Høringssvar: KL's høringssvar til udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål

KL finder det derfor i udgangspunktet positivt, at der med udkastet til vejledende udtalelse rettes opmærksomhed på en række miljømæssige opmærksomheder, der kan være relevante ift. forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. KL vurderer dog samtidigt, at det er utilstrækkeligt at adressere denne nye opgave for kommunerne med en vejledende udtalelse, der ikke giver entydige svar. Den vejledende udtalelse har ikke direkte retsvirkning, men tillægges alligevel vægt ved sagsbehandling og i klagenævnet. Kommunerne gives dermed ikke et sikkert retsgrundlag til balancering af de klimapolitiske initiativer, der konkret er igangsat vedrørende pyrolyse, og de miljømæssige risici.

Overordnede bemærkninger

KL bemærker, at der med den vejledende udtalelse rettes opmærksomhed på en række usikkerheder og manglende viden om potentielle miljøfare ved biokul. Skrivelsen opfordrer samtidigt til at kommunerne udviser et forsigtighedsprincip i eventuelle tilladelsen og lægger op til, at der foretages konkrete vurderinger af den enkelte konkrete produktion af biokul. Endvidere skal kommunen vurdere det miljømæssige samspil med den konkrete jordbund, der ønskes udbringningstilladelse til.

Den vejledende udtalelse adresserer faren for en ”irreversibel og permanent ændring af jordens struktur” samt fare for eventuel ”frigivelse af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i biokullet”.

Den vejledende udtalelse kan umiddelbart læses således, at kommunerne i den konkrete sagsbehandling i de enkelte tilladelser, skal opnå et højere vidensniveau, end det har været muligt for Miljøstyrelsen forud for den vejledende udtalelse. Det er på den baggrund KL’s vurdering, at der er behov for en mere entydig tilkendegivelse af, hvilke forhold der skal være gældende, før end det er miljømæssigt forsvarligt at give tilladelse til udbringning af biokul samt, hvordan kommunerne konkret skal sikre dette. Såfremt Miljøstyrelsen ikke vurderer, at det overordnet er miljømæssigt forsvarligt at udbringe biokul på baggrund af kendt viden, bør dette tydeliggøres.

KL imødeser udarbejdelsen af relevant lovgivning og vejledning, der kan understøtte en miljømæssig sikker udbringning af biokul, såvel som produktion heraf. En opdateret miljølovgivning er ligeledes et af flere relevante afklaringer, såfremt kommunerne skal planlægge for placering af kommende pyrolyseanlæg, jf. KL’s høringssvar til forslag til ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning.

Specifikke bemærkninger

KL ser behov for, at der i skrivelsen skrives mere om, hvad en udbringningsansøgning bør indeholde: Kan kommunerne eksempelvis kræve analyse af biokullene som en del af ansøgningen? Kan der stilles krav om faststofanalyser, eller udvaskningstest? Skal ansøger levere en risikovurdering? Hvordan får kommunerne oplysninger om, hvilken biomasse der er ”råvare” for biokullene og pyrolyseprocessen? Skal ansøger levere en deklaration for biokullene?

KL bemærker, at ”Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at marken ved udbringning af biokul til jordbrugsformål ikke udgør et anlæg i godkendelsesbekendtgørelsens forstand. Nyttiggørelse af biokul på landbrugsjord kan derfor ikke indføres under et listepunkt.” Det er uklart, hvordan det harmonerer med nyttiggørelse af jord på landbrugsjord til jordforbedring, der i dag betragtes som anlæg og godkendelsespligtigt listepunkt. Det fremgår samtidigt af skrivelsen, at udbringning er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11b – der omhandler anlæg til bortskaffelse af affald.