Høringssvar til tilskudsbekendtgørelse vedrørende vandløbsrestaurering og vejledning

Hermed fremsender KL’s sekretariat høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, EHFAF. 

KL takker for, at høringsfristen for vejledningen efter ønske fra KL blev rykket fra midt juli til midt august. 
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

I forbindelse med offentliggørelse af vandområdeplan 2021-2027 blev der sendt tre bekendtgørelser og to vejledninger i høring. De er tæt relateret. Det er derfor nogle af de samme kommentarer KL har sendt til de 
respektive modtagere i hhv. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen.

Generelle bemærkninger

KL bemærker, at der ikke er sket meget store ændringer i den nye bekendtgørelse og vejledning for tredje planperiode. Det er positivt, at det nu er muligt at få tilskud til udgifter, der er afholdt før ansøgningstidspunktet. Samtidig er der indført en klar adskillelse mellem hvilken type vandløb, der kan modtage støtte under hhv. EHFAF-ordningen og den nationale ordning.

KL påskønner, at der gennem ændring i kriterier for prioritering af ansøgninger lægges op til længere ansøgningsrunder med løbende sagsbehandling. Fleksibilitet i ansøgningstidspunkt har været et stort 
ønske fra kommunerne.

I materialet er der en del fokus på, at kommunerne selv kan lægge finansiering oven i de statslige tilskud. KL gør opmærksom på, at staten har ansvar for 100 % finansiering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering under statens vandområdeplaner. Det bør også gælde fx uforudsete udgifter, således at kommunerne realistisk kan gennemføre indsatserne uden mere eller mindre frivillig egenfinansiering. 

Kommunerne har 1½ år mindre til at implementere planen, pga. forsinkelse. Det betyder, at kommunerne skal nå 6 års oprindelig indsats på ca. 4½ år fra sidste kvartal af 2023 til 2027. KL og kommunerne lægger sig i selen for at nå i mål, men det kræver et fokus fra statens side på at fjerne barrierer og løbende, tæt samarbejde. 

Derfor er det vigtigt: 

• At rammerne for kommunerne bliver så fleksible som muligt, hvis vi 
  skal nå i mål
• At de forskellige tilskudsordninger spiller sammen og der er klare, 
  enslydende regler og rammer samt god vejledning
• At der er gennemsigtighed for lodsejere og at vilkår ikke ændres 
  undervejs i projektet.

Miljøministeriet og Fiskeristyrelsen kunne lade sig inspirere af andre tilskudsordninger for optimering af proces. KL foreslår, at der, ligesom i klima-lavbundsordningen, kun ansøges om tilskud til et projekt om 
vandløbsrestaurering én gang. I forhold til økonomi bør der gives tilsagn til en ramme, som svarer til det maksimale samlede beløb til både forundersøgelse og etablering, der kan gives til projektet for, at det er 
omkostningseffektivt. Miljøstyrelsen kan efter endt forundersøgelse godkende, at projektet går videre til etableringsfasen. Der skal selvfølgelig være mulighed for at forøge den økonomiske ramme i særlige tilfælde. 

Årsværk 

Antallet af timer i et årsværk bør være ens for EHFAF-ordningen og den nationale ordning. 
I vejledningen er et årsværk fastsat til at være 1626 timer i EHFAF-ordningen og 1642 timer i den nationale ordning.

KL mener, at det er en stor forringelse for kommunernes økonomi at hæve timeantallet i et årsværk. KL mener derfor, at timetallet i begge ordninger skal fastholdes som tidligere på 1513 timer. Landbrugsstyrelsen benytter i øvrigt også 1513 timer til et årsværk. I forbindelse med forhandling om økonomisk kompensation til 
kommunerne for ny lovgivning anvendes typisk en timenorm på 1418.

Timesatser for lønkategorier

Når kommunerne søger om projekter, så anvender de normalt timer i kategori 2 og evt. 3 (vejledningen kap. 5.2.1). Timeprisen i kategori 2 er på et niveau, hvor nogle kommunale medarbejdere ikke får dækket hele 
lønnen. Med andre ord er timepris på 393 kr. kr./time for naturvidenskaber, jurister, ingeniøren mm. ikke i tråd med den faktiske løn.

