Personale i daginstitutioner bruger tiden med børnene – ikke på møder og administration

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne bruger langt størstedelen af deres arbejdsdag sammen med børnene. En ny undersøgelse fra KL viser, at hele 78,5 procent af arbejdsdagen bruges med børnene, mens næstmest tid går med praktiske opgaver (7,4 procent). Pauser og møder ligger på omkring fem procent, planlægning og samtaler med forældre fylder begge 1,7 procent, mens administration fylder mindst med 1,1 procent.

Undersøgelsen er foretaget i 43 daginstitutioner i fem forskellige kommuner, hvor man i en to-ugers periode har bedt det pædagogiske personale om at registrere, hvad de laver i løbet af deres arbejdsdag.

Fordelingen af tid er meget positiv, hvis man spørger Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark i Norge. Han har tidligere været ansat på Aalborg Universitet og har et stort indblik i de danske børnehaver fra en række kortlægninger og projekter i danske børnehaver, hvor han blandt andet har været med til at skrive bogen "Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne".

»Det er meget positivt, at næsten 80 procent af tiden går med at være sammen med børnene. Det viser, at man har fokus på kerneopgaven. Samtidig bruger man kun lidt tid på administration og møder i forhold til mange andre offentlige instanser, og det er vældig positivt. Og endelig kan det jo ikke kun være tid med børnene og pause. Der skal jo også bruges tid til at planlægge, holde møder og tale med forældre,« siger Thomas Nordahl, der påpeger, at det positive syn på tallene selvfølgelig forudsætter, at de voksne interagerer med børnene, når de er sammen med dem.

Børnene er i fokus

I KL er formand for Børne- og Kulturudvalget Anna Mee Allerslev glad for, at langt størstedelen af det pædagogiske personales tid går med at være sammen med børnene.

»Det viser, at man rundt om i kommunerne har stort fokus på at sikre, at det pædagogiske personale har tid til at varetage deres kerneopgave, nemlig at være sammen med børnene, og skabe kvalitet i børnenes aktiviteter. En opgave, som vi løbende følger, da vi også fremadrettet vil have fokus på, hvordan vi optimerer betingelserne for personale og børn i vores daginstitutioner,« siger Anna Mee Allerslev.

I FOA, fagforbund for de pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælperne, er formand Dennis Kristensen glædeligt overrasket.

»Man taler generelt i velfærdsdebatten ofte om behovet for ansigt til ansigt-tid, og det her er en meget høj procentdel. Og heldigvis milevidt fra diskussionen for 10-15 år siden, der gik på, om pædagogerne bare sad og drak kaffe hele dagen, mens børnene rendte rundt for sig selv. Vi diskuterer jo også ofte dokumentations- og registreringsopgaver, og der er det tydeligt, at der kun i begrænset omfang er sådanne opgaver,« siger Dennis Kristensen.

Spørger man pædagogernes fagforbund, BUPL, vil formand Elisa Bergmann ikke sætte procentsatser på, hvor meget de enkelte opgaver bør fylde. Hun er mere optaget af, at tiden, pædagogerne er væk fra børnene, giver mening i forhold til børnene, samt at der er tid til at planlægge og arbejde med, hvordan læringsmiljøerne skal se ud i de enkelte institutioner.

»Det er desuden vigtigt, at man får de ting, der opleves som bureaukratiske, væk. Det er ikke nødvendigvis den enkelte opgave, der er problematisk, men mængden af opgaver, så det handler også om at få en dialog om, hvad der er vigtigst. Et godt arbejdsmiljø skabes jo ved, at man får lov at lave noget, man føler giver mening og lever op til formålet med, at man valgte uddannelsen,« siger Elisa Bergmann.

Mere tid til børnene

Roskilde Kommune har deltaget i undersøgelsen, og her forklarer pædagogisk leder i Børnehuset Hyrdehøj Nina Titi Mohr, at man har arbejdet målrettet mod at sikre, at det pædagogiske personale får mest mulig tid med børnene.

»Der er en masse opgaver, der skal løses, og som vi ikke altid kan have børnene med i. Vi har derfor først analyseret på, hvad er det for nogle opgaver, det pædagogiske personale forlader stuen for at løse. Det kunne eksempelvis være at gå ned på kontoret for at printe billeder eller for at finde en busrute til en kommende tur, hvorefter vi fik en computer ind på stuen, så man kan undersøge sådanne ting på stuen, eventuelt sammen med børnene når det giver mening,« siger Nina Titi Mohr.

Hun forklarer, at man desuden har valgt, at hun står for al indkøb og kontakt til eksterne samarbejdspartnere, samt at det er køkkenmedhjælperen, der løser nogle af de praktiske opgaver frem for det pædagogiske personale.

