Partnerskaber for handling

Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan kun realiseres gennem stærkt globalt engagement og samarbejde. Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation, og koordinerede politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øgede investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for at opnå bæredygtig vækst og udvikling. 

Insekthoteller på virksomheden MAN Energy Solutions’ arealer

I Frederikshavn Kommune har man indgået et partnerskab med MAN Energy Solution omkring et 22.000 m2 stort naturområde, ejet af MAN Energy Solutions, om at øge biodiversiteten. Både kommunens Center for Teknik & Miljø og Center for Skole indgår i partnerskabet, der har ført til, at der er etableret insekthoteller i området, og samtidig er der skabt muligheder for udendørs undervisning i bl.a. naturfag med opsætning af borde, bænke samt tavler.  Der er desuden etableret jordvolde, gangstier m.m. til stor glæde for de omkringliggende beboere og ikke mindst Man Energy Solutions egne ansatte, som flittigt bruger arealerne i deres pauser.

Partnerskaber er helt essentielt for at kunne nå i mål med FN’s 17 Verdensmål og arbejdet for en mere bæredygtig fremtid er et vigtigt perspektiv i Frederikshavn Kommunes udviklingsstrategi ’Muligheder for vækst – Muligheder for mennesker’. ”Vi er gensidigt afhængige, og vi udvikler bedst vores lokalsamfund gennem samarbejde. Vi er ’én kommune - mange kræfter’, og vi har tradition for at rykke sammen for at få ting til at ske’”, siger Bente Bundgård Jokumsen, der er chefkonsulent i Frederikshavn Kommune, der samtidig påpeger vigtigheden af at være i tæt dialog med de forskellige aktører og samarbejdspartnere, der er i kommunen.

Vi skal i mål!

Kommunen er meget optaget af arbejdet med Verdensmålene, fordi den er direkte afhængige af det: ”vi lever jo af havet, vi lever af vores landbrug, vi lever af produktionsvirksomheder, og vi ved, at der stilles større og større krav til bæredygtighed enten det gælder fiskeri, fødevarer – eller industriproduktion ”, fortæller Bente Bundgård Jokumsen, og partnerskaber er en stor del af løsningen, for kommunen har indset, at de ikke kommer langt alene, og kun i fællesskab med civilsamfundet, foreninger, organisationer og virksomheder kan de komme i mål.

Kommunen har ligeledes nedsat et verdensmålsudvalg, der har til formål at sætte Verdensmålene på dagsordenen og fremme den bæredygtige udvikling.

Vær konkrete

Et godt råd til andre kommuner i forhold til arbejdet med Verdensmålene er, at man skal være konkrete på de enkelte mål uden at teoretisere for meget. Det handler om, at man skal gå i dialog og finde ud af, hvor man reelt kan handle og skabe bæredygtige forandringer– selvfølgelig med øje for den store dagsorden, som har fokus på både en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Vil du vide mere?

Kontakt chefkonsulent Bente Bundgård Jokumsen på bejo@frederikshavn.dk

På tværs af farvande og kommunegrænser

Norddjurs har særligt fokus på Verdensmål 17, Partnerskaber for Handling, i forhold til at skabe vækst – både på erhvervs- og turismeområdet.

Kommunen har indgået et partnerskab på tværs af Kattegat med den svenske kommune, Halmstad, for at fremme turisme og erhvervsudviklingen på begge sider af farvandet. Ydermere har kommunen et partnerskab med en række uddannelsesinstitutioner i Aarhus, herunder Aarhus Universitet og VIA University College med formålet at støtte den lokale virksomhedsudvikling.

Verdensmål på dagsordenen

Verdensmålene gennemsyrer en meget af det arbejde, der foregår i kommunen. Bl.a. er der i kommunens overordnede plan- og udviklingsstrategi beskrevet en række Verdensmål, som er vurderet særligt relevante i Norddjurs’ kommunale kontekst, og budgetaftalen fra 2020 indeholder en række målsætninger for Verdensmålene, hvor der lægges vægt på både den sociale, økonomiske og klimamæssige bæredygtighed.

