Gode råd før du går i gang

Der er i mange kommuner efterspørgsel på at kunne følge udviklingen i kommunernes boligområder og dokumentere de særlige boligsociale udfordringer, der er i nogle af disse områder. Udlejningsredskaber og byplanlægning sætter gang i flyttemønstre mellem by og land og også mellem boligformer fx fra almene boliger til private ejer- eller lejeboliger. Med monitorering af disse flyttemønstre er det muligt for kommunerne at forebygge uhensigtsmæssige bosætningsmønstre i både byer og i mindre tætbefolkede landområder. Før man går i gang, er det godt af afklare, hvad man lokalt ønsker sig af et monitoreringsredskab.

Boligsociale monitorering er en tværfaglig disciplin, der forudsætter en god organisering, de rette faglige kompetencer, ressourcemæssig prioritering og opbakning fra øverste ledelsesniveau på tværs af forvaltningsområder.

Ligeledes er det afgørende, at man på forhånd gør sig klart, hvilke datakilder man har tilgængelige og ønsker at anvende.

Nedenstående fem gode råd baserer sig på et kommuneprojekt om boligsocial monitorering i 2015. Nogle elementer har forandret sig siden da. Derfor har vi genbesøgt og opdateret rapporten på denne side. Man kan også læse den oprindelige rapport, som ligger nederst på denne side. 

Formål

Inden den egentlige monitorering påbegyndes, er der en række forhold, som bør overvejes nøje. Udviklingen af et bæredygtigt boligsocialt monitoreringssystem sikres bedst ved et grundigt forarbejde kombineret med realistiske målsætninger. Det er afgørende, at formålet med monitoreringssystemet gøres helt klart inden projektets start. Formålet afhænger af den enkelte kommunes behov og organisering.

Inden I som kommune går i gang med at udvikle et boligsocialt monitoreringssystem, skal det gøres helt klart, hvad I vil have ud af det. I den forbindelse bør følgende spørgsmål overvejes:

• Hvorfor har vi behov for at monitorere på det boligsociale område i vores kommune?
• På hvilke måder vil det kunne støtte det boligsociale arbejde?
• I hvilke sammenhænge kan boligsocial monitorering være gavnlig?
• Hvad er det primære formål med monitoreringen?
• Hvem er målgruppen for produktet af monitoreringen (de boligsociale nøgletal)? - politikere, ledere eller medarbejdere?
• I hvilket forum skal monitoreringen forankres, og hvor ofte skal den udføres?
• Hvordan skal det boligsociale monitoreringssystem implementeres i kommunens drift?

Organisering

At udvikle et boligsocialt monitoreringssystem er en tværfaglig disciplin, der kræver et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra flere fagområder, som ikke normalt arbejder sammen. Det åbner op for muligheder, men har også sine udfordringer. De helt centrale fagpersoner, som skal involveres, er medarbejdere med boligsocial viden og GIS-kyndige medarbejdere. Hvordan udviklingen af monitoreringssystemet organiseres, hvem og hvor mange, der skal inddrages, afhænger af formålet med systemet. Udviklingen af systemet er betydeligt mere ressourcekrævende end driften af det. Derfor er det vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til udviklingsfasen. Der er tale om en investering.

Erfaringen viser, at det ofte kan være svært at få selv gode udviklingsprojekter omsat til løbende drift. Planlægning af, hvordan den boligsociale monitorering skal driftes i kommunen, bør derfor også indgå i de første overvejelser om organisering. 

Det er vigtigt, at der både er opbakning på øverste ledelsesniveau og på tværs af forvaltningsområderne, samt en konkret afvejning af hvor mange ressourcer og hvilke kompetencer, der afsættes.

Afvejning af ambitionsniveau og ressourcer

På baggrund af de aftalte formål med monitoreringssystemet skal I fastsætte ambitionsniveauet og afdække kompetencer og ressourcer.

• Hvilke kompetencer er nødvendige? (Boligsocial faglighed, GIS-faglighed, data-kendskab, database-kendskab)
• Er disse kompetencer tilstede eller skal de hentes udefra?
• Hvilke ledere skal inddrages?
• Hvor skal projektet forankres?

Organisering af indsatsen

• Hvem skal have det overordnede ansvar for udviklingen af monitoreringssystemet?
• Hvem skal udføre de forskellige opgaver i udviklingsfasen?
• Hvornår skal opgaverne løses?
• Hvilke kompetencer og ressourcer i kommunen kan det være relevant at få i spil?

