Kontakt
Christian Christensen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3453
E-mail: chch@kl.dk
I Danmark, hvor en stor en del af den offentlige og private sektor er digitaliseret, er truslen fra cyberangreb et grundvilkår. Cybertruslen har de senere år været stærkt stigende, forstærket yderligere af den geopolitiske situation og i særdeleshed krigen i Ukraine. Cyberangreb som ransomware og overbelastningsangreb har haft stor bevågenhed i medierne, og konsekvenserne heraf været et naturligt stort fokus.
Af Center for Cybersikkerheds årlige nationale trusselsvurderinger fremgår den samlede cybertrussel, både fra statslige og ikke-statslige aktører. Trusselsniveauet er hen over de seneste år hævet over flere omgange, og ligger nu på højeste trusselsniveau på flere områder. Dette understreger blot alvorligheden og en reel sandsynlighed for cyberangreb, samt den massive påvirkning disse angreb kan have på det danske samfund.
I mange år har kommunerne arbejdet aktivt med cybersikkerhed. Det fremgår alligevel af KL’s årlige undersøgelse af kommunernes cybersikkerhed, KL Baseline, at der fortsat er grundlæggende processer og tiltag, som skal styrkes.
KL’s anbefaling er således i tråd med Center for Cybersikkerhed, at kommunerne bør have styr på fundamentet og de grundlæggende tiltag. Derfor henvises blandt andet til arbejde med foranstaltningerne i Baseline, hvor et godt udgangspunkt kan være at arbejde efter at opnå modenhedsniveau 4.
Det betyder bl.a. at de kommunale tekniske minimumskrav og Center for Cybersikkerheds tiltag til styrket Cyberberedskab er de grundlæggende tiltag, som bør prioriteres i den enkelte kommune.
Læs mere om beredskab for cyber- og informationssikkerhed på KL og KOMBITs Videncenter.