Derudover er der, i de politiske dagsordensmoduler, fokus på, at man i sagsfremstillinger indenfor verdensmålskonteksten overvejer, hvilken betydning, en konkret sag har for andre politikområder, hvilket, ifølge kommunaldirektør Christian Bertelsen, bidrager til, ”at vi forsøger at få set vores sager i en sammenhæng og prøver at understøtte en mere horisontal tilgang til tingene frem for at man forholder sig til sagerne enkeltvis og adskilt”.

Gode rammer for Verdensmålene

Noget, der har virket rigtig godt i Norddjurs Kommune i deres arbejde med Verdensmålene, har været, på administrativt og politisk niveau, at sætte en ramme for, at kommunen virkelig skulle have en dagsorden på verdensmålsområdet. Men det handler især også om at få initiativerne til at vokse nedefra, så det får en reel betydning på de enkelte arbejdspladser og en konkret nytteværdi for de borgere, der bliver betjent, ”fordi det er til syvende og sidst dér, at Verdensmålene i praksis kommer til udtryk” fortæller Christian Bertelsen

Vil du vide mere?

Norddjurs Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2019 (PDF) 

Norddjurs Kommunes Budgetaftale 2023-2026 (PDF)

Kontakt udviklingskonsulent Sofia Braad Riis på sobrh@norddjurs.dk

Et bæredygtighedscenter for handling

I Herning Kommune står Mål 17, Partnerskaber for handling, meget centralt. Kommunen har for nylig oprettet et lokalt center til understøttelse af bæredygtighed, Bæredygtig Herning, som fungerer som en medlemsorganisation. Organisationen har en bestyrelse, der består af 5 bestyrelsesmedlemmer og et bæredygtighedsråd bestående af 25 lokale repræsentanter fra forskellige dele af erhvervs-, og uddannelses- og kulturlivet. Der arbejdes med fire brugergrupper i centeret; erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, borgerne og så en vekselvirkning over mod Kommunen. Målet er, at man får skabt nogle partnerskaber og samarbejder på tværs af de fire grupper, som understøtter den bæredygtige udvikling generelt i kommunen med særlig fokus på bæredygtig vækst i erhvervslivet

Overordnet strategisk tilgang

I Herning Kommunes budgetforlig for 2019 fremgik det, at der i kommunen skulle været et intensiveret fokus på Verdensmålene, og der blev samtidig afsat 5 mio. årligt hertil. I budgetforliget for 2020 blev det permanentgjort særligt til at skabe vækst og udvikling i erhvervslivet. På nuværende tidspunkt er der et arbejde i gang med at klarlægge, hvordan den bæredygtige udvikling bedst kan understøttes af Herning Kommune, der også er den største arbejdsplads i kommunen. Der er nedsat en politisk følgegruppe til formålet, og samtidig er det besluttet, at alle fagudvalg skal behandle verdensmålene minimum en gang i kvartalet og lade sig inspirere af og udnytte synergier på tværs af udvalg. Sideløbende er der fokus på at få skabt tiltag, der kan være med til at motivere og understøtte den bæredygtige udvikling blandt eksterne aktører. Her er bæredygtighedscentret Bæredygtig Herning en vigtig brik.

”Vi bygger cyklen, mens vi kører på den”

Herning Kommune oplevede, at det gav rigtig meget mening bare at gå i gang med arbejdet med Verdensmålene. Det er OK bare at gå i gang uden at man på forhånd har svarene – for alle svarene får man aldrig: ”det har hele tiden været en proces, hvor vi har bygget cyklen, mens vi har kørt på den, og det bliver vi ved med at gøre, fordi det er præmissen for det her arbejde med bæredygtighed”, siger Anne Kristine Hundahl Mikkelsen, der er udviklingskonsulent i Herning Kommune. Der er mange, der er bange for at gå i gang enten fordi det umiddelbart virker for abstrakt eller fordi man frygter at blive beskyldt for green washing. Men, siger Anne Kristine Hundahl Mikkelsen, ”ethvert skridt på vejen og enhver motivation for at komme i gang er OK, bare man er i gang”.

Vil du vide mere?

