Klima- og miljømæssig bæredygtighed
Klima- og miljømæssig bæredygtighed handler om at passe på kloden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på.
Klima- og miljømæssig bæredygtighed
Klima- og miljømæssig bæredygtighed har fokus på at passe på vores klode - for de næste generationer skal også bruge den. Klima- og miljømæssig bæredygtighed dækker over 5 af Verdensmålene, nemlig
- Mål 6: Rent vand og sanitet
- Mål 7: Bæredygtig energi
- Mål 13: Klimaindsats
- Mål 14: Livet i havet
- Mål 15: Livet på land.
Mål 7
Mål 7, Bæredygtig energi, koncentrerer sig om, at alle skal have adgang til moderne, pålidelig og bæredygtig energi. Derudover skal andelen af energi fra vedvarende kilder øges. Der skal være fokus på, at energiforbruget effektiviseres, ligesom der skal udvikles og forskes, nationalt som internationalt, i ren energi og teknologier.
I Danmark har vi udviklet førende teknologiske løsninger på området for vedvarende energi. Næsten en tredjedel af energiforsyningen i Danmark leveres af vedvarende energikilder, hvorfor vedvarende energi er et stort fokusområde indenfor bæredygtig og moderne energi i en dansk sammenhæng.
Odense Kommune går benhårdt efter at reducere CO2-udledningen, og har, i den forbindelse, planlagt at fremrykke udfasningen af kul fra Fynsværket fra 2025 til 2022.
Fremtiden er ikke sort i Odense
Odense Kommune arbejder med Verdensmålene bredt set, men har også indsatser som retter sig mod bestemte mål. Et eksempel herpå er kommunens arbejde med at reducere CO2-udledningen, som giver et massivt fokus på Mål 7 omkring bæredygtig energi. Man har bl.a. besluttet, at udfasningen af kul på Fynsværket skal fremrykkes fra 2025 til 2022, hvorefter Fjernvarme Fyn vil producere varme ved et mix af bl.a. affaldsforbrænding, halmvarme, elkedler, biomasseanlæg og et nyt damvarmelager. Beslutningen er virkelig noget der batter, for udfasningen vil være med til at reducere den nationale CO2-udledning med knap en procent.
Odensemål – de lokale effektmål
I Odense Kommune er FN’s 17 Verdensmål noget nyt og så alligevel ikke. For har man arbejdet med bæredygtighed i alle dens former og afskygninger længe; selvfølgelig arbejdede kommunen med klimatilpasning, tog hånd om udsatte borgere og havde fokus på uddannelse længe før 2015, hvor Verdensmålene blev vedtaget. Odense Kommune opfatter i stedet Verdensmålene som en ny, global ramme.
Odense Kommune har en række effektmål, kaldet Odensemål, som spænder over erhvervsmæssige-, klimamæssige- samt sociale mål. Disse mål er nu blevet koblet med Verdensmålene, hvorfor Verdensmålene nu er en del af kommunens centrale styringsunivers. Når man arbejder med Verdensmålene, eller bæredygtighed i det hele taget, handler det, ifølge Torben Jarlstrøm Clausen, der er projektleder i Odense Kommune, om at tænke i helheder, ”både miljø, socialt, økonomisk og uddannelse, altså hele vejen rundt, og så at tænke langsigtet, på én gang”
Studér målene - de er mere end 17 farvede firkanter
I Odense Kommune har man nydt godt af, helt lavpraktisk, at sætte sig ind i Verdensmålene og forstå, hvad de handler om. Verdensmålene er mere end de firkanter, der udgør den grafiske fremstilling, og man bør i stedet læse det materiale, der hører med, så man får et klart billede af, hvad Verdensmålene egentlig rummer. I Odense Kommune har dette bl.a. gjort, at målene er blevet mere nærværende for flere i organisationen.
Vil du vide mere?
Læs om arbejdet om Verdensmålene i Odense Kommune
Kontakt projektleder Torben Jarlstrøm Clausen på tjc@odense.dk
Mod et CO2-neutralt Sønderborg
For at indfri visionen om CO2-neutralitet i 2029, har Sønderborg Kommune indgået et offentligt-privat partnerskab med virksomheder og borgere i kommunen. Projektet, der hedder Project Zero, består af en række spor, herunder et virksomheds-, borger-, transport- og landbrugsspor, der hver har en række målsætninger. En af målsætningerne for 2020 er f.eks., at CO2-udledningen for hele det geografiske område Sønderborg skal nedsættes med 50% - og man er godt på vej.
