Kontakt
Konsulent
Caroline Bak Nygaard
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3944
E-mail: cabn@kl.dk
Tema 3: Strategisk udvikling af detailhandlen
Tidligere har de svære vilkår for detailhandlen primært relateret sig til landets mindre handelsbyer, men med konkurrence fra e-handel, og et dalende privatforbrug under Corona-krisen, er bekymringen også blevet massiv i landets største byer.
Samtidig med at en større del af danskernes detailhandel i disse år flytter online og koncentreres i de lidt større byer, kan det også lade sig gøre for mindre handelsstæder at bevare og udvikle en levende detailhandel, hvis den sammenhængende strategi er den rigtige. Faktisk viser erfaringen, at byer ned til 5.000-6.000 indbyggere kan bevare et bredt udbud af butikker, og for byer med væsentlig turisme gælder det byer helt ned til omkring 3.000 indbyggere. Men problematikken rækker sig også til landets større byer. Tidligere har de svære vilkår for detailhandlen primært relateret sig til landets mindre handelsbyer, men med konkurrence fra e-handel, og et dalende privatforbrug under Corona-krisen, er bekymringen også blevet massiv i landets største byer.
Det hele starter med at samle de relevante interessenter. Kommunen kan ikke udvikle detailhandlen alene, og derfor starter den gode detailhandelsstrategi med at samle alle de relevante interessenter som f.eks. butikkerne, city- eller handelsstandsforeninger, erhvervsorganisationer, ejendomsejere og kulturinstitutioner mfl.
Det er ikke kun i de mindre og mellemstore byer, at detailhandlen kan være udfordret. I Københavns Kommune har man også fokus på udvikling af detailhandlen som en del af byudviklingen. Et stigende antal tomme butikslokaler i forskellige bydele i København var årsagen til, at kommunen igangsatte et arbejde for at finde løsninger, der kunne skabe et bedre erhvervs- og byliv på de københavnske handelsgader.
Ligesom i mange andre eksempler understreger eksemplet fra Københavns Kommune vigtigheden af, at man går tværfagligt til værks. Det er både et spørgsmål om planlægning, byudvikling og erhvervsudvikling, derfor er det også vigtigt at have de relevante kommunale afdelinger med om bordet.
Byudvikling og udvikling af detailhandlen er to sider af samme sag. Når stort set alle kommuner på den ene eller den anden måde arbejder med at understøtte en sund udvikling i detailhandlen, er det først og fremmest fordi, det hænger nøje sammen med udviklingen af levende bymiljøer.
Der er mange forskellige greb, kommunerne kan bruge til at understøtte udviklingen af bymidterne, som eksemplerne også viser. En af mulighederne er at investere i de fysiske rammer, forskønne de eksisterende bymidter og pladser, og skabe attraktive opholdsrum, som trækker mennesker til og sørger for at byen følger med udviklingen. Det skaber også kundegrundlag for detailhandel og oplevelsestilbud.
Det er vigtigt, at udviklingen af detailhandlen har et strategisk afsæt og hviler på en politisk og strategisk overvejelse af, hvordan man som kommune vil understøtte udviklingen af en levende detailhandel med et bredt udbud.
Som det også fremhæves i eksemplerne, er det strategiske afsæt vigtigt, men mindst ligeså vigtigt er det, at der er en dedikeret lokal ressource som f.eks. en city-chef, der arbejder med implementering af strategien. Den løbende opfølgning og igangsættelse af initiativer, der skal understøtte strategien, er vigtig for, at strategierne bliver omsat i praksis.
I Ringe på Fyn er der ansat to bymæglere, som aktivt arbejder med at udvikle byen og detailhandlen sammen med handelslivet. Faaborg-Midtfyn Kommune har investeret i projektet, der løber frem til maj 2021.
Bymæglerne er et eksempel på, hvordan man binder den kommunale service tættere sammen med detailhandlen. Et andet eksempel er fra Kolding, hvor man har arbejdet med at sikre detailhandlen en effektiv og smidig sagsbehandling, så love og regler ikke bliver stopklods for udviklingen af detailhandlen.
Der er flere eksempler på, hvordan man som kommune kan tilrettelægge en indsats med konkrete initiativer, udviklingsprojekter og mål for, hvordan man igennem den kommunale sagsbehandling vil bidrage til at sikre detailhandlen gode udviklingsmuligheder.
Cases
I Aalborg Kommune arbejder Peter Bertelsen, Commercial Brand Manager med at udvikle byens detailhandel. Han har base i BusinessAalborg, som er kommunens erhvervsafdeling, hvorfra han har tæt kontakt med byens interessenter inden for detailhandel og uddannelse såvel som kommunens forvaltninger.
At udforme en decideret detailhandelsstrategi har været blandt Peters opgaver. Derfor var det oplagt at samle alle relevante interessenter for at få deres indspark, oplevelser, udfordringer, idéer og drømme på bordet for på den måde at få det bedst mulige afsæt for at udarbejde en fælles strategi. Ifølge Peter er det vigtigt at samle de mange interessenter for at få fælles fodslag og medansvar – det gælder både internt i kommunen og på tværs af detailhandlen – eksempelvis i forbindelse med udvikling af nye byrum. I Aalborg er det blevet til en decideret partnerskabsgruppe på tværs af kommune og detailhandel, som har til formål at styrke Aalborgs pulserende byliv og blive bedre til at tænke eksempelvis events, kulturelle arrangementer, restaurationsliv, detailhandel og turisme sammen.