Kontakt udviklingskonsulent Anne Kristine Hundahl Mikkelsen på bekae@herning.dk

Partnerskaber der rykker

Bæredygtig udvikling er en mærkesag for Gladsaxe Kommune, der arbejder med bæredygtighed bredt og har fokus på både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Derfor har Gladsaxe også valgt at fokusere på 7 verdensmål for at løfte barren for den strategiske udvikling bredt i kommunen. Det drejer sig om mål 3 omkring sundhed og trivsel, mål 4 omkring kvalitetsuddannelse, mål 8 omkring anstændige jobs og økonomisk vækst, mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion, mål 13 om klimaindsats og mål 17 om partnerskaber for handling. Særligt mål 17 står centralt. Verdensmål 17 kan betegnes som et metodeverdensmål, der lægger vægt på, at man ikke kan løse bæredygtighedsproblematikken alene som kommune, men er nødt til at gå sammen på tværs af fagområder og med lokalsamfundet og erhvervslivet for at gøre en forskel. Mange virksomheder i Gladsaxe er optaget af bæredygtighed og flere er kommet til, fordi Gladsaxe har haft en aktiv påvirkningsstrategi og været opsøgende på samarbejdsmuligheder ud af kommunen.

Verdensmål: en integreret del af kernedriften i Gladsaxe

Verdensmålene er en tværgående dagsorden og må nødvendigvis løses i og på tværs af forvaltningsområder. Gladsaxe har arbejdet med Verdensmålene siden 2017 og Byrådet vedtog i 2018 Gladsaxestrategien, der er kommunens samlede strategi for hele byrådsplanen 2018-2022. Med strategien er der sat fokus på de områder, hvor Gladsaxe vil noget ekstra.

Gladsaxe arbejder med Verdensmålene som en overordnet strategisk ledelsestænkning der sætter retning for udviklingen på fagområderne og i kernedriften. Hele styringskæden er bygget op med afsæt i de overordnede strategiske mål, der udspringer af Gladsaxestrategien og Verdensmålene, som så oversættes på den måde, der giver mening lokalt på fagområderne og i partnerskaber.

At arbejde med verdensmålene handler om ledelse efter visioner og om at skabe en kultur, hvor medarbejdere og ledere på alle niveauer er med til at gentænke måden, man arbejder på. F.eks. ved at se byen ikke blot som et fysisk rum, men også som en ramme for bæredygtige aktiviteter og tænke i bæredygtige løsninger hele vejen rundt, om så man arbejder med sundhed, læringsmiljøer, byggerier, energi, eller noget helt andet.

Tværgående og ikke for abstrakt

Verdensmålsarbejdet er forankret politisk og sætter retning for udviklingen af hele organisationen. I Gladsaxe understreger man vigtigheden af en bred organisatorisk og politisk forankring af arbejdet. Arbejdet er forankret i hele organisationen - ikke afgrænset til ét udvalg eller én enhed, så det er en bred dagsorden, hvor man bringer alle tre bæredygtighedsdimensioner i spil.

En anden anbefaling er at integrere Verdensmålene i kernedriften. De kan bruges som kilde til at løfte barren og tænke i mere bæredygtige løsninger og aktiviteter og give plads til at udvikle og afprøve nye metoder. Så bæredygtighed ikke bliver set som ekstraopgave for medarbejderne, men i stedet motiverer til nytænkning af de opgaver, man hver især løser. Dette er f.eks. tilfældet i Gladsaxe inden for byggeri, anlæg, indkøb, sundhed, erhverv og meget mere.

Line Vind, chefkonsulent i Strategi, Kommunikation og HR, beskriver, at det er vigtigt at ”prøve at tænke verdensmålene ind i den udvikling, der er på de forskellige fagområder i kommunen - og på tværs af dem. Det må ikke blive et eller andet ekstra med at ’så skal vi også lige have en verdensmålsstrategi ved siden af’, men at det er noget, der bor i den udvikling, du har i din organisation”.

Samtidig er det vigtigt at følge op på udviklingen kvalitativt og kvantitativt, og slutteligt peges på, at det er vigtigt ikke at overtænke og gøre arbejdet med verdensmålene for abstrakt. Det skal være så konkret, at man kan gå i gang på en måde, der giver mening lokalt. Man kan eksempelvis starte med at kigge på de steder, hvor man som kommune har noget på spil og kan se en påvirkningsmulighed og så fokusere arbejdet dér.

Vil du vide mere?

