Gå til hovedindhold
Klima
Teknik og miljø

Kommunernes klimabarometer 2023

Klima

Kommunernes Klimabarometer er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats. Klimabarometeret udkom for tredje gang i vinteren 2023 og omhandler både kommunernes organisering af klimaarbejdet, prioriterede indsatser og virkemidler for både klimatilpasning og forebyggelse, samt en selvstændig undersøgelse om kommunernes grønne indkøb. For første gang er der i 2023 lavet en sammenligning på tværs af årene 2021-2023 for at se udviklingen i kommunernes klimaarbejde.

Indhold

    Stor politisk opbakning til klimaindsatsen

    På spørgsmålet om, hvorvidt der i kommunen er bred politisk opbakning til klimaindsatsen, svarer 74 %, at de er helt enige, og 23 % at de er delvist enige.

    Når der bliver spurgt til, hvordan det politiske fokus er i dag sammenlignet med for tre år siden, svarer 39 %, at det er langt større, og 47 % at der er større. Samlet set mener 86 % dermed, at det politiske fokus har været stigende gennem de sidste tre år.

    I Klimabarometeret er der ligeledes spurgt ind til det ledelsesmæssige fokus på at prioritere klimaindsatsen, og her svarer 24, at de er helt enige, 49 % at de er delvist enige, og 17 % hverken/eller.

    Adspurgt til hvilke indsatser, der er prioriteret i kommunens klimahandleplan, svarer hele 93 %, at de prioriterer omstilling til grøn varme højt. 84 % prioriterer omstilling til vedvarende energi. 76 % vægter klimatilpasning højt, og 65 % prioriterer partnerskaber med erhvervsliv, civilsamfund og andre. For landbrug og transport er det hhv. 57 % og 73 %.

    Inden for hvert af de områder, kommunerne arbejder med, kan man finde en prioritering af de virkemidler, kommunerne kan benytte. Neden for følger et uddrag:

    Inden for omstilling til grøn varme prioriterer 94 % varmeplanlægning ift. udrulning af fjernevarm, mens 86 % prioriterer udfasning af naturgas og oliefyr i de kommunale ejendomme. 80 % prioriterer strategisk energiplanlægning.

    Når det kommer til omstilling til vedvarende energi, prioriterer 82 % planlægning af VE-områder, 74 % solceller på land efterfulgt af 72 % for solceller på tagarealer samt kampagner til inddragelse af borgere. 54 % vægter arbejdet med energifællesskaber højt.

     

    Når det kommer til klimatilpasning, svarer 89 %, at udarbejdelse af en spildevandsplan er et væsentligt virkemiddel. 85 % svarer, at det drejer sig om samarbejde med forsyningsselskaber om risikoområder for oversvømmelser og investeringer i kloaksystemet.

    Inden for indsatsområdet ’Partnerskab med erhvervsliv, civilsamfund eller andre’ svarer 70 %, at dialogmøder er det væsentligste virkemiddel. 60 % svarer, at de laver partnerskaber om klimamålsætninger.

    Inden for ’Landbrug og arealanvendelse’ svarer 85 %, at udtagning af kulstofrig landbrugsjord er et væsentligt virkemiddel. 84 % mener, at samarbejde med landbrugsorganisationer og landbrugere er vejen frem.

    Adspurgt om det væsentligste virkemiddel inden for transport og mobilitet svarer 96 %, at de prioriterer udrulning af ladestander-infrastruktur. 94 % prioriterer grøn omstilling af den kommunale bilflåde og færger, og 90 % arbejder for indsatser for øget cyklisme.

    Klimabarometeret viser, at 80 % af kommunerne har taget nye tiltag for at inddrage borgerne i klimaarbejdet. Det mest anvendte greb er borgermøder, som 92 % har gjort brug af. Henholdsvis 44 % og 40 % har gjort brug af borgerråd og digital borgerinddragelse.

     

    På spørgsmålet, om kommunen har indgået nye partnerskaber som udspringer af klimaarbejdet, svarer over halvdelen af kommunerne ja, nemlig 58 %.

    68 % svarer, at de har indgået partnerskaber med private virksomheder, 59 % har indgået partnerskab med et forsyningsselskab, og 51 % har indgået partnerskab med en anden kommune.

    Kommunernes Klimabarometer afdækker, at hele 79 % af kommunerne forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for. I 2022 svarede 77 %, at de forventede en manko i CO2-regnskabet.

     

    Det er særligt udledningerne fra transport og landbrug, der udfordrer. 79 % svarer, at landbrugssektoren udgør en barriere. For transporten drejer det sig om 78 %.

    Når der sammenlignes over tid, er tendensen stigende for de to sektorer. Det samme gør sig gældende for industri og erhverv. Omvendt ser energisektoren ud til at klare sig bedre i år end sidste år.

     

     

     

    Adspurgt om de væsentligste barrierer i arbejdet med CO2-reduktion svarer 90 % lovgivning, 85 % manglende finansiering og 53 % tekniske løsninger.

     

    73 % svarer, at der er væsentlige barrierer i arbejdet med klimatilpasning. De væsentligste barrierer er angivet til at være manglende finansiering (80 %), lovgivning (57 %) samt accept af nytteprincip hos grundejere og andre direkte berørte (44 %).

    Når det kommer til indkøb, har kommunerne et fortsat stigende fokus på at købe grønt og bæredygtigt ind. 74,4 % svarer, at deres indkøbspolitik indeholder målsætninger, der skal sikre, at deres indkøb bliver mere bæredygtige og grønne. Til sammenligning svarede 67,9 % og 58,8 % ja til dette i 2022 og 2021.

    Når kommunerne indgår kontrakt med private leverandører, er der stigende fokus på at nedbringe omkostninger og CO2-aftryk forbundet med transport og levering. Det svarer 94,9 % ja til. Det svarede 87,7 % og 76,2 % ja til i 2022 og 2021.

    Sidst opdateret: 23. maj 2024

    Links

    Kontakt

    Programchef

    Julie Leth

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3866

    E-mail: jlet@kl.dk