Økonomisk bæredygtighed

Med dette verdensmål vil FN fremme vedvarende økonomisk vækst gennem højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Nøglen til dette er, at fokusere på politikker, der er gunstige for iværksætterkulturen og jobskabelsen. Det er samtidig vigtigt at indsætte effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel. Målet er at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.

Sorø Kommune har integreret Verdensmålene i deres erhvervs- og vækstpolitik. Kommunens erhvervskontor, Sorø Erhverv, vejleder om og synliggør de private virksomheders arbejde med Verdensmålene, blandt andet fordi det styrker både rekruttering og salg.

Bæredygtighed betyder vækst

I Sorø Kommune har man fat i den lange ende, når det kommer til vækst for kommunens virksomheder. Kommunen bruger nemlig Verdensmålene aktivt som en ramme for at understøtte økonomisk vækst. Kommunen vejleder og hjælper bl.a. virksomhederne med at arbejde bæredygtigt og fokusere på FN’s Verdensmål. Konkret har kommunen sagt til virksomhederne, at ”fremtidens forbrugere er optaget af bæredygtighed, og derfor gør I klogt i at forholde jer til den dagsorden. Der ligger spændende muligheder for forretningsudvikling og vækst,” fortæller Laila Bregner Carlsen, der er erhvervschef i Sorø Kommune. Også flere store virksomheder er begyndt at stille krav til deres underleverandører; for nylig meddelte Novo Nordisk, at alle deres leverandører skulle bruge grøn strøm inden 2030, ellers ville de blive skiftet ud.

Fire fokusområder for bæredygtighed

Sorø Kommune har i Byrådets Vision 2022 opsat fire temaer, som kommunen skal arbejde med: Det gode hverdagsliv med sundhed og trivsel for alle, Levende handelsbyer og lokalsamfund – med natur, kultur og historie, Viden og vækst – arbejde og uddannelse for alle samt Erhverv, infrastruktur, innovation og teknologi. Kommunen har særligt fokus på ni Verdensmål, hvoraf nr. 8, Anstændige jobs og økonomisk vækst, er ét af dem.

Husk implementeringen

Det er vigtigt, at der er fuld politisk opbakning, når man skal til at arbejde med Verdensmål eller bæredygtighed, for det dur ikke, hvis man ikke løfter i flok. ”Det skal ikke bare være en vision, der ligger nede i skuffen, den skal ud og leve i lokalsamfundet og hos virksomhederne,” fortæller Laila Bregner Carlsen, der samtidig påpeger vigtigheden af en god implementering.

Vil du vide mere?

Sorø Kommunes Vision og Planstrategi 2026 (PDF)  

Kontakt Erhvervschef Laila Bregner Carlsen på lbc@soroe.dk

Med en ny digital rekrutteringsplatform øger Gentofte Kommune beskæftigelsen for fleksjobbere og skaber øget trivsel.

Refleks får fleksjobbere hurtigere i job

Gentofte Kommune har haft bl.a. fokus på Mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst i udarbejdelsen af Refleks, en online rekrutteringsplatform for fleksjobbere, der, ud over at sænke ledighedsperioden, bidrager til at skabe fællesskab og øge engagementet. Ud over Mål 8 er der arbejdet aktivt med både Mål 3, Sundhed og trivsel, og 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Verdensmålsstrategi og lokale arrangementer sætter Verdensmålene på dagsordenen
I august 2020 vedtog kommunalbestyrelsen i Gentofte en verdensmålsstrategi, der for alvor har sat gang i arbejdet med Verdensmålene i kommunen. Generelt har det været vigtigt for kommunens arbejde med Verdensmålene, at de globale mål oversættes til lokale forhold og til konkrete handlemuligheder for borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere. I samme ånd afholdt Gentofte Kommune i november 2019 arrangementet ’Gentofte sprinter for Verdensmålene’, der, med et deltagerantal på næsten 300 personer, havde til formål at finde bæredygtige løsninger på konkrete, lokale problemstillinger.