Kontakt chefkonsulent Line Vind på linevi@gladsaxe.dk

DOKK1 i Aarhus er blevet hjemsted for Verdensrummet. Læs mere om hvordan der i Verdensrummet bliver arbejdet med partnerskaber, samskabelse og bæredygtig udvikling nedenfor.

Bæredygtig dannelse

Arbejdet med verdensmålene blev i 2019 et af områderne i politikken for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Det første projekt om bæredygtighed blev allerede udført af Aarhus Bibliotekerne i 2013, nemlig DYRK!ditbibliotek - det første projekt på landsplan, der udforskede bibliotekernes rolle i omstillingen til en mere bæredygtig fremtid. Allerede der kom biblioteker ind i tankesættet om at bæredygtighed er indlejret i deres DNA både socialt og klimamæssigt, fordi Bibliotek netop handler om at nedbringe ressourceforbrug gennem at dele, bytte og genanvende.

Design thinking

Aarhus Bibliotekerne arbejder med afsæt i design thinking og bruger lang tid på at undersøge hvad deres initiativer har af betydning for borgerne og hvad der fylder i borgernes liv. Noget af det, som bibliotekerne blev klogere på igennem design thinking, var, at der var stor ulighed i adgang til at tale om bæredygtighed og til at handle bæredygtigt. Derfor ser Aarhus bibliotekernes deres rolle som værende en platform for samskabelse, deltagelse og tilgængelighed omkring Verdensmål og Bæredygtig Udvikling.

Verdensmål til hverdagsmål

Bibliotekerne befinder sig tæt på borgerne i deres hverdag. Derfor sørger bibliotekerne for, at der er mange måder, man kan deltage i bæredygtighedsdagsordenen. Samlet for bibliotekernes initiativer gælder det, at de er blevet udført under mottoet ”De fire H’er: håb, humor, handlefællesskaber og håndholdt” for at gøre det mere nært og konkret for alle borgere

Verdensrummet

Verdensrummet opstod ud fra en idé om at skabe et omdrejningspunkt i byen for arbejdet med verdensmålene. I dag består Verdensrummet af både af faciliteter ude og inde. Da tankerne om Verdensrummet begyndte i 2018 var ambitionen at bringe målene ned i gadeplan og arbejde på tværs af lag og siloer. Dertil kom det, at pladsen i DOKK1 var ubrugt, og derfor var det oplagt at skabe Verdensrummet med en mindre donation fra Salling Fondene.

I opbygning af verdensrummet blev det sat som mål, at der kun måttes bruges genbrugsmaterialer eller materialer, der kunne genanvendes. Som opstart inviterede biblioteket Aarhus’ hjemløse til at have en ”take-over” som eksperiment i sommeren i 2020. Her arbejdede de med deres vinkel på verdensmålene med rummet som afsæt. Af dette eksperiment lærte biblioteket, hvad man kunne i rummet, og hvad der eventuelt manglede. På den måde er borgernes vinkel på projektet blevet integreret fra start.

Verdensrummet har i 2021 været platform for arbejdet mede Klimaambassadører fra 25 folkeskoleklasser i Aarhus, samt mødested for både borgere og NGO´er. Som eksempel på et andet konkret initiativ blev Verdensrummet i julen 2021 omdannet til Børnenes Grønne Gavebod. Her kunne børn fra hele Aarhus aflevere det legetøj, som de ikke længere brugte, som kunne blive delt, byttet og genbrugt i nye julekalendere.

Et stort blomstrende naturfællesskab

Om 15 år drømmer Aarhus Bibliotekerne om, at Verdensrummet har udviklet sig til et stort blomstrende naturfællesskab, hvor folk mødes og øver sig i alt, hvad der har med bæredygtighed at gøre. Drømmen om Verdensrummet er, at mange skal føle et ejerskab, og at der stadig vil være fri og lige adgang til Verdensrummet.  Målet for Verdensrummet er at være platform og accelerator for en bæredygtig fremtid.

Brug de fire H’er:

Hvis man ønsker at gribe bæredygtighedsdagsordenen, mener Aarhusbibliotekerne, at de fire H’er, er et godt sted at begynde: håb, humor, handlefællesskaber og håndholdt. Man skal turde at begå fejl og kaste sig ud i arbejdet med bæredygtighed for ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.