Byggeri
Kommunerne er samlet set Danmarks største offentlige bygherre og kan derfor også være med til at fremme mere bæredygtigt byggeri. Det kræver viden, nye værktøjer og helt grundlæggende, at bæredygtighed ikke kun er en prioritet i opførelsen af bygningen, men gennem hele bygningens livscyklus.
Størstedelen af en bygnings klimaaftryk over hele dens levetid ligger indlejret i byggematerialerne. CO2-udledningen forbundet med materialeproduktion og transport er en tung post i enhver bygnings klimaaftryk. Det er derfor vigtigt at rette fokus mod mere bæredygtigt byggeri.
Arbejdet med at fremme mere bæredygtigt byggeri bør dog omfatte alle faser af en bygnings levetid, fra opførelse over drifts- og brugsfasen og til nedrivning. Samtidig skal der være en stærk kobling til cirkulær økonomi for at sikre, at mange sunde bygningsdele genbruges og genanvendes i nyt byggeri. Det er vigtigt, at både driften af bygningerne og nedrivning med genbrug af byggematerialer tænkes ind i design- og byggefasen.
Derfor er der behov for både at arbejde med et livscyklus- og et totalomkostningsperspektiv, så man i byggeriets parter sikrer mindst mulig klima- og miljøpåvirkning i anvendelsen af materialer og en optimeret anlægs- og driftsøkonomi for bygningerne. KL har også løbende fokus på udbud og risiko i forbindelse med at genbruge byggematerialer.
KL har arbejdet for, at kravene om livscyklusanalyser (LCA) og CO2-grænseværdier lander godt hos de kommunale byggesagsbehandlere og kommunerne som bygherrer.
Social- og Boligstyrelsen har offentliggjort de nye bestemmelser og en række vejledninger til kravene på bygningsreglementet.dk.
KL har fulgt processen for de nye krav og vejledninger tæt og har afgivet høringssvar og kommentarer undervejs. I maj 2022 var der offentlig høring af de nye bestemmelser. KL’s høringssvar kan læses her:
KL høringssvar over ændring af bekendtgørelse BR18
I høringsnotat er det muligt at læse en opsamling på høringssvar, og Bolig- og Planstyrelsens kommentarer og ændringer:
KL ønsker, at det er tydeligt, hvordan bestemmelserne bliver uddybet i vejledningstekster, samt at vejledningen offentliggøres så tidligt som muligt af hensyn til branchens behov for at forberede sig på kravet. KL ønsker også, at det er tydeligt, hvordan de nye krav skal administreres i praksis.
Bolig- og Planstyrelsen har skrevet i høringsnotatet:
Det følger af den politiske aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri, at krav til bygningers klimapåvirkning skal indføres i bygningsreglementet på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Dermed er byggelovgivningens sædvanlige bestemmelser udgangspunktet for håndhævelse og sanktioner. Der arbejdes på en informationsindsats der tydeliggør vigtigheden af, at opfyldelse af grænseværdien for klimapåvirkning indtænkes fra byggeprojektets start.
Se mere om høringen på Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
KL er repræsenteret i Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri. Udvalget er nedsat under Social- og Boligministeriet for at understøtte gennemførelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien består af 21 initiativer, der skal indfases over de kommende år. Kravet om LCA og CO2-grænseværdi er en del af de første initiativer.
Byggebranchen har i fællesskab etableret Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, hvor KL også er repræsenteret. Her følges arbejdet i koordineringsudvalget tæt, og hele byggebranchen samarbejder om at tage ansvar for at føre strategien ud i livet.
Videnscenteret om bygningers klimapåvirkninger er forankret under Social- og Boligstyrelsen, men agerer som et politisk uvildigt organ. Videnscenteret formidler løbende om de nye krav og bygningers klimapåvirkninger.
VCBK - Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger (byggeriogklima.dk)
Mange kommuner arbejder allerede med at få mere bæredygtighed ind i de kommunale bygge- og anlægsprojekter. Det sker både ved at fokusere på bæredygtighed i ejendomsstrategier og i enkelte byudviklings- eller byggeprojekter.
Der findes forskellige bæredygtighedscertificeringer, som kommunerne benytter. To meget udbredte er DGNB-certificeringen og Svanemærket. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er et certificeringssystem, hvor man kan samle point i både miljømæssige, sociale og økonomiske temaer, mens Svanemærket især fokuserer på indeklima og uønskede stoffer i bygningsmaterialer. Læs i artiklen nedenfor, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune har arbejdet med DGNB-certificeret byggeri.
CO2 scenarieværktøj til nybyggeri
KL har lanceret et værktøj til at give kommunale bygherrer overblik over klimapåvirkningen ved nybyggeri. Formålet er at give bygherrerne redskaber til træffe tidlige, databaserede beslutninger for CO2-forbruget ved nybyggeri.
CO2 scenarieværktøj til nybyggeri
KL, Transition og fem deltagerkommuner (Hjørring, Favrskov, Aalborg, Skanderborg og Roskilde), har med finansiering fra Realdania udviklet værktøjet, der kan bruges allerede i budgetprocessen for at lave beregninger af den endelig bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus (LCA).
Værktøjet giver nemt og hurtigt et svar på, hvordan valg af grundplan, udformning, materialer har en effekt på klimapåvirkningen.