»Hun ordner vasketøj, skifter sengetøj, vasker legetøj og sørger for, at der er fyldt op med bleer, toiletpapir og handsker. Alt det, som du normalt som pædagogisk personale vil gå fra børnene for at gøre, skal de ikke længere gøre,« siger Nina Titi Mohr.

Hun glæder sig derfor også over, at tallene viser, at langt størstedelen af tiden bliver brugt sammen med børnene.

»Det er da fedt. Arbejdsmiljømæssigt har det en stor betydning, at vi bliver bekræftet i, at vi er lykkedes med mange af de ting, vi arbejder med, fordi vi vil have tiden tilbage på stuerne,« siger Nina Titi Mohr og fortæller, at også dokumentationsarbejdet i visse tilfælde kan foregå sammen med børnene:

»I forhold til snakken om dokumentation af det pædagogiske arbejde oplever jeg, at det har et fornuftigt leje i hverdagen. Vi har en høj grad af metodefrihed til både arbejdet med de pædagogiske læreplaner, men også til arbejdet med evaluering. Vi har implementeret børneintra, og det er vældig brugbart, når vi vil dokumentere pædagogikken, da vi nu ved hjælp af iPaden nemt orienterer forældrene, samtidig med at det kan foregå på stuen sammen med børnene.«

I KL's undersøgelse kan man se, at der ikke er den store forskel på, hvor meget tid de forskellige faggrupper af pædagogisk personale bruger på praktiske opgaver. For pædagogerne er det 6,9 procent, de pædagogiske assistenter 7,8 og pædagogmedhjælperne 8,3 procent, mens vikarer bruger 7,1, og medarbejdere under uddannelse bruger 5,7 procent.

Og den fordeling af det praktiske arbejde faggrupperne imellem finder professor i pædagogik Thomas Nordahl ikke optimal.

»Det er en smule bekymrende, at jo mindre uddannelse personalet har, jo mere er de sammen med børnene. En del af det skyldes, at møder, planlægning og forældresamtaler fylder mere, og det er forståeligt. Men det undrer mig, at der ikke er større forskel, når det gælder praktiske opgaver. Der burde dem med mindre uddannelse udføre flere af de praktiske opgaver,« siger Thomas Nordahl.

Tiden med børnene er ikke ligeligt fordelt

I BUPL bakker formand Elisa Bergmann op om, at det kan være en god idé, at det ikke er pædagogerne, der står for det praktisk arbejde, som man ikke kan have børnene med i, men hun advarer samtidig om at have en for firkantet opfattelse af det praktiske arbejde og pædagogernes rolle i forhold til det øvrige personale.

»I Sverige bliver den pædagogiske opgave meget hurtigt til en skolastisk læring, hvor du skal ind til pædagogen og have en kvalitativ læring i en pædagogisk aktivitet, mens vi jo tænker, at hele dagen har et pædagogisk formål. Vi har en god tradition for at involvere børn i dagliglivet og de praktiske ting, og vi skal holde fast i, at det også er en pædagogisk opgave. Så ved jeg godt, at knapheden på tid kan gøre, at det ender med, at det er en medhjælper eller vikar, der gør det,« siger Elisa Bergmann.

Dennis Kristensen, formand i FOA, ærgrer sig over, at pædagog-assistenterne og -medhjælperne ikke i højere grad bliver involveret i beslutningerne omkring børnene og livet i daginstitutionerne.

»I dagligdagen er de jo fra børne- og forældresynsvinklen voksne, der er sammen med børnene. Det er derfor ærgerligt, at nogle af de voksne ikke deltager i planlægningen. I stedet bekræfter tallene mit billede af, at den pædagogiske assistent og pædagogmedhjælperen er de pædagogiske praktikere. Det er dem, der er på stuen og legepladsen og dermed mest i kontakt med børnene, samtidig med at de har den største andel af praktiske opgaver,« siger Dennis Kristensen.

Også i Roskilde Kommune har man fået øje på, hvordan det praktiske arbejde fordeler sig, fortæller pædagogisk leder Nina Titi Mohr:

»For meget af det praktiske arbejde ligger hos det faste personale frem for hos vikarerne. Når der er en vikar på arbejde, har vi lidt en tendens til at sige ”Bliv du bare siddende, så klarer jeg lige det her”. Det skal vi have lavet om på. Vi skal bruge kompetencer og ressourcer rigtigt, og det faste personale skal være mest muligt sammen med børnene, for det er trods alt dem, der har fagligheden og ikke mindst kendskabet til at være klædt på til forældresamtaler, planlægning og så videre. Så der er et udviklingspunkt.«