Temaer indenfor erhvervsudvikling
Tema 1: Detailhandlens vækstpotentiale og betydning for kommunerne
Detailhandelsbranchen har i de seneste år gennemgået en stor forandring, og vi vil givetvis se endnu større ændringer i den nærmeste fremtid både i Danmark og i resten af verden. Men hvad kendetegner lige nu den danske detailhandelsbranche? Er branchens velbefindende udelukkende en markedsudfordring? Og hvilken betydning har branchen lokalt for kommunerne?.
Tema 2: Fysisk planlægning af bymidten
Det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Afvejningen mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.
Tema 3: Strategisk udvikling af detailhandlen
Tidligere har de svære vilkår for detailhandlen primært relateret sig til landets mindre handelsbyer, men med konkurrence fra e-handel, og et dalende privatforbrug under Corona-krisen, er bekymringen også blevet massiv i landets største byer.
Tema 4: Stærkere privat-offentlige bysamarbejder og BID's
Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker, ejendomsmægler og andre aktører har stor betydning for, hvordan det går. Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er som bekendt hverken let eller ligetil.
Tema 5: Digitalisering, e-handel og nye forretningsmodeller
Data, digitalisering, e-handel og nye forretningsmodeller er en del af fremtidens detailhandel, men den teknologiske udvikling er også en udfordring, der stiller nye krav til branchen i både anvendelse og kapital til fornødne investeringer.