Data - en nødvendig byggeklods

Tilgængeligheden af data er en væsentlig forudsætning for at kunne arbejde med boligsocial monitorering. Kommunerne har adgang til en række lokale og fælleskommunale data. Ved at geokode de relevante data i kommunens geografiske informationssystem (GIS) kan kommunerne producere overskuelig og valid ledelsesinformation, som kan understøtte det strategiske arbejde med udsatte by- og boligområder.

​Staten og Landsbyggefonden ligger inde med en masse data om landets almene boligområder. Se her: 

Beboerdata - Landsbyggefonden (lbf.dk)

Så hvorfor skal kommunerne også finde sociale data frem?

​​Landsbyggefonden og staten monitorerer alene på den almene boligsektor. Kommunerne har brug for også at kunne følge udviklingen i andre boligformer end de almene boliger. 

Dertil kommer, at staten og Landsbyggefonden anvender data fra Danmarks Statistik som primær datakilde. Det betyder, at deres data er aggregerede og er tidsforskudt, hvilket forhindre kommunerne i at kunne følge udviklingen i boligområderne løbende. 

Kommunernes egne data dækker alle kommunens boligområder og opdateres løbende og kan således nuancere og supplerer de data, som staten præsenterer via ghettolisterne. 

Egne data som grundlag for boligsocial monitorering - og i en bredere forstand bystrategisk planlægning

Det er kompleks at få overblik over de data, som er tilgængelige for kommunerne ifm. analyser og digitale løsninger til boligsocial monitorering og bystrategisk planlægning. Oversigten herunder kan forhåbentligt være med til at skabe klarhed over tilgængelige data. Efter oversigten findes et dokument med metadatabeskrivelse, der kan udfolde og nuancere fordele og ulemper ved de konkrete datakilder.

Åbne grunddata

Grunddataprogrammet er implementeret og er for alvor kommet i drift henover sommeren 2019. Det betyder, at en række offentlige og frie data nu er tilgængelige på Datafordeleren. Konkret kan der hentes data om personer, virksomheder, ejendomme, klima og vand, adresse og grundlæggende kort til brug for diverse analyser. Læs mere her:

 Datafordeler.dk | Datafordeler

Data fra fagsystemer

Desværre rummer mange fagsystemer ikke adgang til udtræk af data, hvorfor det kan være svært at sætte egne, registrerede fagdata i spil. Men der er dog systemer, der kan udnyttes til dataudtræk og dermed til diverse analyser. F.eks. kan der trækkes data om beskæftigelse (et af kriterierne i ghettoudpegningen) ud af f.eks. Momentum.

Til inspiration kan man i Helsingør Kommunes eksempel på monitorering af ghettokriterierne se, hvordan de trækker data ud af fagsystemet og anvender i deres løsning til boligsocial monitorering. Læs mere her:

Eksempler på monitoreringsmodeller

Berigede data

Udover de rene rådata findes der en række berigede data, som mange kommuner også har adgang til og kan benytte til analyser og løsninger.

F.eks. har hovedparten af kommuner adgang til FLIS-data. FLIS er en infrastruktur til fælleskommunal benchmark- og ledelsesinformation, hvor kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rådata på laveste registreringsniveau. Her kan f.eks. findes data om skole, sundhed mm. Læs mere her:

FLIS (eflis.dk)

Mange kommuner har også valgt at tilkøbe datadistributionsløsninger/databanker fra private leverandører; det kan være LOIS (leveret af LIFA) eller Cognito (leveret af KMD), der begge leverer grunddata såvel som supplerende analysedata, f.eks. om demografi, eller supplerende analysedata fra f.eks. Targit, Geomatic. COWI/Demografix eller lignende. Helsingør Kommune benytter f.eks. geodemografiske data fra LIFA/Geomatic i deres løsning:

Eksempler på monitoreringsmodeller

Få overblik over fordele og ulemper ved de enkelte datakilder 

Se metadataen:

Indikatorer

Gode og velvalgte indikatorer er essentielle for boligsocial monitorering, fordi de er en forudsætning for kvalificeret og ensartet monitorering. Gode indikatorer skal kunne fortælle noge t om boligområdernes udsathed og samtidig tage udgangspunkt i tilgængelige data. Velvalgte indikatorer er dermed afgørende for at kunne monitorere udviklingen i udsatte by- og boligområder systematisk og meningsfuldt.

Siden parallelsamfundslovgivningen i 2018 og de øgede konsekvenser af at være registreret på statens lister, er ghettokriterierne blevet indikatorer, som mange kigger på. Men der er andre indikatorer, der kan fortælle noget om, hvorvidt et boligområde er udsat. Dette kan fx være indikatorer, der fortæller noget om familiers og individers sociale og økonomiske udsathed. 

