Flere danskere bor under samme tag som svigermor

Af Anders Egedal

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL's Analyse og Makroenhed

Til svigermor os skiller, lyder en vittig omskrivning af ægteskabsløftet. Men for et stigende antal danskere er hun måske snarere et samlingspunkt. 1. januar 2017 boede 10.259 familier sammen med den ene parts svigermor, svigerfar eller dem begge. Det er 27 procent flere end i 2007, viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Hos BoligPortal.dk, som er Danmarks største annoncemarked for lejeboliger, kan den stigende efterspørgsel på boformen mærkes. Det skal især tilskrives én trend, mener administrerende direktør Anders Hyldborg.

»Ligesom vi ser i verden generelt, er vores boligsøgende også blevet mere fokuserede på deleøkonomi. De søger bolig sammen som familie for at dele den økonomiske byrde,« siger Anders Hyldborg og forklarer, at kvadratmeter- og huslejepriser stiger år for år landet over, og det presser privatøkonomien.

Samtidig er der stadig større fokus på bofællesskaber i medierne. Det påpeger Kristine Virén, formidlingschef i Boligejernes Videncenter, Bolius, som mener, at det afspejler sig i de seneste 10 års udvikling.

»Vi hører mere og mere om ensomme ældre og fortravlede børnefamilier. Det ændrer vores tankegang, så flere begynder at tænke i nye baner og bryde mønstre for, hvordan familier bor. Det har en afsmittende effekt på familiekonstellationer, som vi måske kun ser begyndelsen af i øjeblikket,« siger Kristine Virén.

Bella Marckmann er adjunkt og forsker i familie- og boligsociologi på Københavns Universitet. Hun forklarer, at der er sket noget afgørende i forholdet til forældre og svigerforældre gennem de seneste årtier.

»De, der er bedsteforældre i dag, er den generation, som i høj grad var med til at gøre op med tidligere tiders meget autoritære familiemønster og opdragelsesstil. Forholdet mellem børn og forældre blev dengang mere dialogisk. Det forhold har nutidens bedsteforældre så også haft til deres egne børn,« siger hun og uddyber:

»Det betyder, at tanken om at have sine forældre eller svigerforældre boende ikke er så skræmmende. For du kan sætte dig ned og snakke om tingene. Uden at der bliver noget med, at fordi jeg er din far, skal du gøre alt, hvad jeg siger, eller som din datter har jeg brug for at gøre oprør mod dig.«

Dertil kommer fordelene ved at bo sammen på tværs af generationer. Ifølge Bella Marckmann har udviklingen på arbejdsmarkedet fået flere børnefamilier til at invitere forældre på permanent overnatning.

»Der er kommet mange job uden øvre arbejdstid og med skæve arbejdstider. Derfor er børnefamilier blevet mere pressede. Der kan det være nemmere at få hverdagskabalen til at gå op med bedsteforældrene boende. Samtidig kan bedsteforældrene få en nær relation til børnebørnene,« siger Bella Marckmann.

Anderledes ældreomsorg

Når man kigger nærmere på de familier, der deler postkasse med svigermekanikken, er det familier med dansk oprindelse, som står for den største stigning målt på antal. Det er steget med næsten 1.200 familier fra 5.310 familier i 2007 til 6.502 familier i 2017, viser Momentums analyse. Det svarer til en stigning på 22 procent, hvilket er lidt lavere end blandt indvandrerfamilier, der bor med svigerforældre i Danmark. Det er steget med 26 procent fra 2.574 familier i 2007 til 3.246 familier i 2017.

Det er imidlertid blandt familier bestående af efterkommere af indvandrere, at den største procentvise udvikling er sket. 1. januar 2017 boede 511 familier med efterkommere sammen med svigerforældre, hvilket er mere end to en halv gange så mange som i 2007.

Seniorforsker Anika Liversage beskæftiger sig med etniske minoriteter og familiedannelse ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ifølge seniorforskeren skyldes stigningen blandt efterkommerfamilier, at børn af mennesker, som kom til Danmark under den første, store indvandring tilbage i 1970’erne, efterhånden er voksne og har fået gamle forældre.

Blandt disse efterkommere, hvis forældre primært immigrerede fra Tyrkiet og Pakistan, er der i en del tilfælde et anderledes forhold til at bo sammen med sine forældre, som stammer fra forældrene selv, påpeger hun.

»En velfærdsstat med offentlig hjemmehjælp som den danske er i global sammenhæng ret usædvanlig. I rigtig mange andre dele af verden er ældreomsorg noget, familien tager sig af. Så der er en kultur forankret i disse familier, som betyder, at voksne børn i højere grad bor sammen med deres forældre,« siger Anika Liversage.

Momentums analyse viser også, at andelen af familier, der bor med svigerforældre, er større blandt dem, som består af efterkommere og indvandrere, for hvem det gælder henholdsvis 5,0 procent og 3,8 procent, end blandt familier af dansk oprindelse, hvor 0,9 procent bor med svigerforældre.

Som en forklaring peger Anika Liversage også på, at ældre indvandrere ofte er fattigere end ældre med dansk oprindelse, og de kan derfor mindske deres udgifter ved at bo sammen med deres voksne børn.

Også på tværs af geografi er der forskelle i, hvem der residerer med svigerforældre. I regionerne Hovedstaden og Sjælland er andelen højere end i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Forklaringen er blandt andet en højere andel af samboende indvandrer- og efterkommerfamilier i de sjællandske regioner. Men selv når der tages højde for dét, og der kun kigges på familier af dansk oprindelse, er andelen, som bor med svigerforældre, fortsat højere end i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.

Huslejen er udslagsgivende

Årsagen til de geografiske forskelle er, at der er lavere udbud af boliger i hovedstaden og på Sjælland i forhold til efterspørgsel sammenholdt med andre steder, mener Anders Hyldborg, administrerende direktør i BoligPortal.dk.

»Markedet er brandvarmt i hovedstadsområdet og lidt mindre på Sjælland, mens det er noget mere lunkent i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Det gør, at det er lettere for familier at betale husleje i sidstnævnte områder, uden at de behøver at forholde sig til at skulle bo flere sammen,« siger direktøren.

På kommunalt niveau kan blandt andre Brøndby, Ishøj og Albertslund mønstre en plads i top-5 over kommuner med størst andel af familier, som bor med svigerforældre, mens kommuner som Lemvig, Skive og Struer figurerer blandt de nederste fem på skalaen, viser Momentums kortlægning af samtlige kommuner.

Det handler ifølge Bella Marckmann, adjunkt i familie- og boligsociologi på Københavns Universitet, i høj grad om forskelle i måden, hvorpå befolkningen er sammensat på tværs af landets 98 kommuner.

»De kommuner, hvor færrest familier har svigerforældre boende, er nogle af dem, hvor aldersgennemsnittet stiger mest, fordi de unge flytter efter uddannelserne og ikke kommer tilbage. Så hvis generationerne skal bo sammen, bliver det, hvor de unge arbejder. Det er i de større byer,« siger Bella Marckmann.