Kontakt
Konsulent
Caroline Bak Nygaard
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3944
E-mail: cabn@kl.dk
Tema 4: Stærkere privat-offentlige bysamarbejder og BID's
Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker, ejendomsmægler og andre aktører har stor betydning for, hvordan det går. Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er som bekendt hverken let eller ligetil.
Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker og ejendomsmæglere har stor betydning for, hvordan det går, og bør derfor også påtage sig en aktiv rolle og medansvar i udviklingen af byerne. Udviklingen af bæredygtige byer er med andre ord afhængig af, at byens mange og forskellige aktører kan samarbejde på et strategisk niveau. I praksis er det dog sværere end som så.
Særligt efter nedlukningen af Danmark i forbindelse med Corona-krisen er mange af byens aktører økonomisk udfordret. En af erkendelserne på bagkant af Corona-nedlukningen er, at der er en stor gensidig afhængighed mellem butikker, caféer, restauranter, kulturinstitutioner og eventaktører.
KL foreslår
|
En måde at styrke samarbejdet på tværs af aktører i bymidten, er ved at lade sig inspirere af de udenlandske Business Improvement Districts (BIDs). Det er KL’s opfattelse, at en lovhjemmel til etablering af BID-lignende samarbejder, kan være et centralt redskab til at styrke det strategiske samarbejde i handelsgaderne og dedikere lokale ressourcer hertil. Den lokale opbakning og demokratiske proces er essentiel, men den forpligtende BID-model vil muliggøre og skabe en mere formel ramme for en række nye bysamarbejder i Danmark. Her forpligter byaktørerne sig selv og hinanden i en demokratisk beslutningsproces til at betale til konkrete aktiviteter for at fremme vækst, udvikling og bylivskvalitet inden for eget område. Erfaringerne fra udlandet viser, at kommunen får et stærkere samarbejde med erhvervslivet, og de forenede virksomheder får stærkere gennemslagskraft.
Nogle danske kommuner og handelsbyer arbejder allerede ud fra BID-tanken, og har gjort sig gode erfaringer med at skabe forpligtende samarbejder og rejse dedikerede ressourcer til indsatsen. Andre steder har man forsøgt sig med andre typer af brede samarbejder som fx byforum eller andre samarbejder hvor grundejere, detailhandlere og liberale erhverv deltager i forskellige projekter om attraktive rammer for byliv og handel. Et eksempel findes i Hillerød, hvor byens aktører samarbejder om relevante projekter, der skal samle og markedsføre Hillerød by og Hillerød kommune udadtil.
Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er ikke nødvendigvis hverken let eller ligetil. Traditionelt har handelsstandsforeningerne været rammen om bysamarbejder, og foreningerne har typisk været tegnet af detailhandlen. Den daglige virkelighed har dog ofte været præget af udfordringer med finansiering og nødvendig opbakning blandt byens erhvervsdrivende. Billedet fra store dele af landet er også, at ejendomsejerne har stor indflydelse på byernes udvikling, men ofte er fraværende i den strategiske udvikling af byen. Ejendomsejerne skal derfor på banen og spille en større rolle i udviklingen af bymidterne, da de samtidig vil få stort udbytte af et attraktivt lokalmiljø.
Hvad er Business Improvement Districts?
- BID er en organisatorisk ramme, der fremmer lokalt engagement og tilfører økonomiske ressourcer til afgrænsede geografiske byområder. I udlandet har BID-modellen været en katalysator for at skabe formaliserede partnerskaber mellem det private og offentlige til drift, vedligehold og udvikling af byrum.
- Et BID etableres ved, at et flertal af grund- og/eller ejendomsejere samt erhvervslejere gennem en demokratisk beslutningsproces forpligtiger sig selv og hinanden til at betale til konkrete aktiviteter til at fremme vækst, udvikling og bylivskvalitet inden for eget område.
- BID-tanken hviler således på demokratiske principper, hvor alle bidrager til at løfte bydelen og får tilsvarende medbestemmelse. Fra udlandet er erfaringen, at når et BID først har været etableret én gang, så videreføres det efter de første 5 år og ofte med et større antal ja-sigere.
Hvorfor skal vi have BID-lovgivning i Danmark?
- Som de udenlandske erfaringer viser, at kan man komme meget langt med et fast formaliseret BID samarbejde samtidig med, at man meget effektivt løser de free-rider problemer, som også kendes i Danmark.
- BIDs er i sig selv typisk ikke kommercielle virksomheder, men nonprofitorganisationer, hvor al overskud geninvesteres i området, hvilket giver gode muligheder for at søge fondsstøtte. De kan derfor langtidsplanlægge og komme længere, end man kan med de frivillige modeller, der på nuværende tidspunkt findes i Danmark.
- De frivillige BID’s i Danmark er mindre formaliserede og dermed også mere ”følsomme”, hvis lokale ildsjæle trækker sig ud af samarbejdet, og det er mere ressourcekrævende at løfte et frivilligt BID, når der ikke er en formel ramme og form.