I 2015 udarbejdede KL sammen med det daværende SFI en liste over de indikatorer, som forskningen viser siger noget om udsatheden i et boligområde. I tilknytning til publikationen blev udarbejdet en indikatorspecifikation, som kan læses her som inspiration:  

Sammen med VIVE har vi opdateret listen over hvilke indikatorer, der fortæller os noget om udsathed i boligområder: 

Produkt og formidling (Geodata og kort)

​Boligsocial monitorering bidrager til at give politikere, ledere og medarbejdere overblik. Det skaber mulighed for en løbende styring, tilpasning og målretning af indsatser. Med kortbaseret ledelsesinformation kan der nemt og hurtigt skabes et overblik over enkelte boligområders udsathed til gavn for det strategiske arbejde med udsatte by- og boligområder.

Med boligsocial monitorering trækkes socioøkonomiske data ind i kommunernes geografiske informationssystem (GIS). Herved kan data vises på kort og skabe et overblik over kommunernes boligområder, bykvarterer og landdistrikter på en række relevante udsathedsparametre.

​​Det kan være nemmere at overskue mange data ved at arbejde med Grafer og GIS i forening. Man kan skabe overblik over forskellige fysiske områder, og samtidig kunne besøge sine data i forskellige niveauer af fysiske områdeopdelinger, som fx i forvejen anvendes til analyser og prognoser, og/eller som defineres af boligsociale problemstillinger.

​Det bliver således nemmere at sammenligne afgrænsede boligområder med andre områder i kommunen. Det bliver også muligt at følge med i og forebygge, at udsatheden flytter sig fra ét område til et andet som resultat af de indsatser, man har iværksat. 

Hvem formidler vi til?

• Kort og kategoriseringer af boligområder giver god mening at anvende til det politiske niveau, fordi det giver et overblik over byen og boligområderne.​
• Grafer eller interaktive kort, der viser en udvikling over tid, kan også have en høj formidlingsværdi for politikere og topledelse, som skal træffe strategiske beslutninger.
• Hvis resultaterne af boligsocial monitorering er rettet mod ledere og medarbejdere, som arbejder med fagspecifikke indsatser i de udsatte boligområder, kan kort kombineret med tabeller og mere detaljeret viden i forhold til de enkelte indikatorer være den rette viden at formidle.

Resultaterne af den boligsociale monitorering kan altså udarbejdes til alle dele af en organisation, lige fra byråd og direktion til enkelte institutioner og faggrupper. Det er op til den enkelte kommune at vælge, hvilke informationer der er behov for henholdsvis ikke behov for på de enkelte niveauer i organisationen. Og samtidig er det afgørende at sikre, at der etableres systemer og arbejdsprocesser, så informationerne tilvejebringes og bliver koblet til de relevante beslutningsprocesser.

I formidlingen af resultaterne af den boligsociale monitorering er det relevant at overveje GDPR-reglerne, idet der er tale om formidling af nogle personlige og dermed i nogle tilfælde følsomme oplysninger.

Parallelsamfundsaftalen

​Parallelsamfundsaftalen i 2018 medførte omfattende og dyre konsekvenser af at have et boligområde registreret på en af regeringens lister, og siden er der i juni 2021 landet en aftale om yderligere en kategori, nemlig Forebyggelsesområder.

Læs udspillet til parallelsamfundsaftalen fra 2018 her: 

I den seneste politiske aftale på området fra juni 2021, "Blandede boligområder - næste skridt i kampen mod parallelsamfund", er et af de mest centrale elementer indførelsen af en ny kategori af boligområder, nemlig et forebyggelsesområde. 

Ifølge aftalepapiret er forebyggelsesområder kendetegnet ved at have mindst 1.000 indbyggere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse overstiger 30 pct. Derudover skal de leve op til to ud af fire andre kriterier, som omhandler tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau. Læs aftalen:

Med parallelsamfundsaftalen i 2018 blev opgørelsesmetoderne for ghettolistens kriterier justeret, og ghettolisten blev inddelt i 3 kategorier med forskellige regler og krav tilknyttet; nemlig udsatte boligområder, ghettoer eller hårde ghettoer - og nu også forebyggelsesområder. 

​Ghettokriterierne

​Statens årlige opgørelse af en ghettoliste har eksisteret siden 2010 og har siden 2013 målt på følgende indikatorer; beboerantal, ledighed, indkomstniveau, uddannelsesniveau, kriminalitet og etnicitet.

Et ghettoområde er defineret ved at være et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

​​Ghettolisterne offentliggøres 1. december hvert år og baseres på tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for den nye liste over forebyggelsesområder. Nedenfor ses data for beregning af ghettolisten 2021:

Læs Rapport fra 2015: