Kommunernes klimabarometer 2023

Stor politisk opbakning til klimaindsatsen

På spørgsmålet om, hvorvidt der i kommunen er bred politisk opbakning til klimaindsatsen, svarer 74 %, at de er helt enige, og 23 % at de er delvist enige.

Når der bliver spurgt til, hvordan det politiske fokus er i dag sammenlignet med for tre år siden, svarer 39 %, at det er langt større, og 47 % at der er større. Samlet set mener 86 % dermed, at det politiske fokus har været stigende gennem de sidste tre år.

I Klimabarometeret er der ligeledes spurgt ind til det ledelsesmæssige fokus på at prioritere klimaindsatsen, og her svarer 24, at de er helt enige, 49 % at de er delvist enige, og 17 % hverken/eller.

Adspurgt til hvilke indsatser, der er prioriteret i kommunens klimahandleplan, svarer hele 93 %, at de prioriterer omstilling til grøn varme højt. 84 % prioriterer omstilling til vedvarende energi. 76 % vægter klimatilpasning højt, og 65 % prioriterer partnerskaber med erhvervsliv, civilsamfund og andre. For landbrug og transport er det hhv. 57 % og 73 %.

Inden for hvert af de områder, kommunerne arbejder med, kan man finde en prioritering af de virkemidler, kommunerne kan benytte. Neden for følger et uddrag:

Inden for omstilling til grøn varme prioriterer 94 % varmeplanlægning ift. udrulning af fjernevarm, mens 86 % prioriterer udfasning af naturgas og oliefyr i de kommunale ejendomme. 80 % prioriterer strategisk energiplanlægning.

Når det kommer til omstilling til vedvarende energi, prioriterer 82 % planlægning af VE-områder, 74 % solceller på land efterfulgt af 72 % for solceller på tagarealer samt kampagner til inddragelse af borgere. 54 % vægter arbejdet med energifællesskaber højt.

Når det kommer til klimatilpasning, svarer 89 %, at udarbejdelse af en spildevandsplan er et væsentligt virkemiddel. 85 % svarer, at det drejer sig om samarbejde med forsyningsselskaber om risikoområder for oversvømmelser og investeringer i kloaksystemet.

Inden for indsatsområdet ’Partnerskab med erhvervsliv, civilsamfund eller andre’ svarer 70 %, at dialogmøder er det væsentligste virkemiddel. 60 % svarer, at de laver partnerskaber om klimamålsætninger.

Inden for ’Landbrug og arealanvendelse’ svarer 85 %, at udtagning af kulstofrig landbrugsjord er et væsentligt virkemiddel. 84 % mener, at samarbejde med landbrugsorganisationer og landbrugere er vejen frem.

Adspurgt om det væsentligste virkemiddel inden for transport og mobilitet svarer 96 %, at de prioriterer udrulning af ladestander-infrastruktur. 94 % prioriterer grøn omstilling af den kommunale bilflåde og færger, og 90 % arbejder for indsatser for øget cyklisme.

Klimabarometeret viser, at 80 % af kommunerne har taget nye tiltag for at inddrage borgerne i klimaarbejdet. Det mest anvendte greb er borgermøder, som 92 % har gjort brug af. Henholdsvis 44 % og 40 % har gjort brug af borgerråd og digital borgerinddragelse.

På spørgsmålet, om kommunen har indgået nye partnerskaber som udspringer af klimaarbejdet, svarer over halvdelen af kommunerne ja, nemlig 58 %.

68 % svarer, at de har indgået partnerskaber med private virksomheder, 59 % har indgået partnerskab med et forsyningsselskab, og 51 % har indgået partnerskab med en anden kommune.

Kommunernes Klimabarometer afdækker, at hele 79 % af kommunerne forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for. I 2022 svarede 77 %, at de forventede en manko i CO2-regnskabet.

Det er særligt udledningerne fra transport og landbrug, der udfordrer. 79 % svarer, at landbrugssektoren udgør en barriere. For transporten drejer det sig om 78 %.

Når der sammenlignes over tid, er tendensen stigende for de to sektorer. Det samme gør sig gældende for industri og erhverv. Omvendt ser energisektoren ud til at klare sig bedre i år end sidste år.

Adspurgt om de væsentligste barrierer i arbejdet med CO2-reduktion svarer 90 % lovgivning, 85 % manglende finansiering og 53 % tekniske løsninger.

73 % svarer, at der er væsentlige barrierer i arbejdet med klimatilpasning. De væsentligste barrierer er angivet til at være manglende finansiering (80 %), lovgivning (57 %) samt accept af nytteprincip hos grundejere og andre direkte berørte (44 %).

Når det kommer til indkøb, har kommunerne et fortsat stigende fokus på at købe grønt og bæredygtigt ind. 74,4 % svarer, at deres indkøbspolitik indeholder målsætninger, der skal sikre, at deres indkøb bliver mere bæredygtige og grønne. Til sammenligning svarede 67,9 % og 58,8 % ja til dette i 2022 og 2021.

Når kommunerne indgår kontrakt med private leverandører, er der stigende fokus på at nedbringe omkostninger og CO2-aftryk forbundet med transport og levering. Det svarer 94,9 % ja til. Det svarede 87,7 % og 76,2 % ja til i 2022 og 2021.