Lene Sternsdorf, der er Klimakoordinator i Sønderborg Kommune, påpeger, at det aldrig kunne være lykkedes uden det store engagement fra kommunens borgere og virksomheder, der har været ekstremt villige til at arbejde for Verdensmålene.
Kommunen kan ligeledes bryste sig af at være en del af DK2020 og være en af de første kommuner i Danmark til at lave en klimaplan, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Festivaler, workshops og et verdensmålscenter
Siden man i 2017 begyndte at arbejde seriøst med Verdensmålene i Sønderborg Kommune, har det virkelig taget fart. Men arbejdet startede allerede i juli 2016, da Sønderborg Kommune, som den første danske kommune, blev medlem af netværket UNESCO Learning Cities, der er UNESCO’s netværk for bæredygtighed, medborgerskab og livslang læring.
Man besluttede, at 2019 skulle være året, hvor kommunen italesatte Verdensmålene, hvilket bl.a. mundede ud i en bæredygtighedsfestival, der foregik over to dage i midtbyen, og man lagde også stor vægt på at involvere borgerne og lave forskellige verdensmålsworkshops.
Kommunen er ligeledes i gang med at etablere et Verdensmålscenter på et fredet naturområde lidt udenfor Sønderborg by, ligesom man er i gang med at revidere kommunens bæredygtighedspolitik og dertilhørende handleplan. Sønderborg var også en af de 6 kommuner, der blev udvalgt som vært for ”Vores mål”-projektet, og har været med til at udvikle baseline og indikatorer for en række af Målene.
Verdensmål i hele organisationen
Sønderborg Kommune har draget stor fordel af at have knyttet én eller to kontaktpersoner på hvert Verdensmål. At der er nogle personer, der ikke nødvendigvis er fra samme afdeling, der går i dybden med målene, gør, at Verdensmålene kan komme ud i hele organisationen, at de bliver bredere forankret, og at flere får ejerskab til dem.
Vil du vide mere?
DK2020 i Sønderborg climate action plan (PDF)
Sønderborgs medlemskab af UNESCO Learning Cities (PDF)
Kontakt Klimakoordinator Lene Sternsdorf på lstr@sonderborg.dk
Mål 13
Med det 13. verdensmål er klimaindsatsen sat på dagsordenen. Dagsordenen forudsætter, at der skal handles på tværs af landegrænser og ikke mindst i det lokale, hvis klimaforandringerne skal bekæmpes, og vi skal tilpasse os konsekvenserne. I denne sammenhæng er kommunerne en oplagt aktør da de, som lokal myndighed, er tæt på borgerne og virksomhederne og dermed kan understøtte lokale initiativer – både i forhold til at forebygge ved at sænke CO2-udledingen og ved at tilpasse vores byer og infrastruktur til de øgede regnmængder som følger af klimaforandringerne.
Byer klargjort til fremtiden
I de to hovedbyer, Tommerup og Tommerup Stationsby, har Assens Kommune, i samarbejde med bl.a. lokalrådet og forsyningsselskabet, arbejdet med Mål 13, Klimaindsats, og etableret områder til regnvandshåndtering, der skal styrke byernes klimarobusthed i fremtiden. Men områderne kan mere end det. De er også indrettet med aktivitetsområder, stier, formidling, bænke, beplantning og tiltag med fokus på mere biodiversitet. I Tommerup har man bl.a. genåbnet et vandløb ind gennem byen og i Tommerup Stationsby er lokalrådet lykkes med at søge ca. 1,5 mio. kr. hjem i fondsmidler til forskellige rekreative oplevelseselementer i et 7 hektar stort område til regnvandshåndtering kaldet Tallerupsøerne.
Det er vigtigt for Assens Kommune, at der er et stærkt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og lokalsamfund, da det sikrer, at alle kan blive hørt, men også at man er sammen om at lægge ressourcer i projektet. Det sikrer ejerskab og tilhørsforhold.
En integreret del af arbejdet og en strategi for klimaet
I Assens er Verdensmålene en integreret del af arbejdet i Kommunen. Man arbejder med alle 17 Verdensmål, fordi ”de hænger sammen”, fortæller Gunilla D. Ørbech, der er projektleder i Assens Kommune, men, fortsætter hun ”vi har valgt at zoome ind på de mål, som også KL italesætter som dem, der er mest oplagte for kommunerne: Mål 3 og 4, 8, 11, 12 ,13 og 17.” Samtidig fortæller hun, at der ikke er en projektorganisering, som direkte arbejder med Verdensmålene; det er italesat som noget, man hele tiden skal være opmærksom på at integrere i det daglige arbejde.
