Høringssvar: Forslag til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglementet 2018 (BR18) om strammere CO2-krav

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til det foreliggende forslag til ændring af bygningsreglementet (strammere CO2-krav). Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret. KL tager også forbehold for økonomiske følger af ændringen.

Klima og bæredygtighed er højt på den kommunale dagsorden, og KL bakker op om en grøn omstilling af byggeriet i Danmark. Derfor er det positivt, at der blandt aktørerne i byggeriet er høje ambitioner for at bygge bæredygtigt og for at regulere CO2-udledningen i byggesektoren. KL finder det positivt, at kravene til CO2 strammes, og at man differentierer grænseværdierne alt efter bygningstype. Det er ligeledes positivt, at uopvarmede bygninger under 50 m2 er undtaget kravet.

Kommunerne er samlet set den største offentlige bygherre og skal efterleve kravene i nye bygninger. Samtidigt er kommunerne også myndighed på byggesagsbehandlingen og skal modtage dokumentation i byggeansøgninger, foretage byggesagsbehandling i henhold til bygningsreglementet og anden lovgivning og foretage stikprøvekontrol. For KL er det helt afgørende, at bygningsreglementet kan administreres, af hensyn til borgere og virksomheder. Derfor er det vigtigt for KL, at der sikres gode og tydelige rammer, så der ikke er uklarhed om roller, opgaver eller regler i byggesagsprocessen.

Generelle bemærkninger

Arealmæssig regulering af sommerhuse

Vi noterer os, at CO2 er reguleret arealmæssigt, og at grænseværdien for større sommerhuse er højere end for mindre sommerhuse. KL ser en udfordring i, at det er lempeligere at opføre nye store sommerhuse i bygningsreglementet, som med forslagene vil tilskynde etableringen af store sommerhuse. Forslaget vil udfordre de andre værktøjer, kommunerne har til regulering af sommerhuse. Tilskyndelsen til at bygge større sommer og bruge flere ressourcer på disse bygninger står ikke mål med lovens formål om at reducere byggeriets klimapåvirkning.

Lovliggørelse, sanktioner og håndhævelse

KL finder det fortsat problematisk, at dokumentationen for livscyklusanalyse og overholdelse af CO2 grænseværdier ligger ved færdigmelding af byggeriet. Kommunerne har dermed ikke lovmæssigt grundlag for en dialog om overholdelse af kravene, inden bygningen står færdig. Det er afgørende for KL, at der skabes incitament til overholdelse af dokumentationskrav og CO2-grænseværdier. Effekten af at regulere CO2 udledningen kommer først, når lovgivningen fungerer, og alle aktører finder incitament til overholdelse. KL er bekymret for, at håndhævelsen i praksis kommer til at bestå af retslig lovliggørelse (dispensation) og evt. bødestraf. Det står ikke mål med forslaget til bekendtgørelsens formål, og KL og kommunerne ønsker konkrete redskaber til at foretage sagsbehandling eller håndhævelse i tråd med formålet.

Formidling til husejere og ikke professionelle

KL vurderer, at bestemmelserne for en CO2-grænseværdi for mindre huse medfører en stor formidlingsopgave for kommunerne. Denne formidlingsopgave er udenfor den gebyrfinansierede sagsbehandling og vejledning efter forvaltningsloven og byggeloven. Der er risiko for, at sagsbehandlingstiderne på især enfamilieshuse stiger. Hvis ikke formidlingsindsatsen varetages andetsteds end i den kommunale sagsbehandling, mener KL, at der skal ske en DUT-forhandling om formidlingsopgaven. KL mener dertil, at ændringen skal følges op af grundig vejledning til især ikke professionelle bygherrer og husejere.

Udledning fra byggeplads

KL er overordnet set positive overfor regulering af CO2-udledning fra byggepladsen. I den forbindelse vil vi dog efterspørge en nedre grænse for, hvornår kravet træder i kraft. Mange kommuner udbyder ganske små byggerier i fagentrepriser. Det vil kræve en omlægning af mange kommuners arbejde med udbud, da kravene lægger op til, at man i højere grad arbejder med hovedentrepriser for at have et samlet overblik over udledningen på byggepladsen. Denne omlægning er der ikke taget højde for i forslagets økonomiske del.

Mulighed for at overholde energiramme ved renoveringer

KL noterer sig, at dokumentationskravene er forskellige alt efter, om man overholder renoveringsklasse eller energirammen. Vi ser gerne, at det er muligt at vælge, om man vil overholde renoveringsklasse eller energirammen i forbindelse med større renoveringer. Det skal desuden sikres, at man ikke kan undgå klimakravene alt efter, om man overholder energiramme eller renoveringsklasse.

Kategorisering af undtaget byggeri

Det er positivt, at bygningstyperne for undtagelse af kravet om CO2-grænseværdi er angivet ved BBR-koder. Det vejleder både ansøger og myndighed til at forventningsafstemme inden byggesagsbehandlingen. Det er også positivt at se en kobling mellem BBR og bygningsreglementet.

Levetider for midlertidige konstruktioner

Der skal være samspil mellem de levetider, der ligger i midlertidige anvendelser og de klimakrav, der gælder. Det giver ikke mening for myndigheden at skulle efterspørge beregninger og dokumentation med levetid på 50 år i en LCA for midlertidige konstruktioner, der planmæssigt kun må stå 3-5 år.

Økonomiske forhold

Forslaget til ændringerne medfører ikke krav om direkte ændringer i Byg- og Miljøportalen. Alt efter ambitionsniveauet for, hvordan portalen skal understøtte overholdelse af loven fra lovgivers side, kan det blive nødvendigt at justere portalen til at understøtte de nye krav, og det vil kræve økonomisk kompensation.

Vi henviser til KL’s økonomiske høringssvar.