VADAMI
KL har udviklet programmet VADAMI (VAndløbs DAta knyttes til vandløbsMIdte). Her finder du de seneste opdateringer af programmet (ver 2.1 pr 1/3/2019), og diverse manualer, kursusmateriale og beskrivelse af hotline funktionen.
Programmet er udviklet med det mål:
- At bruge GeoDanmarks Vandløbsmidte som basis for en ny kommunal vandløbsstreg til brug for daglig vandløbsadministration.
- At overføre regulativernes geokodning til den nye streg.
- At også kommuner som ikke har et vandløbsprogram og/eller en vandløbsstreg kan bruge programmet til dels at editere GeoDanmarks vandløbsmidte, og knytte egne data til deres nye lokale vandløbsstreg.
- Systematisere og kvalitetssikre en opdatering i de tilfælde hvor Vandløbsmidte temaet er forkert.
KL har arrangeret, at der i en periode er adgang til Hotline om programmet:
Du kan kontakte hotline hos Orbicon, hvis du har spørgsmål til brugen af programmet eller har behov for teknisk bistand ved installation mv., på følgende telefonnumre:
Program hotline
Eva Marcus, 40 29 66 36
Flemming Nygaard Madsen, 23 42 87 68
Teknisk hotline
Mogens Buchwald, 40 31 75 03
Brugen af GeoDanmarks vandløbsmidte
Det er ikke let at finde den rette GeoDanmark vandløbsmidte til din egen kommune, derfor denne lille vejledning:
Du går ind på kortforsyningens FTP-server med denne URL med browser/Stifinder/FileZilla eller andet:
- Log på med brugernavn/adgangskode
- Åben mappen ”grundlaeggende_landkortdata”
- Åben mappen ”fot”
- Her vælger du hvilket format du skal have data i GML eller MAPINFO eller SHAPE.
- Åben mappen med det ønskede format.
- MapInfo og Shape filerne findes i zip-filer med alle data for hver region (1081 Nord, 1082 Midt, 1083 Syd, 1084 Hovedstaden og 1085 Sjælland) samt hele landet.
Alle der er interesseret i at følge brugen og udviklingen af VADAMI kan følge med via projektets Yammer-gruppe: VADAMI.