Assens Kommune er blandt de første 20 pilotkommuner i DK2020-projektet, hvor kommunen i 2019/20 har udarbejdet en klimastrategi med mål om klimaneutralitet og klimarobusthed senest i 2050. Strategien indeholder en lang række indsatser inden for indsatsområderne Energi, Transport, Landbrug og arealanvendelse, Bæredygtige valg og Klimarobusthed – og flere indsatser vil løbende blive udviklet. Klimaarbejdet er en vi-bevægelse, fordi borgere, virksomheder, græsrødder, det offentlige og mange flere skal være med til at løse udfordringen sammen. ”Derfor har Assens Kommune indgået klimapartnerskaber med en række private og halvoffentlige aktører, hvor begge parter forpligter hinanden til at samarbejde mod klimaneutralitet og/eller klimarobusthed” fortæller Gunilla D. Ørbech.
Identificer potentialet
Et godt råd fra Assens Kommune, når man skal til at arbejde med Verdensmålene er, først og fremmest, at identificere, hvor man, som kommune, har det største potentiale. Man kan starte med at gøre status over, hvordan det ser ud i Kommunen ift. de mål og delmål, der er i verdensmålsbeskrivelsen.
Når det kommer til reduktion af klimagasser, pointerer Gunilla D. Ørbech, at det er nødvendigt at lave en baseline: ”Simpelthen at se, hvordan ser det ud i dag, hvad er vores udledning procentvis på de forskellige centrale områder, og hvor er det så, vi bør sætte mest ind”.
Vil du vide mere?
Kontakt projektleder Gunilla D. Ørbech på gunil@assens.dk
Ny strand i byen forhindrer oversvømmelse
Ved Faxe Ladeplads i Faxe Kommune kan bølgerne godt gå højt, og man har derfor lavet nogle tiltag i forhold til klimatilpasning og kystbeskyttelse. Konkret har man ved stensætning og sandfodring forsøgt at bremse bølgerne, så Strandvejen ikke eroderes væk.
Udover at holde vandet væk fra Strandvejen har initiativet skabt begejstring hos borgere og turister, der har fået en sandstrand at boltre sig på – en sand win-win situation.
En ramme for vækst og udvikling
I Faxe Kommune arbejder man med Verdensmål på mange forskellige planer. Blandt andet har man et §17, stk. 4-udvalg, der arbejder på en bæredygtighedspolitik eller -strategi, der gælder for hele kommunens arbejde med Verdensmålene. Verdensmålene er en fast del af diverse politikker og strategier på de forskellige forvaltningsområder. ”Så vi er mange forskellige, der arbejder med det, og på mange forskellige planer. Både bevidst og ubevidst, direkte og indirekte”, fortæller Poul Jensen, der er klima- og bæredygtighedskonsulent i Faxe Kommune. Det er ikke noget banebrydende nyt at arbejde med bæredygtighed i Faxe Kommune – det har man gjort længe, men nu er det blevet politisk besluttet, at Verdensmålene og bæredygtighed skal danne ramme for vækst og udvikling i kommunen.
Bliv ikke forskrækket
Poul Jensen råder andre kommuner til at lade være med at blive forskrækkede over, at Verdensmålene er nogle overordnede mål ”Man skal bare bruge sin sunde fornuft og tænke stort, men starte småt”, fortæller Poul Jensen. Bæredygtighed er ikke noget nyt for kommunerne, det handler mest om at forsøge at gøre det konkret og lave nogle indsatser.
Vil du videre mere?
Kontakt Klima- og Bæredygtighedskonsulent Poul Jensen pojec@faxekommune.dk
Strategi – handleplan – handling
I Kolding Kommunes arbejde med Verdensmål nr. 13, Klimaindsats, er der fokus på to problemstillinger; klimaforebyggelse (reducering af CO2) samt klimatilpasning. I den forbindelse har kommunen formuleret en politisk strategi (Bæredygtighedsstrategi) med en række mål for området, og dernæst skal der lavet en handleplan (DK2020) for, hvad der kræves for at nå i mål. Her har det været vigtigt for kommunen at undersøge, hvad kommunen kan lave af tiltag, der virkelig rykker noget.