Gentofte har fire fokusområder, som er identificeret som områder, hvor Gentofte især kan gøre en forskel: Vi lever klimaansvarligt, Vi gør byen grønnere og sundere, Vi skaber rum for gode liv for alle og Vi lærer og deler viden.

Tværgående samt lokal og konkret oversættelse

Et godt råd når man skal arbejde med Verdensmålene, er at forsøge at gøre det tværgående, så man sikrer et bredt ejerskab og sikrer, at det ikke bare bliver noget, der bliver parkeret et vilkårligt sted i organisationen eller trukket ned over hovedet på medarbejderne. En anden vigtig ting er at oversætte målene til noget lokalt og konkret, og koble det op på kerneopgaverne, for Verdensmålene kan umiddelbart godt virke abstrakte. ”Alle skal opleve, at klima og verdensmål også er ”deres butik”, at deres indsats betyder noget, at de allerede bidrager, og at de kan gøre meget – også mere og andet end de i første omgang måske troede.”, fortæller Maria Maarbjerg, der er Verdensmålskonsulent i kommunen.

Vil du vide mere?

Læs om indsatsen Vi skaber rum for gode liv for alle

Kontakt Verdensmålskonsulent Maria Maarbjerg på mmb@gentofte.dk

FN’s verdensmål som centralt afsæt for arbejdet i Langeland Kommune

FN’s verdensmål er blevet omdrejningspunkter for arbejdet i Langeland Kommune - også på turismeområdet. De spiller en rolle helt fra kommunens overordnede vision ”Levende Langeland – et godt sted at bo” til erhvervspolitikken, hvor der er et særligt fokus på bæredygtighed. Langeland Kommunes mål er at skabe et godt grundlag for virksomheder til at vokse og udvikle sig. Kommunens rammevilkår og indsatser er baseret på et langsigtet og bæredygtigt grundlag, med økonomisk, social og miljømæssig balance for øje. Målet er klart: Behov skal kunne opfyldes, uden at fremtidige generationers behov og muligheder bringes i fare.

Arbejdet i dagligdagen har fokus på at få de politiske pejlemærker om en bæredygtig vækst ud og leve i virkeligheden, ude i turisterhvervene. Det afspejler sig også på kommunens hjemmeside, hvor bæredygtighed fremgår som et forretningspotentiale og man selv som virksomhed kan blive inspireret til, hvordan man konkret arbejder med verdensmålene.

Langeland Kommune er præget af, at der er rigtig mange aktører på turismeområdet, men også detailhandlen, restauranterne og kulturlivet er afhængige af turismen og indgår derfor i det samlede billede, når der tales om turisme.  Det betyder, at kommunens erhvervsservice har fokus på, hvordan bæredygtighed kan omsættes til handling. Når erhvervsservice tager på virksomhedsbesøg, drøftes bæredygtighed altid ud fra en konkret handlingsorienteret vinkel. Langt de fleste virksomheder har allerede flere bæredygtighedstiltag i gang, de er bare ikke selv helt bevidste om, at det taler ind i FNs verdensmål, fordi det bare er faldet naturligt at gøre eller fordi kunderne har efterspurgt det og det har givet mening at gøre. Fx kan alle langelandske virksomheder krydse af ved grønt elforbrug, det er nemlig sådan at 177% af det langelandske elforbrug kommer via grøn elproduktion, så området er nettoeksportør af grøn strøm

Verdensmålenes har betydning for virksomhederne

Når Langeland Kommune er på besøg hos virksomhederne, er verdensmålene ofte på dagsordenen, for at få målene omsat til værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Her bruger Langeland Kommune ofte Destination Fyns Guide til kommunikation om bæredygtighed og Guide til bæredygtig omstilling, der ud fra hvert enkelt verdensmål opstiller rammer for god dialog møntet på turistbranchen og giver redskaber til bæredygtig omstilling. På baggrund af sådan en samtale tilbyder kommunen at hjælpe virksomheden med at synliggøre deres indsatser. Ligesom tilbuddene fra Erhvervshus Fyn i forhold til Grøn omstilling ofte kan sættes i spil til at understøtte virksomhedernes ønsker til deres egen udvikling indenfor området og hvor der laves en kobling imellem den enkelte virksomhed og virksomhedskonsulenter i Erhvervshus Fyn.