Gennem partnerskabet er Aalborg Kommune kommet frem til en række prioriteringer og indsatser i forhold til den videre udvikling af byens detailhandel. I strategien er der således indarbejdet en række både små og større projekter, der kombineret med et langsigtet fokus gør det muligt at følge de konkrete resultater af detailhandelsstrategien.
Vejen Kommune har siden 2016 arbejdet med at omsætte den detailhandelsstrategi, som kommunen har fået udarbejdet i samarbejde med handelsstandsforeningerne og butikkerne. En af de vigtigste strategiske målsætninger i strategien er at koncentrere butikker og kundefunktioner i bymidten. Det har også betydet, at Vejen Kommune har sagt nej til flere forespørgsler om at etablere dagligvarebutikker uden for bymidterne. Som supplement hertil er der planlagt et aflastningscenter for særlige butikstyper i udkanten af Vejen for at fastholde handel i kommunen og for også at koncentrere boksbutikkerne.
På baggrund af strategien har Vejen Kommune afsat midler til udskiftning af byinventar i bymidterne samt afsat en årlig pulje til initiativer, der kan udmønte detailhandelsstrategien. Puljen udmøntes af Vejen Kommune i dialog med handelsstandsforeningerne. Aktuelt er kommunen i gang med at styrke koblingen mellem butikkerne og kommunen. Det sker bl.a. via den nyligt afholdte fælles workshop om butikker og byliv, hvor butikker og Økonomiudvalg var i direkte dialog.
I Vejen by styrkes midtbyen yderligere de kommende år gennem en række store anlægsprojekter omkring et nyt bibliotek, nye etageboliger, udvidet kunstmuseum og nyt rådhus. Disse projekter skal bidrage til fortsat aktivitet i midtbyen. Næste udfordring er at binde de store anlægsprojekter endnu bedre sammen.
I Varde har omdrejningspunktet for den strategiske satsning på detailhandel været et ønske om at koble de mange turister ved den jyske vestkyst og detailhandlen i Varde midtby.
Det resulterede i 2015 i en handlingsplan for butikslivet i Varde midtby med fokus på, hvordan butikkerne, erhvervsforeningen og kommunen sammen kan arbejde for at indfri det uforløste potentiale, der ligger i at trække flere af de mange vestkystturister ind til Varde midtby. Der er udarbejdet en shopping-analyse med konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre, og samtidig har Varde Kommune gennemført et større byfornyelsesprojekt i Varde midtby, hvor man styrker koblingen mellem midtbyen og Varde Å og forbedrer opholdskvaliteterne i byen og ved åen.
Man har f.eks. genetableret belægningen på historiske pladser og gader, så byen i højere grad fremstår som den gamle købstad, den er. I den sidste fase af projektet kommer der ny belægning på de to gågader. De fysiske forbedringer bidrager til at forskønne midtbyen og styrke opholdskvaliteten, og sammen med tiltagene i handlingsplanen, skal det gerne fastholde Varde midtby som attraktiv handelsby for borgerne fra lokalområdet og et oplagt besøgsmål for de mange turister.
Bjarne Dyrehauge og Tine Lorentzen er Bymæglere og har sammenlagt 30 timer pr. uge. Deres vigtigste opgave er at skabe samarbejde på kryds og tværs, og ikke mindst bidrage til et godt samarbejde mellem kommunen og de erhvervsdrivende. Bymæglerne er en ny måde at samarbejde på, hvor kommunen er med til at understøtte en funktion, som ellers ikke ville være der.
De to bymæglere arbejder med udviklingen af byen og især med at inddrage detailhandlen i de processer, lokalplaner mv., hvor kommunen har brug for input, så byudvikling og udvikling af detailhandel går hånd i hånd. Et konkret eksempel er, at bymæglerne har en god ide om, hvilken slags butikker der mangler i byen, fordi de igennem deres daglige arbejde kender markedet, herunder hvad der ikke er efterspørgsel efter. Det er med til at kvalificere kommunens planlægning.
Derudover arbejder de med de erhvervsdrivende, som bliver tilbudt workshops, hvor de kan arbejde med deres virksomhed og samtidig sparre med hinanden, så de står stærkere i konkurrencen fra nethandel og større konkurrenter.
I Kolding Kommune er en af de konkrete følger af den strategiske satsning på at fremme detailhandlen, en indretning af den kommunale sagsbehandling, så detailhandlen sikres en hurtig og smidig sagsbehandling.
Når nye butikker og forretninger ønsker at etablere sig, nedsætter kommunen en task force til at hjælpe med at finde en egnet placering og samtidig sikre en hurtig og smidig sagsbehandling. Konceptet kalder Kolding Kommune ”Erhverv I Fokus” (EIF).
EIF sikrer, at adgangen til information og vejledning om sagsbehandling i kommunen er enkel og effektiv, og sikrer en effektiv koordinering på tværs af myndighedsafdelingerne ved at samle kontakten mellem virksomheden og kommunen hos en primær kontaktperson.
I supplement til dette understøtter Kolding Kommune også Kolding Cityforening, ligesom man understøtter detailhandlen gennem andre konkrete initiativer og investeringer. I Kolding prøver man at arbejde med detailhandel, som en del af kommunens generelle arbejde med erhvervsudvikling, selvom der nogle gange er udfordringer på grund af planlovens detailbestemmelser.
Sidst opdateret: 9. august 2024