Det er ikke noget nyt at arbejde med klima, og i Kolding Kommune har man især kigget på klimatilpasning, energiforsyning af boliger og energiforbruget i egne bygninger. Med strategien sættes der også fokus på en række andre sektorer og områder, hvor man skal gøre en CO2-indsats. Det gælder blandt andet trafik- og landbrugsområdet, og vores vareforbrug. På den måde har Kolding Kommune brugt Verdensmålene til at pege på en række områder, der kan være relevante og vigtige at tage udgangspunkt i, og hvilken rolle, kommunen kan have i arbejde for at komme i mål.
Bæredygtighedsstrategi
Kolding Kommune har udviklet en bæredygtighedsstrategi, der fungerer som en overordnet paraply for hele kommunens arbejde med Verdensmålene. Den politiske strategi indeholder 6 indsatsområder, som via screening af alle 17 Verdensmål og inddragelse af internationale, nationale og lokale eksperter indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi, er fundet særligt relevante i en dansk og koldingensisk kontekst.
Arbejd på tværs – og husk at kigge indad
Som et vigtigt led i arbejdet med Verdensmålene peger Kolding Kommune på, at det i høj grad handler om at få organiseret sig, så man kan understøtte det tværfaglige arbejde. Så man ikke kun kikker på et verdensmål adgang, men kikker holistisk på problemet og løsningsmulighederne. Vores tilgang tager udgangspunkt i et cirkulært mindset og vi vil skabe værditilvækst for flere bundlinjer, når vi går ud og igangsætter tiltag. Derudover er det vigtigt at huske sig selv, som kommune, på, at man skal at feje for egen dør først; det er vigtigt, når man skal lave tiltag og samarbejder med både borgere og virksomheder, at man starter med at kigge indad mod sin egen organisation og overveje, hvad man selv kan gøre for at blive mere bæredygtig.
Vil du vide mere?
Kontakt Klima- og Bæredygtighedskoordinator Torsten Zink Sørensen tozs@kolding.dk
Klimatilpasning
I Rødovre Kommune er der stort fokus på Mål 13, Klimaindsats. I samarbejde med forsyningsselskabet er Rødovre Kommune i gang med at udarbejde masterplaner for klimatilpasning og skybrudssikring. Masterplaner beskriver anlægsprojekter, som tilsammen kan sikre, at servicemål for hverdagsregn og skybrud overholdes i Rødovre. Klimatilpasningstiltagene skal indgå som en naturlig del af bybilledet, og regnvandet skal anvendes som en ressource til at fremme grønne og blå elementer i byen. I byudviklingsområdet ved Rådhuset arbejdes der med klimatilpasning som en integreret del af bybilledet, og der er fokus på at skabe blå- og grønne forbindelser gennem byen. Ud over mål 13, Klimaindsats, arbejdes der i Rødovre i særlig grad med Mål 11, Bæredygtige og lokalsamfund i lokalplanplanlægningen.
Rødovrestrategien – en bæredygtig paraply
I Rødovre Kommunes planstrategi, Rødovrestrategien, er kommunens fem tilgange til bæredygtighed; kulturel-, social-, miljømæssig-, demokratisk- og økonomisk bæredygtighed, koblet op på Verdensmålene. Som en start er der taget udgangspunkt i 8 Verdensmål, men intentionen er, at der i fremtiden skal arbejdes med alle 17 mål. Strategien fungerer som en paraply for den retning, kommunens fremtidige planer og strategier skal bygges op – med fokus på Verdensmålene og bæredygtighed.
I 2019 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes særligt meget med grøn omstilling og de 17 Verdensmål i partnerskaber med virksomheder, borgere og foreninger. Så derfor er Mål 17, Partnerskaber for handling, helt essentielt, og står meget centralt, både som et Verdensmål i sig selv, men også som et værktøj til at løfte de andre mål.
Politisk opbakning, tværfaglig forankring og integrering i det daglige arbejde
For at komme i mål med Verdensmålene kræver det tværfaglig forankring – gerne med en direktion som styregruppe fortæller byplanlægger Maria Thye Lynghøj ”Når det er den brede bæredygtighed, der er fokus på, er det vigtigt at hele organisationen tænker bæredygtigt og samarbejder på tværs”. Samtidig er det vigtigt at prøve at integrere målene i det arbejde, man ellers laver så man prøver at have det i baghovedet.
Vil du vide mere?
Kontakt miljømedarbejder Cecilie Møller Kudahl cn23509@rk.dk
Kontakt byplanlægger Maria Thye Lynghøj cn21112@rk.dk
Vil du være med?
Har din kommune en god indsats indenfor social bæredygtighed, og ønsker I at være en del af KL’s inspirationskatalog, så kontakt os gerne.