Dokumenter
CO2 Scenarieværktøj til nybyggeri
Værktøjet er opdateret 21. maj 2024.
CO2-renoveringsværktøj
Værktøjet supplerer værktøjet til vurdering af, om det konkret er bedst at renovere en eksisterende bygning fremfor at bygge en ny. Renoveringsværtøjet findes her: CO2-renoveringsværktøj (kl.dk)
Case: DGNB i Faaborg-Midtfyn Kommune
Da Faaborg-Midtfyn Kommune i 2011 begyndte på projektet Årslev – Fremtidens Forstad, var en DGNB-certificering ikke på tegnebrættet. Det var det heller ikke, da Vandkunsten og Holscher Nordberg i 2018 vandt arkitektkonkurrencen for hhv. bymidten og den nye bydel. Der blev dog snakket en masse om ”bæredygtighed”, som var et af de parametre, som arkitektkonkurrencen blev afgjort på.
Men hvad er bæredygtighed? Og hvordan dokumenterer man, at det man laver, rent faktisk er bæredygtigt? I Faaborg-Midtfyn Kommune valgte man at benytte sig af DGNB-certificeringen som værktøj til at føre de bæredygtige ambitioner ud i virkeligheden.
”DGNB var en måde at dokumentere og forpligte os selv på, at det rent faktisk bliver bæredygtigt, så det ikke bliver et punkt der smutter ud når tiden går og priserne stiger.” – Trine Hedegård Jensen, Programleder og DGNB-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kommunens politikere besluttede at gøre det til et krav, at området og alle fremtidige bygninger i området, både offentlige og private, skulle DGNB-Guld certificeres.
At valget faldt på DGNB, og ikke én af de andre certificeringsordninger, skyldes bl.a. at DGNB har en bred tilgang til bæredygtighed, hvor både miljø, klima, økonomi og sociale elementer vægtes. For at opnå en guld-certificering, skal området opfylde en række kriterier, fordelt omtrent ligeligt mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det helhedsorienterede blik skal nemlig ikke blot sikre miljø- og klimavenligt byggeri, men også bidrage til de mange andre elementer der indgår i bæredygtig byudvikling.
Projektet er det første af sin slags i Faaborg-Midtfyn Kommune. Alligevel er kommunen endnu ikke stødt på de udfordringer, som de havde frygtet ved projektets start. I stedet er de blevet mødt med en udbredt forståelse for, at det er denne vej udviklingen går. Bæredygtighed efterspørges ganske enkelt af borgerne.
Som med alt andet, er starten dog altid svær. DGNB stiller nye krav til, hvor meget og hvordan der skal dokumenteres. Indtil nu har det bestået af skrivebordsarbejde for Trine, Anders og bygherrerådgiverens DGNB-konsulent. Inden længe skal projektet føres ud i det virkelige liv. Her ser kommunen ind i et stort stykke arbejde med at holde både entreprenører, private bygherrer og dem selv, ansvarlige for de bæredygtige forpligtelser.
”Byggebranchen har et meget dybt hierarki, og man kan også mærke, at engagementet for DGNB bliver mindre, jo længere væk vi kommer. Det kan godt være at vi og vores rådgivere er meget begejstrede for DGNB, men vi skal også have entreprenøren og underentreprenøren til at mærke vigtigheden af, at få dokumenteret korrekt. Der har vi en opgave i at sælge det så godt, at folk køber ind på, at det er vigtigt”. – Anders Pilemae Snitkjær, DGNB-konsulent og teamleder for Anlæg, Ejendomscenteret, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hvordan denne opgave løses bedst, kan kommunen kun gætte på. Helt klart står det dog, at italesættelse og tydeliggørelse af de nye procedure hele vejen gennem rækkerne er nødvendigt for at ændre vanens gang.
Netop det, at DGNB udfordrer byggebranchens status quo, ser kommunen som en vigtig brik i den grønne omstilling af byggeriet. De oplever også, at certificeringen meget hurtigt er blevet meget populært. Det er selvfølgelig positivt, men det åbner også op for nye problematikker, da både uddannelsen og certificeringen risikerer at blive en flaskehals, som bremser udviklingen.
”Det er ikke sådan, at alt skal til at certificeres. Det er vores forhåbning, at de her opmærksomhedspunkter bliver indbygget i bygningsreglementet. Det er den eneste vej frem. Det nytter ikke at certificeringen bliver en flaskehals. Det er rigtig godt, at DGNB og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har været med til at vise vejen, men i vores optik skal vi hen til, at det bare er sådan man gør – uden certifikat”. – Trine Hedegård Jensen, Programleder og DGNB-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ønsker du at vide mere om projektet?
Trine og Anders kan kontaktes her:
Anders Pilemae Snitkjær. Teamleder for Anlæg, Ejendomscenteret, Faaborg-Midtfyn Kommune. DGNB-konsulent på bygningsniveau.
Mail: asnit@fmk.dk
Trine Hedegård Jensen. Programleder for ”Årslev – fremtidens forstad”. By- og Egnsstrategisk sekretariat, Faaborg-Midtfyn Kommune. DGNB-konsulent på områdeniveau. Auditor.
Mail: trinj@fmk.dk
Sidst opdateret: 28. juni 2024