Derudover har den private Turist- og Erhvervsforeningen fået LAG-midler til at arbejde med bæredygtighed. På den baggrund er der blevet oprettet et bæredygtighedsnetværk blandt aktørerne på turismeområdet. Netværket fungerer som gensidig inspiration til arbejdet med bæredygtighed. Sammen med kommunen planlægges der for en endags-konference til gensidig inspiration blandt aktørerne og udefrakommende oplæg til hvad de næste skridt i deres udvikling kan være.

En gruppe af Bed & Breakfasts i det sydfynske område er gået sammen om at skabe bæredygtige overnatninger. Igennem Turist- og Erhvervsforeningen har de fået hjælp til at udarbejde en tjekliste, de kunne bruge til at udvikle deres virksomheder bæredygtigt.

Systematisk arbejde med bæredygtig turisme

Bæredygtig turisme handler på Langeland både om det klima- og naturmæssige, men også om den sociale og økonomiske dimension. For at skabe helhedsorienteret bæredygtig turisme har kommunen fokus på at skabe flere helårsjobs og dermed på at vækste udenfor højsæsonen.  Det gør kommunen på mange måder. Bl.a. har kommunen fået LAG-midler til et projekt, der netop har til formålet at udvide sæsonen på et bæredygtigt grundlag. Også i projektet Øhigh5, som er et samarbejde med Samsø, Fanø, Læsø, og Ærø, støttet af Erhvervsministeriet, arbejdes der med sæsonudvidelse, selvforsyning og udvikling.

Langeland Kommune er også indgået i samarbejde med Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø Kommuner under navnet  Geopark – det Sydfynske Øhav, hvor der bl.a. arbejdes med at etablere partnerskaber med virksomheder med fokus på kvalitativ værdiskabelse og sikring af bæredygtighed. I Langeland Kommune er der også igennem events som vinterbadefestival, Lys i Mørket, og udvikling af vandaktiviteter i projektet SHORES sat fokus på den bæredygtig udvikling af turismen særligt uden for højsæsonen.

Det fynske bæredygtighedsbarometer

Det fynske bæredygtighedsbarometer er et værktøj i regi af Destination Fyn, der undersøger, hvordan det går med bæredygtigheden. Noget af det Langeland Kommune kan se ift. de langelandske turistvirksomheder er, at de er meget bevidste om deres påvirkning på naturen. Dels fordi, Langeland er markedsført på deres unikke natur, og fordi naturen er levevejen for mange langelændere. Så selvom bæredygtig turisme kan være svært at kvantificere, kan man se hvordan branchen udvikler sig.

Skab jordnærheden

Et godt råd fra Langeland Kommune til andre kommuner, der gerne vil arbejde med bæredygtig turisme, er at skabe jordnærhed i målene, og gøre det konkret og nemt at gå til under devisen små, sikre, synlige succeser. Der kan en guide som Destination Fyns Guide til bæredygtig omstilling været et godt værktøj.

I Frederiksberg Kommune er der stort fokus på Mål 9, Industri, innovation og infrastruktur, da bl.a. en stor del af kommunens virksomheder er vidensvirksomheder.

Samarbejde om viden

I Frederiksberg Kommune trives vidensvirksomhederne, studerende er der mange af og universiteterne leverer forskning i høj klasse. I kommunens erhvervsstrategi er et af pejlemærkerne at styrke netværk, sikre fysiske rammer og at koble ledige akademikere med virksomheder. Ud fra dette opstod Frederiksberg Science City, et udviklingsfællesskab etableret af Frederiksberg Kommune i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner, der især tager udgangspunkt i Verdensmål 9. Formålet med initiativet er at styrke det praktiske og strategiske samarbejde på tværs af uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv og kommune