Inddeling i lønkategorier tager ikke højde for, at nogle kommuner kun har 1 eller 2 ansatte, som arbejde med vandløbsprojekter, og derfor ikke kan fordele de enkelte opgaver på flere personer på forskelligt lønniveau. 

Det er i øvrigt heller ikke hensigtsmæssigt at fordele opgaverne i fx en forundersøgelse ud på flere personer, da man så risikerer at miste den ”røde tråd” i projektet og i lodsejerkontakten.

KL mener, at lønkategorierne bør sløjfes, så aflønning på EHFAF-ordningen sker efter samme princip som for den nationale ordning. Hvis det ikke er muligt, så bør timepriserne hæves til det faktiske niveau. Alternativt kan der åbnes for, at der kan søges lønmidler i kategori 1 til ”almindelig” projektarbejde. Ellers er der reelt set et lønloft på 393 kr. og mange kommunerne vil dermed indirekte finansiere gennemførsel af indsatserne.

Uforudsete udgifter

Håndteringen af uforudsete udgifter, hvor der pt. ikke kan opnås midler i tilfælde, hvor der stødes på jordforurening under anlægsarbejde, tvinger kommunerne til at lave omfattende undersøgelser af jordforhold i forundersøgelsen. Dette arbejde vil langt de flest gange vil være unødvendigt og spild af penge.

Erfaringen viser, at jordforurening kan være meget lokal og uforudsigelig. Samtidig oplever kommuner at få afvist dækning af uforudsete udgifter til oprydning af fx byggeaffald på trods af, at de ikke på rimelig vis kunne forudse det.

Hvis Miljøstyrelsen fastholder ovennævnte praksis, bør det beskrives i hvilket omfang, der skal udføres jordbundsundersøgelser for at være dækket ind under ordningen for uforudsete udgifter. Ellers kan man ende 
i en situation, hvor der er lavet jordbundsundersøgelse, som ikke har afdækket en lokal forurening, og som kommunen så alligevel skal dække med egne midler. Det finder KL ikke rimeligt.

KL ønsker at praksis ændres, så fund af forurening under anlægsarbejde dækkes som uforudset udgift. Det vurderes at alternativet, hvor jorden undersøges i forundersøgelsen, samlet set bliver langt dyrere.
Dertil kommer spørgsmålet om Miljøstyrelsen også forventer jordbundsundersøgelser i forundersøgelser uden detailprojekt, hvor det endelige projektforslag først fastlægges under realiseringstilsagnet?

Samlet afsøgning af flere projekter/vandområder

KL mener, at vejledningen bør beskrive, hvordan ansøger skal indhente tilbud på ydelser over 100.000 kr., hvis kommunen har ansøgt flere projekter i samme tilsagn. Det er uklart.

• Må man fx udbyde dem i ét samlet udbud med fællesøkonomi?
• Eller skal de enkelte projekter udbydes enkeltvis og holdes økonomisk 
  adskilt?
• Hvis man fx har søgt 4 projekter i ét tilsagn, må man så udbyde dem to 
  og to?

Frist til ansøgning om projektforlængelse

KL bemærker, at fristen for at søge forlængelse af projektperioden er skærpet fra 10 dage til 2 måneder. KL mener, at det er meget lang tid og ikke realistisk i den virkelige projektverden, hvor mange faktorer kan 
forsinke et projekt tæt på deadline. KL frygter, at det vil resultere i en del unødvendige anmodninger fra kommunerne om projektforlængelse ”for en sikkerheds skyld”.

Der mangler også en klar beskrivelse i vejledningen af konsekvenserne, hvis fristen for ansøgning om forlængelse af projektperioden ikke overholdes. I bekendtgørelsens kap. 9 fremgår det, at kommunen kan 
helt eller delvist miste sit tilskud, hvis der ikke søges om projektforlængelse senest to måneder før dato for projektafslutning.

Økonomisk høring

KL har den 4. august modtaget økonomisk høring med frist den 28. august.