Beredskab

Opmærksomhedspunkter til beredskabsplanlægning

KL har listet en række opmærksomhedspunkter, som kommuner kan tage udgangspunkt i, når beredskabsplaner skal revideres.

Opmærksomhedspunkter

Nedenfor oplistet en række opmærksomhedspunkter, som kommunerne kan lade sig inspirere af, til beredskabsplaner inden for nedbrud på kritisk infrastruktur i forhold til at tage vare på sårbare borgergrupper:

At alle kommuner har beredskabsplaner for strømsvigt i tre dage
At alle kommuner har beredskabsplaner for cyberangreb
At alle kommuner kommunikerer klart til borgerne om kommunernes beredskab – hvad gør kommunen og hvad er borgernes eget ansvar.

Beredskabsplaner for strømsvigt i længere tid (fx tre dage)

1. Gennemfør en sårbarhedsanalyse for kritiske funktioner

Kommunerne bør identificere og kortlægge de mest sårbare områder i forhold til strømsvigt, herunder ældre- og sundhedsområdet og telekommunikation.
Analysen skal omfatte en vurdering af, hvordan et længerevarende nedbrud påvirker forskellige sektorer.

2. Styrk den tværgående koordinering mellem kommunale enheder

Kommunerne bør sikre klar rollefordeling og ansvar mellem sektorer og forvaltninger for at forbedre krisehåndteringen.
Kommuner bør fx overveje at etablere et system med administrative medarbejdere (‘runners’), der kan overlevere beskeder manuelt mellem krisestaben og decentrale enheder, hvis elektronisk kommunikation svigter.

3. Forbered en kommunikationsstrategi for borgerne

Kommunerne bør udarbejde en plan for, hvordan de kommunikerer med borgerne før, under og efter et strømsvigt.
Kommunikation skal tage højde for, at telenettet og internettet kan være ustabile, og alternative metoder som opslag, radio og beredskabs-meddelelser bør indgå.

4. Sikring af sårbare borgere og sundhedsområdet

Kommunerne bør identificere sårbare borgere, der er afhængige af strøm til medicinsk udstyr, og sikre, at der er nødplaner for deres behov.
Kommuner bør have klare procedurer for evakuering af borgere med kritisk strømkrævende udstyr til evakueringscentre. Fordeling af borgere skal tage højde for kapacitet og strømforsyning på de forskellige centre.
Kommuner bør sikre en effektiv transportplan for både evakuering af borgere og mobilisering af personale, herunder mulighed for at omfor-dele medarbejdere baseret på bopæl og anvende kommunens eksterne transportleverandører ved behov.
Hjemmeplejen bør opbevare daglige kørelister på krypterede USB-stik og print, og prioritere borgere efter plejebehov og afhængighed af strømkrævende udstyr, så de mest kritiske borgere modtager hjælp først. Disse lister skal opbevares i printede versioner, hvilket kræver, at listerne holdes opdateret.
Kommunen bør forholde sig til, hvordan de understøtter sårbare borgere som psykisk syge og misbrugere ved at have væresteder mv. åbne og i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og boligselskaber.

5. Sikring af nødstrøm og forsyninger

Kommuner bør sikre, at alle pleje- og omsorgscentre samt sociale botilbud har nødstrøm i form af power banks og nødstrømsgeneratorer, hvor det er muligt. Der bør være faste procedurer for opladning og genopfyld-ning af disse enheder.
Kommunen bør forholde sig til, hvordan de understøtter borgere, som har et nødkald.
Kommunerne bør sikre, at de steder i kommunen, hvor der anvendes elektroniske låse og alternativ hertil i tilfælde af strømsvigt.
Kommunen bør overveje, hvordan de sikrer medicin, som skal nedkøles i tilfældet af et længerevarende strømsvigt.
Kommunen bør forholde sig til alternativer til tekniske hjælpemidler, som lift, vendemadrasser mv.
Kommunen bør have aftalt med regionerne, hvordan de håndterer de borgere, som har brug for ilt, respiratorer eller dialyse
Kommunen skal forholde sig til, hvilket serviceniveau som de kan have for madservice til de borgere, som får leveret mad af kommunen i forbindelse med en længerevarende strømafbrydelse.

6. Styrk samarbejdet med forsyningsselskaber om vand og varme

Kommunerne bør koordinere med vand- og varmeforsyningsselskaber for at sikre, at der er nødplaner for håndtering af strømsvigt.
Borgere skal informeres om, hvordan de bedst forholder sig til forsyningsudfordringer, fx ved ikke at bruge vand under et nedbrud.

Beredskabsplaner for cyberangreb

Hvis en alvorlig cyber- eller informationssikkerhedshændelse indtræffer, skal selve beredskabet for cyber- og informationssikkerhed i kommunerne sikre, at kommunen kan opretholde kritisk drift og efterfølgende er i stand til at vende tilbage til normal drift inden for en acceptabel tidshorisont.

I dette arbejde er det vigtigt,

at kommunen har en klar plan som organiserer beredskabet og sikrer kommunikation under hændelsen
at kommunen har overblik over kritiske aktiviteter og deres afhængigheder af it-systemer
at kommunen har nødplaner for fortsættelsen af kritiske aktiviteter uden it-understøttelse
at kommunen har reetableringsplaner og backup og disse er afprøvet og testet.

Til understøttelse af kommunernes arbejde hermed har KL udarbejdet og samlet materiale og links, som er tilgængeligt på KL og KOMBIT's Videnscenter. Dette site revideres i den kommende tid, bl.a. i forlængelse af krav om implementering af NIS2 i kommunerne.

KL og KOMBIT's Videnscenter

Ovenstående anbefalinger til cyberområdet ift. beredskab er helt i tråd med krav og forventninger ift. NIS2, så der er god sammenhæng i de indsatser, som kommunerne skal prioritere på dette område i den kommende tid.

Klar kommunikation til borgerne

Kommuner kan udarbejde planer for klar kommunikation til borgerne om, hvad kommunerne gør i krisesituationer, og hvad der er borgernes eget ansvar.

Eksempel

Kører kommunen ud med mad til borger i eget hjem, bør kommunen kommunikere til borgere, hvorvidt der fortsat kan forventes mad i en krisesituation, eller om borgeren selv har ansvar for at sikre et madlagre. Kommunen kan om muligt hjælpe borgeren med at opbygge et madlagre, hvis borgeren ikke selv er i stand til det.