På denne side kan du finde information om byggeloven, den kommunale sagsbehandling og statistik over kommunernes sagsbehandlingstider.
KL arbejder for, at lovgivningen giver det bedst mulige udgangspunkt for god byggesagsbehandling og mulighed for at alle kan overholde krav til byggeriet og klimaet. Kommuner på tværs af landet er optaget af at sikre lokal udvikling, fremdrift og vækst. Samtidig er det afgørende at kunne imødekomme erhvervslivets og private borgeres ønsker til udvikling af bygningerne. Derfor er der kommunalpolitisk fokus på at sikre et velfungerende regelgrundlag for byggeriet og korte sagsbehandlingstider.
Byggelovens udspecificerede krav og standarder er samlet i bygningsreglementet. I juni 2024 offentliggjorde Social- og Boligstyrelsen en strategi for helhedsorienteret bygningsreglement. Strategien indeholder initiativer til analyser og indsatser frem mod et nyt bygningsreglement i 2028.
Helhedsorienteret bygningsreglement | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
KL følger processen og løbende justeringer af bygningsreglementet tæt. Der er opmærksomhed på certificeringsordningen og tydelige regler for især mindre byggeri. KL arbejder for, at de løbende ændringer gør byggereglerne lettere at administrere for byggemyndigheden og mulige at forstå og efterleve for alle ansøgere.
KL's høringssvar på bygningsområdetu
KL har arbejdet for, at kravene om livscyklusanalyser (LCA) og CO2-grænseværdier lander godt hos de kommunale byggesagsbehandlere og kommunerne som bygherrer.
Fra juli 2025 skal alle nye bygninger over 50 m2 leve op til en CO2-grænseværdi. Det betyder, at der til alle ansøgninger om byggetilladelser skal vedlægges dokumentation for bygningens klimapåvirkning. Det er en del af tillægsaftale om nye grænseværdier til nybyggeriets klimapåvirkning mellem aftaleparterne bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri (Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet). Kravene justeres gradvist frem mod 2030 og er også justeret i forhold til bygningstype.
Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)
Regeringen og KL indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål. Det er en del af aftalen, at kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser skal kunne måles i ansøgningssystemet Byg og Miljø. Byg og Miljø er derfor blevet tilpasset aftalen om servicemål.
Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som anvendes af både borgere og virksomheder til ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser.
Gå til hjemmesiden for Byg og Miljø her
Med bygningsreglementet 2018 fulgte en tilpasning af Byg og Miljø, hvor ansøgningstyperne er blevet ændret. Dette er indarbejdet i dokumentet nedenfor med kobling mellem ansøgningstyper og servicemålskategori. Af dokumentet fremgår fortsat koblingen ift. BR15, som er gældende for sager ansøgt derefter.
Servicemålsaftalen fra 2015 satte konkrete mål for kommunernes sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser, byggesager, og husdyrgodkendelser.
Kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser måles i IT-systemet Byg og Miljø, og sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser måles i IT-systemet husdyrgodkendelse.dk.
Læs mere om aftalen i disse dokumenter:
Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling 2016
Statistikken viser andelen af sager, der opfylder servicemålet. Det fortæller, hvor stor en del af sagerne, som ansøgerne kan forvente ligger inden for aftalen. Der er også et tal for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som er mere usikkert, fordi enkeltsager med lang sagsbehandlingstid kan trække gennemsnittet op.
Kommunerne har forskellig geografi, bebyggelsestæthed og bygningstyper. Derfor kan sagsbehandlingstiderne ikke sammenlignes direkte på tværs af kommuner.
Sagsbehandlingstiden er et udtryk for tiden, der går fra en sag registreres som ”fuldt oplyst” i kommunen, til ansøgeren står med en afgørelse. Der kan trækkes dage fra sagsbehandlingstiden, fx hvis kommunen venter på dokumentation. Sagsbehandlingstiden er altså ikke et udtryk for den tid, som ansøgeren oplever fra start til slut, og er heller ikke et udtryk for den kvalitet af sagsbehandlingen, som ansøgeren oplever. Nogle byggesager kan have politisk interesse og skal fremlægges for byrådet. Andre sager er helt undtaget for servicemål. Kommunerne bruger også tid på andre sager, som godkendelser af arrangementer, midlertidige overnatninger, lovliggørelsessager og stikprøvesager.
Kommunerne oplever også, at der er brug for dialog om bygningsreglementet, som er meget komplekst for især bygherrer, der ikke er professionelle. Her ønsker kommunerne at hjælpe borgerne, men god dialog tager tid, og kommer til udtryk som længere sagsbehandlingstid. Nedenfor findes statistikken, som trækkes hvert år omkring februar måned.
Kl servicemålstatistik første halvår 2018
Kommunerne arbejder løbende med at øge serviceoplevelsen for borgere og virksomheder.
KL understøtter kommunernes arbejde. Sammen med 11 kommuner og Andersen & Partners Management Consulting har KL identificeret de forskellige typer af servicebehov, kommunerne møder i kontakten med borgere og virksomheder, og formuleret en række tips og tricks til at målrette kommunens sagsbehandling til de forskellige servicebehov.
Målet er, at kommunerne ved hjælp af sagstyperne kan styrke serviceoplevelsen og reducere sagsbehandlingstiden. Sagstyperne samt tips & tricks er præsenteret i pixi-bogen "Nu til sagen". Den kan downloades på denne side sammen med en drejebog til implementering og tilhørende vejledninger, præsentationer, hjælpeskemaer mv.
Drejebog nu til sagen guide til implementering 2018
Rambøll Management Consulting har i 2018 evalueret virksomhedernes serviceoplevelse og kommunernes overholdelse af de aftalte sagsbehandlingstider på byggetilladelses-, miljøgodkendelses- og husdyrgodkendelsesområdet for KL, Miljøstyrelsen og den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse.
Evalueringen viser, at servicemålsaftalen har haft en positiv effekt for sagsbehandlingstidernes længde, men også at det er svært at adskille denne effekt fra andre kommunale tiltag. Aktørerne på området vurderer, at servicemålsaftalen har betydet et større ledelsesmæssigt fokus i kommunerne, og at den formodentlig har medvirket til at reducere sagsbehandlingstiden i nogle kommuner. Læs evalueringen i listen nedenfor. Vær opmærksom på, at undersøgelsen er lavet, inden BR18 trådte i kraft.
Evaluering af servicemålsaftalen Rambøll 2018
God service er mere end tid KL 2016
Miljøgodkendelse af virksomheder: 130 dage for mindre miljøbelastende virksomheder og 200 dage for store og komplekse virksomheder.
Miljøgodkendelse af husdyrbrug: For de mindre og mellemstore landbrug fastsættes et servicemål på hhv. 110 og 155 dage. For større landbrug fastsættes et servicemål på 180 dage, mens servicemålet for arealsager fastsættes til 160 dage. Servicemålet på 180 dage udgør et loft for alle typer af husdyrbrug.
Godkendelse af byggesager: 40 dage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompliceret byggeri.
Det er i alle parters interesse, at byggesagsbehandlingen gennemføres effektivt, og at dialogen er konstruktiv og positiv, så knasterne i det konkrete projekt ryddes af vejen så tidligt som muligt.
Den gode forhåndsdialog kan bidrage til en hurtigere og mere smidig byggeproces ved at afklare væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeriet eller forsinker processen.
Arbejdsgruppen består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, DI Byggeri, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Konstruktørforeningen samt KL / DABYFO.
Guiden er finansieret af Grundejernes Investeringsfond.