Verdensmålene – en firbenet indsats

Frederiksberg Kommune arbejder med Verdensmålene på fire måder. Den strategiske tilgang kategoriseres ved, at Verdensmålene er kommunens udgangspunkt for det strategiske arbejde og i udarbejdelse af planer og politikker. Via den interne tilgang handler arbejdet med Verdensmålene om at klæde medarbejderne godt på; at give dem viden om og kendskab til målene og derigennem fremme implementeringen i den daglige drift. Den tredje tilgang består af den lokale innovation og samskabelse, og vedrører især borgerne og andre aktører i kommunen. Det fjerde og sidste ben er koncentreret omkring at have et vedvarende fokus på bæredygtighed i kommunen. Til dette er bl.a. nedsat et bæredygtighedsråd med 10 eksperter, der rådgiver økonomiudvalget. Arbejdet er bl.a. mundet ud i en kortlægning af Frederiksberg Kommunes arbejde med Verdensmålene.

Ekspertviden udefra tilfører nye perspektiver

Ifølge Hanne Müller, der er udviklingskonsulent i Frederiksberg Kommune, har det virkelig været givende at have haft et bæredygtighedsråd og have fået ekspertviden udefra: ”Det tilfører nogle andre perspektiver til bæredygtighedsdiskussionen, og det tænker jeg, det kunne godt være et råd, at man gør brug af eksperter udefra til at kvalificere og sparre på ens bæredygtighedsarbejde”

Vil du vide mere?

Læs om Frederiksberg Science City

Læs Kortlægningen af Frederiksberg Kommunes bidrag til FN’s Verdensmål

Kontakt udviklingskonsulent Hanne Müller hamu02@frederiksberg.dk

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores økologiske fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug. Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

Med erhvervslivet i hånden mod en grønnere fremtid

Syddjurs Kommune har et stort fokus på FN’s Verdensmål nr. 12, der omhandler ansvarligt forbrug og produktion. Her har det været en naturlig proces at inddrage erhvervslivet i diverse projekter og netværk, herunder et cirkulært innovationsnetværk. Her bistår kommunen virksomhederne med råd, tips og tricks til, blandt andet, at få gang i den grønne omstilling og omlægningen til bæredygtig energi.

Kommunen har også kigget indad og har blandt andet fremsat en række bæredygtige krav, når et kommunalt projekt går i udbud, både i forhold til f.eks. biodiversitet, bæredygtige materialer samt muligheden for at genbruge byggematerialer.

En grøn selvfølgelighed

Kommunen har arbejdet med Verdensmålene siden 2018, hvor det blev politisk besluttet, at de skulle være en del af kommunens strategier og visioner.

En central del af kommunens organisatoriske arbejde med Verdensmålene er en tværgående arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra alle forvaltningsområder, og som i fællesskab arbejder på at udvikle og dokumentere indsatsen. I Syddjurs Kommune er det en selvfølge, at der bliver arbejdet på tværs af forvaltningsområder, og kommunen har i 2019-20 haft en såkaldt Bæredygtighedskoordinator, der udelukkende havde til opgave at gå på tværs, inspirere folk og hjælpe dem med at sætte ting i gang og at sætte folk sammen på tværs. Fra 2021 er kommunen klar til at gå et skridt videre og integrere arbejdet med verdensmål endnu mere i den eksisterende organisation.

Tværgående er vejen frem

Som et godt råd til andre kommuner, der vil forsøge at give sig i kast med Verdensmålene, er der et par gode råd fra Syddjurs Kommune. Det første handler om, at man bør have en tværgående tilgang til arbejdet. Omdrejningspunktet i Syddjurs Kommunes arbejde med Verdensmålene er, at arbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder, fordi sådan får man mest ud af indsatsen. Dette giver god mening for kommunen, da Verdensmålene i sig selv er tværgående.

Det andet råd er en opfordring til, at man bliver enige om, og nedfælder, hvordan man skal arbejde med Verdensmålene, og hvordan man ser på dem, i f.eks. en grundfortælling eller en række principper. I Syddjurs Kommune har det været en kæmpe hjælp, at man er blevet enige om en fælles retning, som arbejdet med Verdensmålene tager udgangspunkt i.

Vil du vide mere?

Kontakt Teknisk Chef Rune Asmussen på ruas@syddjurs.dk