Kontakt
Frederik Fenger Petersen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3462
E-mail: frfp@kl.dk
Det er både økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt at passe på eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Derfor skal kommunerne have de bedste rammer for at kunne foretage kloge renoveringsindsatser.
En god renovering kan både skabe øget sundhed og trivsel i bygningen, økonomiske besparelser på grund af nedsat energiforbrug og et nedsat klimaaftryk. En klog renoveringsindsats er derfor en indsats baseret på viden, så bygningen renoveres på det rette tidspunkt og med den rette afvejning af de ønskede effekter på indeklima, økonomi og klimaaftryk.
Renovering af bygninger bliver kun mere relevant, hvis EU’s Energieffektiviseringsdirektiv og Bygningsdirektiv om renoveringskrav til de kommunale bygninger vedtages. Her arbejder KL for en bred tilgang til energioptimeringer, så øjnene er på målet og ikke på midler. Der bør være metodefrihed til kommunerne, da de kan opnå energibesparelser ved at renovere, men også ved at bruge databaserede indsatser til mere effektiv bygningsdrift (se mere om databaseret energiledelse her). Følg også løbende med her på siden om Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet.
Energimærkninger indeholder i princippet den viden, der er nødvendig for at udføre kloge renoveringsindsatser, men i praksis understøtter de nuværende energimærker ikke indsatsen. Fejl i energimærkningen og manglende mulighed for selv at opdatere dem er blandt barriererne for kommunerne. Derfor arbejder KL for, at energimærkningerne bliver bedre og mere anvendelige til formålet.
KL og Transition har også udarbejdet et renoveringsværktøj til vurdering af, om det konkret er bedst at renovere en eksisterende bygning fremfor at bygge en ny.
Renoveringsværtøjet findes her: