Kommunerne har som landets største bygningsejer en hovedrolle, når det kommer til at fremme mere bæredygtigt byggeri og mål om klimaneutralitet i 2050. Kommunerne navigerer både i egne målsætninger om CO2-reduktion, nye krav og teknologiske muligheder, når de administrerer nye og eksisterende bygninger. Det kræver viden og gode værktøjer.
Kommunernes bygninger er rammen om de kommunale velfærdsopgaver, der udføres i børnehaver, skoler, plejehjem, fritidsklubber og kultur- og idrætsfaciliteter. Det er derfor en kerneopgave for kommunerne at sikre, at der er kvadratmeter nok til brugerne, at bygningerne har den rette funktionalitet til at varetage velfærdsopgaven, og at de er sunde og trygge at opholde sig i.
Arbejdet med at fremme mere bæredygtigt byggeri bør omfatte alle faser af en bygnings levetid, fra opførelse over drifts- og brugsfasen og til nedrivning. Samtidig skal der være en stærk kobling til cirkulær økonomi for at sikre, at mange sunde bygningsdele genbruges og genanvendes i andet byggeri.
Der er behov for både at arbejde med et livscyklus- og et totalomkostningsperspektiv. KL har løbende fokus på mere viden og data om drift af kommunale bygninger, udbud og risiko i forbindelse med at genbruge byggematerialer og arbejder med erfaringer og viden gennem netværk og projekter om kommunale ejendomme. KL følger arbejdet med byggeriets regulering tæt for at give et godt udgangspunkt for klog sagsbehandling. Her ligger også et godt samarbejde med resten af byggebranchen og styrelser.
Vil du have nyheder om KL’s arbejde med byggeri? Tilmelding til nyhedsmailen her.
Kommunerne prioriterer i høj grad ejendomsområdet, når de planlægger at komme i mål med klimaindsatsen. Det viser Kommunernes Klimabarometer, som er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats.
Klimaindsatsen i kommunerne afhænger i høj grad af, at eksisterende bygninger energioptimeres. Over 80 pct. af de eksisterende bygninger vil stadig stå her i 2050, og 40 pct. af Danmarks forbrug af el, vand og varme bruges i bygninger. Her er øget digitalisering en vigtig brik for at lykkes. Det gælder både i forhold til at drive bygningerne mere effektivt og til at sikre størst mulig effekt for både indeklima og CO2-aftryk, når der investeres i renoveringer.
KL arbejder med CO2-reduktion fra byggerie
t på flere niveauer. Denne tilgang er vist i energieffektiviseringstrekanten. KL har sammen med kommunerne udviklet værktøjer og kører projekter i alle dele af trekanten.
De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der aldrig bliver bygget. Derfor kommer den største reduktion af energi, CO2 og materialer ved at bruge arealerne klogt. Det kan være, at nogle arealer kan bruges på flere tidspunkter af døgnet.
Energiledelse handler om at justere bygningssystemerne på baggrund af data og viden. Det kan være et toilet, der løber eller et ventilationssystem, der kører unødvendigt om natten. Data og viden er med til at reducere energispild.
Renovering af kommunale bygninger handler om at ruste bygningerne til fremtiden. I mange tilfælde vil det være mest CO2-besparende at renovere fremfor at bygge nyt. Derfor står nybyggeri som den sidste mulighed. Her arbejder KL med at gøre bygningsreglementets krav om livscyklusanalyser og CO2-grænseværdier til at administrere. Vi ønsker, at kommunerne får et godt udgangspunkt at arbejde med energieffektive nye bygninger med lavt CO2-aftryk.
KL er repræsenteret i Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri. Udvalget er nedsat under Social- og Boligministeriet for at understøtte gennemførelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien består af 21 initiativer, der skal indfases over de kommende år. Kravet om LCA og CO2-grænseværdi er en del af de første initiativer.
Byggebranchen har i fællesskab etableret Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, hvor KL også er repræsenteret. Her følges arbejdet i koordineringsudvalget tæt, og hele byggebranchen samarbejder om at tage ansvar for at føre strategien ud i livet.
Videnscenteret om bygningers klimapåvirkninger er forankret under Social- og Boligstyrelsen, men agerer som et politisk uvildigt organ. Videnscenteret formidler løbende om de nye krav og bygningers klimapåvirkninger.
