FAQ: Brændstof, spildevand og forsyning

Kommunerne kan med fordel tænke over at samarbejde med de forsyningsselskaber, der er i kommunens område, herunder både vand-, spildevands- og energiforsyningsselskaber. Det er oplagt som kommune at tage initiativ til at holde møder med selskaberne og drøfte, hvor godt forberedte de er, samt hvornår de forventer, at kommunerne tager over mm. Det er et oplagt råd, opfordrer Nybroe fra Energistyrelsen, hvortil Karen Geismer fra Sundhedsstyrelsen, stemmer i.

Nej, kommunerne har ikke adgang til et centralt lager, udtaler Malene Hein Nybroe, enhedschef ved Center for beredskab i Energistyrelsen. Der er etableret centrale olieberedskabslagre svarende til 81 dages forbrug, og disse lagre inkluderer ligeledes diesel. De bliver dog kun udløst i tilfælde af en olieforsyningskrise, og det vil blive frigivet til markedet generelt, medmindre der er tale om en meget kritisk situation, hvor KEFM (Red: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet) har mulighed for at prioritere mellem oliebrugergrupper. Derfor er det ikke noget, kommunerne vil have adgang til.

Ifølge Malene Hein Nybroe, Energistyrelsen, er dette dog ikke et problem. Dieselforbruget i Danmarks transportsektor er så stort, at selvom man skal bruge diesel til sine generatorer i forbindelse med en strømafbrydelse, så vil der ikke være mangel på diesel. Ethvert forbrug til generatorer er forsvindende lille i relation til det samlede danske forbrug, og Nybroe mener derfor ikke, at der er grund til bekymring.

Malene Hein Nybroe, Energistyrelsen, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025.

Der pågår et arbejde, der koordineres af Miljøstyrelsen, som Styrelsen for Samfundssikkerhed ligeledes er en del af, udtaler Susanne Klint Poulsen, souschef for beredskabsplanlægning og krisestyring i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Poulsen kan dog endnu ikke love, hvad resultatet af arbejdet bliver. Hun fortæller videre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed har modtaget en række henvendelser om, hvorfor dette ikke er en del af styrelsens pjece ’Forberedt på Kriser’. Poulsen forklarer her, at pjecens overordnede karakter ikke giver mulighed for at afspejle alle forhold, herunder ift. udledning af spildevand mv. Spildevand og forsyningskæder er et komplekst område og rådene vil afhænge af beboelsestype, hvilken kommune borgeren er bosat i og andre lokale forhold. 

Susanne Klint Poulsen, Styrelsen for Samfundssikkerhed, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025

Loven sætter ikke nye krav til kommunerne som kommuner, men loven sætter krav til ejerne samt bestyrelsesmedlemmer, forklarer Malene Hein Nybroe, enhedschef i Center for beredskab, Energistyrelsen.

Her er der fx krav om, at der i bestyrelsen skal være viden om beredskab og cybersikkerhed. Bestyrelsen skal stå på mål for den risiko, man vælger at have i sit selskab, og følge med i hvad der foregår på beredskabsområdet. På den måde stiller det krav, hvis man som kommune sidder som ejer af et selskab.

Energistyrelsen har ikke medtaget alle fjernvarmeselskaber, men har derimod lavet en tærskel, således at selskaber med mindre end 750 forbrugere ikke er omfattet reguleringen. Det er gjort ud fra en tankegang om, at det her må være muligt at finde andre løsninger i tilfælde af længevarende afbrydelser af fjernvarme – fx at flytte de berørte borgere. Altså må det være muligt at finde andre beredskabsplaner her, og derfor har styrelsen valgt at lægge tærskelværdien ved 750 forbrugere af hensyn til ikke at stille urimelige krav til meget små selskaber.

Malene Hein Nybroe, Energistyrelsen, på KL’s webinar om 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere den 19. marts 2025.