Politisk møde med Kommunernes Klimahandlingsudvalg

Dette efterår har en stor gruppe kommuner færdiggjort det store arbejde med at udarbejde en klimahandleplan, der både anviser vejen til klimaneutralitet senest i 2050 og sikrer byer og lokalsamfund mod klimaforandringerne. Det betyder, at over halvdelen af kommunerne har flyttet fokus i klima-arbejdet fra plan til handling. Et arbejde som Kommunernes Klimahandlings-udvalg er sat i verden for at understøtte.

I den forbindelse inviterede Kommunernes Klimahandlingsudvalg kommunalpolitikere fra kommuner med en færdig klimaplan til politisk møde i KL-huset for at stille skarpt på det arbejde, der ligger forud. Omkring 65 borgmestre, udvalgsformænd, byrådsmedlemmer mv. fra 40 kommuner deltog på mødet den 28. november.

På mødet fortalte Kommunernes Klimahandlingsudvalget om arbejdet med at understøtte kommunernes realisering af klimaplanerne gennem bl.a. videndeling og partnerskaber for klimahandling, ligesom der også blev sat fokus på de behov, der er fremad for at forbedre de kommunale rammer på området. De lokalpolitiske muligheder er nemlig fortsat helt afhængige af de virkemidler og finansieringsmuligheder, som staten giver kommunerne.

Dialog om udfordringer i klimaarbejdet

For at blive klogere på de barrierer, kommunerne møder, var der syv dialog-spor indenfor; vedvarende energi, landbrug, energibesparelser i kommunale bygninger, transport, erhvervsliv, borgerdeltagelse og klimatilpasning. Her drøftede kommunerne udfordringer og muligheder.

Dialogspor.pdf

I løbet af dagen holdt tre professorer, Henrik Lund, professor på Aalborg Universitet, Otto Anker Jørgensen, professor på DTU, og Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet, oplæg om kommunernes handlemuligheder inden for de tre store udledningsområder energi, transport og landbrug. Hovedbudskaberne fra oplæggene var følgende:

Energi v/ Henrik Lund, professor på Aalborg Universitet

• I fremtidens energisystem er der store potentialer for geotermi og overskudsvarme fra industri, datacentre og Power2X. De muligheder skal udnyttes af kommunen, og derfor anbefalede Henrik Lund bl.a., at kommunerne forbereder sig på, hvad man vil i sin kommune, så kommunerne kan sikre ejerskabet og være med til at drive udviklingen. Det kan kommunerne fx gøre ved at lave en strategisk energiplan.
• De økonomiske konsekvenser af energiomstillingen for kommunen, borgerne og de lokale virksomheder afhænger meget af, hvilket ejerskab kommunen har over forsyningen.
• Der er store erhvervsudviklingspotentialer i den grønne omstilling, fx ved sektorkobling og Power-to-X-anlæg.

Læs oplægget fra Henrik Lund

Transport v/ Otto Anker Jørgensen, professor på DTU

• Anlægssektoren udleder meget CO2. Den teknologiske udvikling vil betyde, at etablering af anlæg vil udlede mindre CO2 i fremtiden. Kommunerne kan derfor med fordel udskyde vejprojekter. Det gælder også ift. cykelinfrastruktur, som både er dyrt og udleder meget CO2. Kommunerne bør derfor undersøge, hvor de kan få de største CO2-besparelser for pengene. Dvs. der hvor der er trængsel på cykelstier, huller i cykelnettet (fx mellem kommuner) eller der hvor der er mange cyklister, men ingen cykelsti.
• Kommunerne kan gennem byudvikling præge borgernes transportadfærd. Hvis der bygges tæt, og nye boligområder lægges med kort afstand til byens centrum og station, vil borgere have kortere afstand til kollektiv transport, ligesom flere vil tage cyklen, når de skal handle, på arbejde og til uddannelse mv. Planlægger kommunen omvendt nye boligområder langt fra centrum, vil flere vælge bilen.
• Det er godt, at kommunerne har en central rolle i udrulning af ladeinfrastruktur. Kommunerne kan med fordel omstille egen bilflåde og stille krav om elektrificering i udbud af services, herunder: busser, flextrafik, renovation mv.
• Kommunerne kan få en større rolle i deleøkonomi, bl.a. fordi kommunen har mange medarbejdere, der kan motiveres til at være med i deleordninger. Deleordninger kan også fremmes via kommunens parkeringspolitik.

Læs oplægget fra Otto Anker Jørgensen

Landbrug v/ Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet

• Alle lavthængende frugter er høstet, og det kræver derfor forskning og ny teknolog at komme i mål med omstilling af landbruget.
• For at skubbe på udviklingen kan kommunerne understøtte landbruget ved at facilitere udtagning af lavbund og etablere dialog mellem interessenter (oplandsråd, landboforeninger).
• Kommunerne kan i kraft af at være planmyndighed understøtte planlægning af anlæg til bioraffinering, biogas, pyrolyse og vedvarende energi.
• Kommunerne kan desuden agere testfacilitet og etablere ”living labs”, hvor nye løsninger til et mere bæredygtigt landbrug prøves af.

Læs oplægget fra Jørgen E. Olesen

For at understøtte kommunernes arbejde tilbyder KL og Komponent i 2023 et nyt udviklingsforløb for fagdirektører, klimachefer og programledere, der arbejder med kommunens klimaplan: Fem udviklingsdage med fokus på strategisk klimaledelse, der skubber på udviklingen fra plan til proces, og fra proces til målbare resultater. Strategirealisering kobles gennemgående i forløbet til hhv. kommunen, de kommunale selskaber samt borgere og civilsamfund.

Læs om udviklingsforløbet.