Cases
Samarbejdet om bykernen i Hillerød er forankret i Hillerød ByForum og faciliteres af C4, der er paraplyorganisation for erhverv, handel, kultur, sport & turisme samt uddannelse i Hillerød Kommune. C4 arbejder for at skabe værdi for virksomhederne i Hillerød ved at samarbejde om relevante projekter, der skal samle og markedsføre Hillerød by og Hillerød kommune udadtil. Selvom der er en lang tradition for at samarbejde på tværs i Hillerød, så gør Hillerød ByForum, at flere arbejder i samme retning om de samme initiativer, på samme tid, hvilket giver både ejerskab og handlekraft til byen.
Organiseringen omkring Hillerød ByForum som et Town Center Management er spændende i en dansk sammenhæng. Her samles repræsentanter for ejendomsejere, Hillerød Shopping (Hillerød Cityforening og Slotsarkaderne), liberale erhverv, Hillerød Kommune, kulturen og frivillige inden for et afgrænset geografisk område i en formel foreningsstruktur med vedtægter, forretningsorden, bestyrelse og forretningsplan. Alle væsentlige aktører er dermed repræsenteret, uden at kommunen sidder for bordenden, men indgår på lige fod med resten af samarbejdet.
Resultatet af samarbejdet er, at det har givet genlyd i andre byer og bragt landsdækkende events til Hillerød, skabt medejerskab til udviklingsplaner, givet motivation for nye og flere aktiviteter og f.eks. skabt fremdrift i vejvisningen.
De tre BID-netværk i Gladsaxe er en platform for at skabe konkrete aktiviteter i handelsgaderne i de tre bydele: Søborg, Buddinge og Bagsværd. Hvert BID har 50.000 kroner, som de kan disponere over, og afholder månedlige møder hvor idéer opstår blandt deltagerne. De 50.000 kr. bevilget af Økonomiudvalget. Kommunen har en ”playmaker” knyttet til hvert netværk, som hjælper med at gøre det let at få ansøgninger og ting igennem. De hjælper også med kontakt til gratis vejledning og forretningsudvikling i Copenhagen Business Hub.
Det hele startede i 2018 som et samarbejde mellem kommunen, lokale erhvervsdrivende og handelsforeningerne. Udover aktiviteter i byrummet, har BID-netværkene arbejdet med at tænke i FN’s verdensmål. Man har blandt andet afholdt workshop om, hvordan handelslivet kan indarbejde verdensmålene i deres daglige arbejde ved fx at sælge blomster via Too Good To Go i stedet for at smide dem ud, få bæredygtige produkter på hylden eller vælge kemi fra.
Netværkene er også begyndt at sætte fysiske aftryk i byen, hvor der blandt andet er skabt midlertidige byrum med møbler flere steder i bydelene, fx en strand i Buddinge, pallemøbler i Søborg og små hyggekroge foran butikkerne.
Under Corona-krisen har kommunen og BID-netværket fastholdt sine jævnlige møder i et digitalt format og haft en corona-hotline. Corona-krisen skabte også fornyet interesse for at handle lokalt og mere bæredygtigt, hvor BID-netværkene blandt andet har været en del af den landsdækkende kampagne ’Sæt pris på din by – køb lokalt’, og kædebutikker opfordres til at vise samfundssind ved at engagere sig i det lokale arbejde.
Vejle Kommune arbejder tæt sammen med flere aktører i bylivet for at fastholde og skabe udvikling i detailhandlen. Samarbejdet er bygget op omkring en slags frivillig BID-model, der tilpasses det enkelte BID's kultur med udgangspunkt i dynamikken og mulighederne hos deltagerne. Der er i dag otte forskellige BID's fordelt på fire i Vejle by og et i Børkop-området, et i Egtved, et i Jelling og et i Give. Fælles for dem alle er, at det handler om at deltage, bidrage og skabe noget større sammen end den enkelte kan.
For fem år siden startede det første BID i Vejle, da der var en brændende platform efter opførelse af to indkøbscentre ved gågaden i Vejle. Det resulterede i hurtige og synlige resultater, som andre dele af gågaden også ønskede. Det betød oprettelsen af yderligere tre BID's, således at hele gågaden, inklusiv sidegaden med barer, er repræsenteret. Politisk har det skabt så meget opmærksomhed, at der med kommunens budget for 2017 blev afsat 2 mio. kr. årligt i 2017-2019 til vækst i detailhandlen og videre udbredelse af BID-modellen til centerbyerne (Børkop, Egtved, Give og Jelling). I Vejle by er deltagerne i BIDs udelukkende detailhandlen og enkelte ejendomsejere. I centerbyerne er der større forskelle, hvorfor der samarbejdes bredere med f.eks. sportsforeninger, kulturforeninger, lokalråd og lokale ildsjæle.
Vejle Kommune har valgt at entrere med en ekstern konsulent som facilitator i de omkringliggende byer, og kommunen deltager som ligeværdig part med de øvrige deltagere. Det kontinuerlige samarbejde og fokus fra kommunen bidrager med at skabe større sammenhæng mellem detailhandlen i hele kommunen. Det giver desuden lettere adgangsveje for dialog og samarbejde mellem kommunens forvaltninger, da mange opgaver i BID's ofte kræver flere forvaltningers bidrag til løsning eller udførelse.
Sidst opdateret: 9. august 2024