Kommunernes klimabarometer 2022
Kommunernes Klimabarometer er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats. Klimabarometeret udkom for anden gang i efteråret 2022 og omhandler både kommunernes organisering af klimaarbejdet, prioriterede indsatser og virkemidler for både klimatilpasning og forebyggelse, samt en selvstændig undersøgelse om kommunernes grønne indkøb. KL har i samarbejde med Aarhus Universitet lavet en survey om kommunernes klimaaftryk fra forbrug og arbejdet med at binde CO2.
Kommunernes Klimabarometer 2022 viser, at halvdelen af kommunerne efter Kommunalvalget i november 2021 har fået ny udvalgsstruktur, hvor klima er blevet det centrale omdrejningspunkt for kommunens fagudvalg. Hovedparten af de kommuner, der har svaret ”andet”, har et kombineret klima- og enten teknik-, natur- eller miljøudvalg. Det viser, at klimaområdet prioriteres højt på den politiske dagsorden.
Af de kommuner, der har svaret bekræftende på at have ændret sin udvalgsstruktur, svarer 78 pct., at man har ændret fokus i de stående udvalg, mens 22 pct. har oprettet midlertidige udvalg (§17, stk. 4-udvalg).
Med situationen i Ukraine og udsigten til et efterår og vinter, hvor der er tårnhøje energipriser og der måske kan blive lukket for gasforsyningen fra Rusland, er der massivt fokus på energispareindsatser og omstilling til grøn varme og strøm. Og kommunerne er i fuld gang.
Stort set alle kommuner har omstilling til grøn varme som højdespringeren i hvilke indsatser, der prioriteres i kommunernes klimahandleplaner. Adspurgt til hvilke indsatser, der er prioriteret i kommunens klimahandleplan, svarer hele 94 pct. at de prioriterer omstilling til grøn varme højt. 83 pct. prioriterer energieffektivisering og 80 pct. svarer omstilling til vedvarende energi.
Samtidig er der meget stor bredde i kommunernes indsatsområder. Også klimatilpasning er i top, hvor 82 pct. vægter til pasningen til konsekvenserne af klimaforandringerne højt, men transport og mobilitet, affald og landbrug og arealanvendelse følger lige efter.
Adspurgt til hvilke virkemidlerne kommunerne vurderer vigtigst for at kunne levere grøn varme, peger hele 96 pct. af kommunerne på udrulning af fjernvarme.
Læs i Momentum-artiklen herunder to eksempler på, hvordan kommunerne har arbejder med omstilling til grøn varme. I Furesø Kommune har man en målsætning om at være CO2-neutral allerede i 2030 og satser derfor benhårdt på udrulning af fjernvarme. Esbjerg Kommune deler ambitionen om CO2-neutralitet allerede i 2030 og arbejder udover med fjernvarme i byområderne også intensivt med en havvandspumpe og et nyt fliskedelanlæg.
I Kommunernes Klimabarometer for 2022 svarer samtlige 98 kommuner, at det politiske fokus på klimaindsatsen er langt større (62 pct.), større (35 pct.) eller det samme, som for tre år siden (3 pct.). Der er altså ingen danske kommuner, hvor det politiske fokus på at forebygge og afbøde klimaforandringerne er blevet mindre over de seneste år.
Kommunernes Klimabarometer afdækker dog også, at hele 77 pct. af kommunerne forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for. Den restudledning varierer i størrelse, men det er gennemgående, at kommunerne i dag mangler bedre rammer og værktøjer, for at kunne planlægge helt frem til klimaneutralitet.
Det er særligt udledning fra transport og landbrug, der udfordrer. De øvrige sektorer kan have andre indbyggede barrierer, men kommunerne peger dog på, at de ikke i stort omfang forventer, at det medfører en restudledning i klimahandleplanen.
Det dominerende svar for landbrugsemissionerne er, at der mangler gode værktøjer for kommunerne at bringe i anvendelse. Udviklingsbehovet handler både om en forventning til teknologi- og vidensudvikling, men også om at der gennem partnerskaber med landbruget kan udvikles fælles modeller og virkemidler.
