Kontakt
Tina Kristensen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3634
E-mail: tikr@kl.dk
Folkebibliotekerne kan spille en afgørende rolle for børn og unges sprogudvikling, dannelse og læsning og byder på mange læringstilbud til folkeskolerne såsom informationssøgning, kildekritik mv. Men der er et fornyet behov for at bringe læselysten mere i spil, og folkebiblioteket kan skabe gode og alternative frirum for alle aldersgrupper.
I Brønderslev er biblioteket initiativtager til et tværgående samarbejde med alle børnehaver, vuggestuer og dagplejere i kommunen. Sprogsporet er et seksugers målrettet forløb, der har til formål at styrke sprogudvikling og tidlige læsefærdigheder hos de 0-6-årige børn gennem brug af leg, sang og bøger.
Det fungerer konkret ved, at alle kommunens institutioner har anskaffet sig ”sprogposer”, der indeholder bøger og andre rekvisitter, som skal stimulere børnenes fortælleevne og ordforråd. Institutionernes pædagoger gennemfører herefter tre ugentlige aktiviteter med sprogposerne, og bibliotekerne giver løbende støtte og sparring.
Tiltaget udspringer af projektet "Sprogstart", der blev gennemført i Nordjylland, og viste, at ordforrådet havde udviklet sig 22% bedre hos de børn, der deltog i projektet, end dem der ikke deltog.
Dette initiativ blev rullet ud nationalt som Bibliotekernes Sprogspor, men Brønderslev er indtil nu den eneste kommune, hvor alle institutioner er med i indsatsen, og hvor det er en helt naturlig del af daginstitutionernes årshjul at arbejde med Sprogsporet i forbindelse med sproglig udvikling og tidlige læsefærdigheder.
Det har krævet erfaring og systematik at samarbejde med institutionerne, ligesom der har været behov for tid og prioritering fra alle parter. Med Sprogsporet har biblioteket dog formået at spille ind i nogle centrale og relevante fokusområder og udfordringer lokalt ved at tage afsæt i et stærkt, overordnet fokus på barnets trivsel og udvikling i Brønderslev Kommune.
Hillerød Bibliotek har gennem mange år haft et frugtbart samarbejde med kommunens demenskonsulent for at sikre gode biblioteksoplevelser, der kan have stor betydning for de demente borgere.
Biblioteket er blot en blandt mange institutioner og virksomheder i syv nordsjællandske kommuner, der har modtaget kommunalt forankret uddannelse i håndteringen af demensramte gæster. Men særligt bibliotekets mulighed for at give de demensramte adgang til læsning, kulturel dannelse og sociale fællesskaber, kan være afgørende i forhold til at styrke trivslen hos en meget udsat gruppe, der ellers ofte er i risiko for at blive isoleret fra sine omgivelser og helt opgive læsning.
Som del af en fælles indsats for at skabe et mere demensvenligt samfund i Nordsjælland har personalet på Hillerød bibliotek fået en række værktøjer, der gør, at de bedre kan hjælpe de demente brugere af biblioteket. Biblioteket har bl.a. haft fokus på at skabe et trygt miljø, hvor borgeren bliver mødt af tålmodighed og forståelse, når de færdes på biblioteket, ligesom der er etableret konkrete initiativer som fx en læseklub for demente.
Den fælles overordnede indsats har givet et konkret fikspunkt for et løbende samarbejde mellem kommune, bibliotek og andre institutioner til stor glæde for alle parter, der gennem samarbejdet skaber mere værdi for de demente borgere og deres pårørende.
I de seneste år har Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne arbejdet med et styrket fokus på bogudlån og åbningstider med fysisk betjening. Baggrunden herfor var en række undersøgelser, der viste, at borgerne ønskede, at biblioteket var et sted, hvor man kan låne en god bog, få anbefalinger, og hvor man kunne fordybe sig. På den baggrund besluttede biblioteket at sætte borgerne og bøgerne i centrum og at arbejde efter mottoet ”Bøger og betjening”.
Biblioteket satser på læselyst via formidling, hvilket bl.a. indebærer, at der er biblioteksfagligt personale i hele åbningstiden. Indsatsen har resulteret i et markant øget udlånstal og flere besøgende, og samtidig har det tydelige fokus på at øge udlånet givet større arbejdsglæde for personalet. Der foregår løbende kompetenceudvikling af medarbejderne, bl.a. med fokus på kommunikation til og med borgerne, ligesom personalet arbejder på at blive bedre til at etablere relationer og skabe det gode værtskab. Dette understreges også ved, at der ligger et betjeningspunkt lige ved bibliotekets indgang, så det er let at finde personalet.
Efter amerikansk forbillede har biblioteket ligeledes udviklet en læserservice-model, hvor personalet via forskellige greb pejler sig ind på borgernes præferencer ift. genrer og titler, og finder relevante bud på litteratur. Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne har øget samarbejdet med skolerne og opprioriteret børnebiblioteket, ligesom der udvikles tilbud til voksne, som skal have genoptrænet læseevnen.
Biblioteket arbejder også på at etablere fællesskaber omkring læsning og laver generelt flere arrangementer end tidligere, som primært er tæt koblet til formålet om at fremme læselysten.
2019 åbnede 20 nye små filialer i Odense. I byens kænguru-biblioteker med lommerne fulde af bøger, kan forældre i børnenes børnehus, børnehave eller vuggestue låne bøger direkte med hjem til højtlæsning og familiehygge. Samtidig kan bøgerne bruges i pædagogernes professionelle arbejde med børnene ude i daginstitutionen til bl.a. dialogisk oplæsning og sprogstimulering.
Bibliotekerne opfordrer alle i familien til at deltage i en læsedyst. Reglerne er, at man "battler" mod hinanden i familien med udfordringer som f.eks. at få far til at fortælle en historie, fra da han var barn, at læse mens det regner, læse i nattøj, tælle hvor mange bøger, der er i hjemmet og mange flere.
Sprogstart er et koncept for, hvordan bibliotekerne bevidst, målrettet og systematisk over en toårig periode kan påvirke børns sprogfærdigheder i alderen 3-5 år. Det sker i et formaliseret samarbejde med udvalgte børnehave.
Biblioteket har samlet en række emnelister med forskellige bøger for børn i alle aldre. Find inspiration til højtlæsning og selvlæsning i disse emnelister.
Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt 'Lyst til læsebånd i hele landet'. Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog med eksempler fra en række kommuner, som giver bud på, hvordan man kan gå til opgaven.