VCBK - Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger (byggeriogklima.dk)
Da Faaborg-Midtfyn Kommune i 2011 begyndte på projektet Årslev – Fremtidens Forstad, var en DGNB-certificering ikke på tegnebrættet. Det var det heller ikke, da Vandkunsten og Holscher Nordberg i 2018 vandt arkitektkonkurrencen for hhv. bymidten og den nye bydel. Der blev dog snakket en masse om ”bæredygtighed”, som var et af de parametre, som arkitektkonkurrencen blev afgjort på.
Men hvad er bæredygtighed? Og hvordan dokumenterer man, at det man laver, rent faktisk er bæredygtigt? I Faaborg-Midtfyn Kommune valgte man at benytte sig af DGNB-certificeringen som værktøj til at føre de bæredygtige ambitioner ud i virkeligheden.
”DGNB var en måde at dokumentere og forpligte os selv på, at det rent faktisk bliver bæredygtigt, så det ikke bliver et punkt der smutter ud, når tiden går og priserne stiger.” – Trine Hedegård Jensen, Programleder og DGNB-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kommunens politikere besluttede at gøre det til et krav, at området og alle fremtidige bygninger i området, både offentlige og private, skulle certificeres til DGNB Guld.
At valget faldt på DGNB, og ikke én af de andre certificeringsordninger, skyldes bl.a. at DGNB har en bred tilgang til bæredygtighed, hvor både miljø, klima, økonomi og sociale elementer vægtes. For at opnå en guld-certificering, skal området opfylde en række kriterier, fordelt omtrent ligeligt mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det helhedsorienterede blik skal nemlig ikke blot sikre miljø- og klimavenligt byggeri, men også bidrage til de mange andre elementer der indgår i bæredygtig byudvikling.
Projektet er det første af sin slags i Faaborg-Midtfyn Kommune. Alligevel er kommunen endnu ikke stødt på de udfordringer, som de havde frygtet ved projektets start. I stedet er de blevet mødt med en udbredt forståelse for, at det er denne vej udviklingen går. Bæredygtighed efterspørges ganske enkelt af borgerne.
Som med alt andet, er starten dog altid svær. DGNB stiller krav til, hvor meget og hvordan der skal dokumenteres. Indtil nu har det bestået af skrivebordsarbejde for Trine, Anders og bygherrerådgiverens DGNB-konsulent. Inden længe skal projektet føres ud i det virkelige liv. Her ser kommunen ind i et stort stykke arbejde med at holde både entreprenører, private bygherrer og dem selv, ansvarlige for de bæredygtige forpligtelser.
”Byggebranchen har et meget dybt hierarki, og man kan også mærke, at engagementet for DGNB bliver mindre, jo længere væk vi kommer. Det kan godt være, at vi og vores rådgivere er meget begejstrede for DGNB, men vi skal også have entreprenøren og underentreprenøren til at mærke vigtigheden af, at få dokumenteret korrekt. Der har vi en opgave i at sælge det så godt, at folk køber ind på, at det er vigtigt”. – Anders Pilemae Snitkjær, DGNB-konsulent og teamleder for Anlæg, Ejendomscenteret, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hvordan denne opgave løses bedst, kan kommunen kun gætte på. Helt klart står det dog, at italesættelse og tydeliggørelse af de nye procedurer hele vejen gennem rækkerne er nødvendigt for at ændre vanens gang.
Netop det, at DGNB udfordrer byggebranchens status quo, ser kommunen som en vigtig brik i den grønne omstilling af byggeriet. De oplever også, at certificeringen meget hurtigt er blevet populært. Det er selvfølgelig positivt, men det åbner også op for nye problematikker, da både uddannelsen og certificeringen risikerer at blive en flaskehals, som bremser udviklingen.
”Det er ikke sådan, at alt skal til at certificeres. Det er vores forhåbning, at de her opmærksomhedspunkter bliver indbygget i bygningsreglementet. Det er den eneste vej frem. Det nytter ikke at certificeringen bliver en flaskehals. Det er rigtig godt, at DGNB og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har været med til at vise vejen, men i vores optik skal vi hen til, at det bare er sådan man gør – uden certifikat”. – Trine Hedegård Jensen, Programleder og DGNB-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Trine og Anders kan kontaktes her:
Anders Pilemae Snitkjær. Teamleder for Anlæg, Ejendomscenteret, Faaborg-Midtfyn Kommune. DGNB-konsulent på bygningsniveau.
Mail: asnit@fmk.dk
Trine Hedegård Jensen. Programleder for ”Årslev – fremtidens forstad”. By- og Egnsstrategisk sekretariat, Faaborg-Midtfyn Kommune. DGNB-konsulent på områdeniveau. Auditor.
Mail: trinj@fmk.dk
