Måling: 7 ud af 10 er sikre på at stemme

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

I disse dage, hvor valgkampen går ind i sin slutspurt, viser en dugfrisk måling, at knap 7 ud af 10 danskere er sikre på, at de vil gå hen og stemme ved kommunalvalget tirsdag den 21. november.

Målingen er lavet af YouGov for Momentum blandt 1005 repræsentativt udvalgte i befolkningen, og i den svarer 69 procent, at de er helt sikre, mens 17 procent svarer, at de sandsynligvis vil stemme.

Det svarer til en måling lavet på samme tidspunkt forud for kommunalvalget i 2013, hvor 71 procent var helt sikre på, at de ville stemme. Ved selve valget endte 71,9 procent med at stemme, og derfor giver tallene anledning til forsigtig optimisme i håbet om en høj valgdeltagelse, hvis man spørger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han understreger dog, at man skal være varsom med forventninger til valgdeltagelsen på baggrund af en meningsmåling så tæt på et valg.

»Andelen, der er sikker på at stemme ved dette kommunalvalg, ligger stort set på samme niveau som i ugerne forud for kommunalvalget i 2013, hvor vi fik en rekorddeltagelse. Så holder tallene stik, må det siges at være tilfredsstillende.«

Kasper Møller Hansen har tidligere påpeget, at der skal en ny verdensrekord til for at forøge valgdeltagelsen ved dette valg, så at bevare status quo vil være et mere realistisk mål og stadig en stor præstation.

Efter en række kommunalvalg med faldende valgdeltagelse endte det i 2013 med den største fremgang i valgdeltagelsen ved et kommunalvalg nogensinde. 71,9 procent af de stemmeberettigede satte deres kryds, hvilket var 6,1 procentpoint højere end ved valget fire år tidligere.

»Det er min vurdering, at valgkampen efter en langsom start er kommet op i gear, og når ret bredt ud. Der føres kampagner i mange kommuner, og medierne laver meget rundt omkring i landet, som kan få vælgerne til at forholde sig til, at der er et kommunalvalg,« siger Kasper Møller Hansen.

Især har de unge fået øjnene op for valget. Hvor kun 42 procent af de 17 til 24 årige for et halvt år siden svarede, at de ville stemme, svarer nu 57 procent, at det er de helt sikre på, at de vil. Det peger også i en positiv retning, når man tager i betragtning, at 60 procent af de unge afgav deres stemme ved kommunalvalget i 2013.

»Det indikerer, at vi har fat i den unge generation. Muligvis kan det spille en rolle, at der blev holdt et landsdækkende skolevalg for 8., 9. og 10. klassetrin i foråret 2015, så mange af førstegangsvælgerne har prøvet at stemme der. Men det kan også give en lille gevinst, at så mange unge stemte ved kommunalvalget for fire år siden og vil gentage det,« siger valgforskeren.

Silkeborg bruger rollemodeller

Momentums måling bekræfter erfaringerne fra tidligere valg om, at flere ældre end yngre har tænkt sig at stemme. Mens kun 57 procent af de unge mellem 17 og 24 år er sikre på, at de vil stemme, er det hele 81 procent af de 55-64 årige og 86 procent af de 65-74 årige.

Én af de kommuner, som har særligt fokus på de unge vælgere, er Silkeborg Kommune. Ved kommunalvalget i 2013 lykkedes det her at øge de unges valgdeltagelse med 25 procent til et resultat på 60,7 procent. Silkeborg vil gerne gentage den succes i år.

»Vi havde en historisk lav valgdeltagelse i 2009, hvor under halvdelen af de unge under 30 år stemte. Man skulle være over 90 år for at have en lavere valgdeltagelse. Det ændrede vi på i 2013 med en rekordstor deltagelse. Det niveau satser vi på at fastholde og om muligt øge ved at gøre brug af de redskaber, som har effekt,« siger kommunikationschef Hans Mogensen.

De kalder kampagnen for ”beSTEM i Silkeborg” og bruger rollemodeller, social proof og viden fra valgforskning og adfærdsforskning til at få flere til at gå i stemmeboksen. Det største hovedgreb er valgmøder på uddannelsessteder. I alt holdes der 15 valgmøder på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Målet er, at de unge møder politikerne og kommer i dialog med dem.

Et andet af værktøjerne er rollemodeller, hvor unge og kendte fortæller, hvorfor de stemmer, og hvorfor det er vigtigt at stemme, med sloganet ”Vi stemmer! Gør du?”.

»Vi slår meget på fællesskabet og bruger social proof, der påvirker andre til at tage stilling,« siger Hans Mogensen og fortsætter:

»At mobilisere de unge er ikke nogen let opgave. De opfatter lokalpolitik som et lav-interesse område, hvor de ikke umiddelbart ser et resultat ved at stemme. Interessen er i lommen, ved deres mobiltelefon. Men at gå hen og stemme er fundamentet for hele vores repræsentative demokrati. Derfor er det vigtigt, at de unge vænner sig til at stemme. Og så prøver vi at gøre det nærværende og sjovt. Noget, som vi er fælles om.«

Også øvrige grupper, som er kendt for en lav valgdeltagelse, får særlig opmærksomhed i Silkeborg. Det gælder blandt andet nydanskerne, hvor integrationsrådet og bydelsmødrene med en kampagne ”Mor beSTEMMER” med en humoristisk tilgang bruger sig selv som rollemodeller med opfordring om at stemme.

De unges deltagelse burde være højere

Når kun 57 procent af de unge er sikre på, at de vil stemme, mod 69 procent af hele befolkningen, viser det, at det er en fortsat udfordring at få de unge engageret. Det mener formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær.

»Der vil nok altid være en forskel i forhold til andre aldersgrupper. Men det burde være muligt at få deltagelsen højere op. Det kræver en stor indsats fra alle væsentlige aktører, og det kræver en oversættelse af de politiske budskaber, så de unge forstår dem,« siger han.

Kasper Sand Kjær savner en kampagneindsats i den størrelsesorden, som man så for fire år siden. Det er ikke sket i samme grad denne gang, og det er rigtig ærgerligt, mener han og tilføjer, at der var mange erfaringer fra sidste valg, som man i højere grad kunne have gjort brug af, og nævner blandt andet mobile valgsteder.

»Ved en valgkamp bliver det tydeligt, at politikerne taler til de store vælgergrupper. At nå de unge kræver en indsats på mere end 3 til 4 uger. Der skal en indsats til over lang tid for at styrke de unges politiske selvtillid.«

Kasper Sand Kjær peger på skolevalg, som næste gang holdes i 2019. Samt Demokratiets dag, hvor DUF gennemfører politiske møder på 70 af landets erhvervsskoler for at vække de unges politiske engagement.

»Man skal starte forfra, hver gang en ny gruppe unge får stemmeret. Hver ungdomsgeneration skal nås på sin egen måde. Fordi verden ændrer sig, medierne ændrer sig. Man kan ikke gentage, man skal starte forfra. Derfor er udfordringen så enorm,« siger Kasper Sand Kjær.

Med kun en uge tilbage før valget, hvad kan man så nå at gøre? Kasper Sand Kjær peger på debatmøder på ungdomsuddannelser, som ikke er traditionelle paneldebatter, men har vægt på dialog, og hvor politikerne forholder sig til de unges meninger.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fremhæver, at det sociale element spiller en stor rolle i forbindelse med at få flere til at stemme.

»Derfor handler det her i slutspurten om at koncentrere sig om at påvirke den sociale adfærd i forbindelse med stemmeafgivningen. Det kan være kampagner som ”Tag en ven med”. ”Tag din mor under armen”. At sende en sms til en anden med opfordring til at stemme. Det har en positiv effekt, og det er noget, som vi alle kan gøre,« siger han.

En opgave på den lange bane

En del af indsatsen op til regions- og kommunalvalget er kampagnen ”Tænk dig om før du IKKE stemmer”, som KL står bag sammen med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet. I den forbindelse er der udarbejdet et inspirationskatalog med en række forslag til kommunale aktiviteter, som kan understøtte valgdeltagelsen, og som har fokus på ideer til lokale aktiviteter, fx med forløb og valgmøder for unge.

»Opgaven er, at alle ved, at der er et valg, og set ud fra tallene synes jeg, at vi er godt på vej. Der er jo en uge endnu, med en intens valgkamp i kommunerne og i medierne. Ingen skal være i tvivl om, at der er kommunalvalg, og at det er et vigtigt valg,« siger KL’s formand Martin Damm.

Han håber, at de unge i højere grad bliver en del af selve valget. Det er baggrunden for et brev fra blandt andre KL til kommunerne med en opfordring til at gøre brug af mulighederne for at få flere unge til at melde sig som valgtilforordnede:

»Jeg håber, at vi kan vende udviklingen ved at få flere unge til at melde sig som valgtilforordnede og dermed også få flere unge til at tage et medansvar og engagere sig i fremtidens demokrati. Der venter en opgave på den lange bane, og at opdrage de unge til demokrati er ikke blot aktuelt i en valgkamp. Det skal vi også have fokus på mellem valgkampene, fx ved skolevalg. Det er en opgave, som vi aldrig bliver færdig med,« siger Martin Damm.