 ikke er vokset siden 2013-valget. Det overrasker Ulrik Kjær, valgforsker og professor ved Syddansk Universitet.

»Der har indtil videre været en større landspolitisk tolkning ind i kommunalvalget denne gang end ved tidligere kommunalvalg. Ikke mindst fordi valget formentlig kommer til at ligge midt imellem to folketingsvalg, og der derfor er rigtig mange partiledere, der har noget på spil. Man kunne derfor have forventet, at der var flere, der stemte landspolitisk end der plejer, men det ser ikke ud til at ske. Det er derfor stadig, hvad kommunalpolitikerne siger og gør, der er vigtigst,« siger Ulrik Kjær.

En forskel på lands- og kommunalpolitik er, at der lokalt findes lokallister med udgangspunkt i enkeltsager eller snæver geografi. Men Ulrik Kjær mener ikke, at det er lokallisterne, der gør forskellen, da der er blevet meget færre af dem, og han peger i stedet på andre årsager til, at kommunalvalget ikke bare er et spejlbillede af landspolitikken.

»Det handler både om forskellige dagsordner, lokalpolitiske prioriteter på enkeltsager og personer. Der er jo åbenlyst nogle landspolitiske dagsordner, der ikke virker lokalt som EU, finanspolitik og andet, men samtidig kan de landspolitiske præferencer også være anderledes lokalt, fordi der er nogle personer lokalt, der trækker i en anden retning i enkeltsager,« siger Ulrik Kjær og tilføjer:

»Et eksempel kunne være skolenedlæggelser, hvor en vælger normalt stemmer på socialdemokraterne til folketingsvalget, men kommunalpolitisk synes bedre om SF’s holdninger til skolestruktur. For ude lokalt kan der være meget stor forskel på, hvad de mener om skolestruktur. Så det er meget, de her enkeltsager, der kommer ind og spiller en rolle for vælgerens kommunalpolitiske valg,« siger Ulrik Kjær.

Han påpeger, at kendskabet til den enkelte kandidat også kan være vigtig for stemmeafgivningen til kommunalvalget, da folk kan finde på at stemme på en de kender personligt og synes godt om, selvom vedkommende ikke stiller op for det parti, vælgeren normalt stemmer på.

Den grønne ø i det røde hav

At der kan være store forskelle på de etablerede partiers resultater ved folketingsvalg og kommunalvalg kan man forvisse sig om ved at sammenligne på resultaterne af de seneste valg i henholdsvis 2015 og 2013. Her er der i 12 kommuner et parti, der har oplevet at få hele 20 procentpoint flere eller færre stemmer til kommunalvalget i forhold til folketingsvalget. Det er især de Konservative, der topper listen, når det handler om at få flere stemmer til kommunalvalget end folketingsvalget, mens Dansk Folkeparti i mange kommuner fik mærkbart færre stemmer til kommunalvalget.

De Konservative i Vallensbæk Kommune er det parti, der oplevede størst forskel, da man ved folketingsvalget i 2015 fik 7,1 procent af stemmerne, mens man ved kommunalvalget i 2013 fik hele 52,6 procent af stemmerne.

En del af forklaringen på de Konservatives kommunalvalgsucces i Vallensbæk Kommune skal ifølge redaktør på Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk, Heiner Lützen Ank, findes i befolkningens tilfredshed og traditionerne. Vallensbæk Kommune har været under konservativt styre siden 1962, selvom man er omringet af socialdemokratiske kommuner, hvilket har givet kommunen tilnavnet den grønne ø i det røde hav.

»Borgerne i kommunen kan ikke huske andet, og for det store flertal fungerer det meget godt. Det er en forholdsvis lille kommune med en tydelig borgmester, der sidder med et absolut flertal. Samtidig er der i Vallensbæk en stærk lokal selvforståelse af, at vi er ikke som de andre. En selvforståelse som Poul Hansen, der sad som borgmester fra 1967 til 1993, var med til at skabe ved at satse på lave parcelhuse, mens hans socialdemokratiske modstykke i Brøndby, Kjeld Rasmussen, mente det skulle være høje almene boliger og skabte en historie ud af det,« siger Heiner Lützen Ank og fortsætter:

»Alt dette gør, at man har kunnet skærme sig for de konservatives landspolitiske problemer. Og i den forbindelse er det også ganske sigende, at den nuværende borgmester, Henrik Rasmussen, i vores interviewserie med spidskandidaterne påpeger, at han er borgmester i Vallensbæk førend, han er konservativ.«

Ser man på forskellene, er det ifølge valgforsker Ulrik Kjær fortrinsvis i de større kommuner, kommunalvalgsresultaterne ligner folketingsvalgene.

»Der er selvfølgelig nogle borgmestre og historiske højborge, der har skabt præcedens for at et bestemt parti får rigtig mange stemmer i kommunen. Det gælder især konservative højborge, hvor Frederiksberg er et eksempel på en stor by, hvor det konservative styre gennem 108 år får stemmeafgivningen til at gå i mod landstrenden,« siger Ulrik Kjær.

Kun en lille landspolitisk påvirkning

At befolkningen fokuserer på, at kommunalvalget handler om lokale prioriteringer, og at de landspolitiske vinde derfor kun har en ringe effekt på partivalget, ses også i det faktum, at kun 22 procent af dem, der forventer at stemme på et andet parti kommunalpolitisk, gør det fordi deres politiske præferencer har ændret sig. Til gengæld svarer 30 procent, at det skyldes, at partiet kommunalpolitisk passer bedre til deres politiske holdninger, og 21 procent svarer, at de gerne vil stemme på en bestemt kandidat, og så er det ikke vigtigt, hvilket parti kandidaten er fra.

Valgforsker Ulrik Kjær hæfter sig især ved de 22 procent, der svarer, det er deres politiske præferencer, der har ændret sig.

»Det er jo dem, der skifter parti lokalpolitisk, fordi de er i gang med en landspolitisk vandring. Her vil du eksempelvis finde socialdemokrater, der er på vej mod Dansk Folkeparti, og så stemmer de DF ved kommunalvalget og måske til næste folketingsvalg med mindre de kommer i tvivl og kommer tilbage,« siger Ulrik Kjær og konkluderer på den baggrund.

»Selvom landspolitikken kun spiller en mindre rolle, kan det være vigtigt, hvad den spiller ind med. For der er nogle, der flytter sig landspolitisk og bruger kommunalvalget til at prøve det af.«