Kontakt
Rikke Busk Folkmann
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3349
E-mail: rifo@kl.dk
Er du konsulent, og arbejder du eller ønsker din kommune at igangsætte et aktivt strategisk arbejde med kunst i det offentlige rum? Så er "Kommunernes netværk for kunst i det offentlige rum" netværket for dig.
Flere og flere kommuner indarbejder kunst på mange forskellige niveauer – i offentlige bygninger, på gavle, i kunstneriske inddragelsesprocesser og byudvikling. I KL og Billedkunstnernes Forbund arbejder vi på at understøtte dette vigtige arbejde.
For at sikre den fortsatte udvikling af feltet etableres derfor et kommunalt netværk for kunst i kommunerne med særligt fokus på kunst i offentlige rum. Det kommunale netværk skal bistå kommunernes arbejde med kunst i det offentlige rum via erfaringsdeling, viden, inspiration og værdisættelse.
Netværket faciliteres af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Kommunernes Landsforening (KL).
Formålet med netværket er at give kommunale aktører et fortroligt rum til refleksion, der kan højne kvaliteten og smidigheden i gennemførelsen af kunstprojekter, strategier og planer på alle niveauer fra f.eks. innovativ byudvikling til midlertidige kunstneriske projekter og permanente værker i offentlige rum i de danske kommuner.
Netværket vil desuden præsentere medlemmerne for spændende eksterne oplæg, workshops og frivillige studieture, der kan tjene til inspiration for arbejdet i den enkelte kommune.
Er du konsulent, og arbejder du eller ønsker din kommune at igangsætte et aktivt strategisk arbejde med kunst i det offentlige rum? Så er "Kommunernes netværk for kunst i det offentlige rum" netværket for dig