På transportområdet er der en bevidsthed om, at udviklingen går den forkerte vej og at transportbehovet og andelen af privatbilisme og vare- og tung transport ikke forventes at falde fremover. Selvom man elektrificerer en stor andel af transporten, er der behov for at se på løsninger, der flytter folk fra bil til kollektiv trafik, cykel, gang eller en blanding derimellem.
De værktøjer kommunerne tager i anvendelse i dag, for at nedbringe CO2-udledningen fra transporten handler primært om udrulning af ladestander-infrastruktur, grøn omstilling af den kommunale bilflåde og forbedring af den kollektive transport. Faktisk peger alle kommuner på, at man aktuelt er meget optaget af at arbejde med ellade-infrastrukturen.
For at nedbringe udledningen fra landbrug og arealanvendelse, er det skovrejsning, udtagning og landbrugsjord og samarbejde med landbrugsorganisationer, der er de mest prioriterede virkemidler i dag.
Ikke desto mindre peger kommunerne på, at der er væsentlige barrierer for at nå i mål. Det benspænd flest kommuner peger på for at nedbringe CO2-udledningen, er de lovgivningsmæssige rammer. Det er et flertal af kommunerne, der peger på rammerne for at opsætte solceller på de kommunale ejendomme, som et helt konkret eksempel på, at reglerne i dag bremser klimaindsatser i kommunerne.
Det der oftest bremser klimatilpasningsprojekter, er problemer med finansiering. Kommunerne efterspørger for det første tydeligere og mere brugbare modeller til at beregne hvad berørte lodsejere skal betale – men også, at der fra statslig side afsættes fondsmidler til at understøtte at nødvendige klimatilpasningsprojekter kan realiseres.
Borgerinddragelse og adfærd prioriteret højt. Hele 66 pct. vægter netop denne indsats i meget høj eller høj grad. Klimabarometeret viser også, at 82 pct. af kommunerne har taget nye tiltag for at inddrage borgerne i klimaarbejdet. Det mest anvendte greb er fortsat borgermøder (86 pct.), men 49 pct. peger også på borgerråd, fx ungeråd og 21 pct. arbejder med borgersamlinger, hvor tilfældigt udvalgte borgere over en periode udarbejder anbefalinger til kommunalbestyrelsen.
Denne udvikling afspejler, at der i kommunerne er en stor opmærksomhed på, at borgernes deltagelse, medbestemmelse og ejerskab til klimaomstilling af deres lokalområder, byer og landskaber er helt centralt.
På klimaområdet er der en særlig interesse i at sikre de unges deltagelse – fra både kommunerne og de unge selv. Også digital borgerinddragelse er taget i anvendelse i 44 pct. af kommunerne. Mange steder i erkendelse af, at digitale deltagefora åbner for at andre grupper, fx børnefamilier, kan deltage.
Også partnerskaber fylder i kommunernes klimaarbejde. Faktisk er det kun 10 pct. af kommunerne, der svarer nej eller ved ikke til, at de enten har indgået partnerskaber eller er ved at afsøge nye samarbejder som led i klimaarbejdet.
Adspurgt til hvem kommunerne i særlig grad indgår partnerskaber med, peger hovedparten på private virksomheder, men også forsyningsselskaber, andre kommuner og uddannelsesinstitutioner er væsentlige partnere i klimaarbejdet.
Kommunernes Klimabarometer viser, at kommunerne er optaget af at kunne overvåge, styre og følge op på klimaarbejdet når klimahandleplanerne skal realiseres.
69 pct. svarer, at de enten har igangsat eller planlægger en løbende evaluering af klimaplanens tiltag og effekter. 66 pct. anvender skriftlige opfølgninger, mens 55 pct. monitorerer ved brug for milepæle og opfølgningen fremlægges for 87 pct. for fagudvalg og kommunalbestyrelserne.
Bliv inspireret af kommunerne - Læs projekter fra Klimaprisen
Sidst opdateret: 6. december 2024