Høringssvar: Nationalt tilskud til vandløbsrestaurering

Hermed fremsender KL’s sekretariat høringssvar til udkast til Vejledning om national tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, 2023.

KL takker for, at høringsfristen for vejledningen efter ønske fra KL blev rykket fra midt juli til midt august.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

I forbindelse med offentliggørelse af vandområdeplan 2021-2027 blev der sendt tre bekendtgørelser og to vejledninger i høring. De er tæt relateret.

Det er derfor nogle af de samme kommentarer KL har sendt til de respektive modtagere i hhv. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen.

Generelle bemærkninger

Det er positivt, at det nu er muligt at få dækket udgift til revisorerklæringer under den nationale ordning. Det burde også indføres under EHFAF-ordningen. Samtidig er der indført en klar adskillelse mellem hvilken type vandløb, der kan modtage støtte under hhv. EHFAF-ordningen og den nationale ordning.

KL påskønner, at der gennem ændring i kriterier for prioritering af ansøgninger lægges op til længere ansøgningsrunder med løbende sagsbehandling. Fleksibilitet i ansøgningstidspunkt har været et stort ønske fra kommunerne.

 Af vejledningen fremgår det, at kommunerne selv kan lægge finansiering oven i de statslige tilskud. KL gør opmærksom på, at staten har ansvar for 100 % finansiering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering under statens vandområdeplaner. Det bør også gælde fx uforudsete udgifter, således at kommunerne realistisk kan gennemføre indsatserne uden mere eller mindre frivillig egenfinansiering.

Kommunerne har 1½ år mindre til at implementere vandområdeplanen, pga. forsinkelse. Det betyder, at kommunerne skal nå 6 års oprindeligindsats på ca. 4½ år fra sidste kvartal af 2023 til 2027.

KL og kommunerne lægger sig i selen for at nå i mål, men det kræver et fokus fra statens side på at fjerne barrierer og løbende, tæt samarbejde.

Derfor er det vigtigt:

• At rammerne for kommunerne bliver så fleksible som muligt, hvis vi 
  skal nå i mål
• At de forskellige tilskudsordninger spiller sammen og der er klare, enslydende regler og rammer samt god vejledning
• At der er gennemsigtighed for lodsejere og at vilkår ikke ændres undervejs i projektet. 

Miljøstyrelsen kunne lade sig inspirere af andre tilskudsordninger for optimering af proces og større fleksibilitet. 

KL foreslår, at der, ligesom i klima-lavbundsordningen, kun ansøges om tilskud til et projekt om vandløbsrestaurering én gang. I forhold til økonomi bør der gives tilsagn til en ramme, som svarer til det maksimale samlede beløb til både forundersøgelse, detailprojekt og gennemførsel, der kan gives til projektet for, at det er omkostningseffektivt. Miljøstyrelsen kan efter endt forundersøgelse godkende, at projektet går videre til etableringsfasen. Der skal selvfølgelig være mulighed for at forøge den økonomiske ramme i særlige tilfælde.

Årsværk (Årsnorm)

Antallet af timer i et årsværk bør være ens for EHFAF-ordningen og den nationale ordning. I vejledningen er et årsværk (årsnorm) fastsat til at være 1642 timer i den nationale ordning og 1626 timer i EHFAF-ordningen. 
KL mener, at det er en stor forringelse for kommunernes økonomi at hæve timeantallet i et årsværk. KL mener, at timetallet i begge ordninger skal fastholdes som tidligere på 1513 timer. Landbrugsstyrelsen benytter i øvrigt også 1513 timer til et årsværk. I forbindelse med forhandling om økonomisk kompensation til kommunerne for ny lovgivning anvendes typisk en timenorm på 1418. 

Uforudsete udgifter

Håndteringen af uforudsete udgifter, hvor der pt. ikke kan opnås midler i tilfælde, hvor der stødes på jordforurening under anlægsarbejde, tvinger kommunerne til at lave omfattende undersøgelser af jordforhold i forundersøgelsen. Dette arbejde vil langt de flest gange vil være unødvendigt og spild af penge.

Erfaringen viser, at jordforurening kan være meget lokal og uforudsigelig. Samtidig oplever kommuner at få afvist dækning af uforudsete udgifter til håndtering af fx byggeaffald på trods af, at de ikke på rimelig vis kunne forudse det.

Hvis Miljøstyrelsen fastholder ovennævnte praksis, bør det beskrives i hvilket omfang, der skal udføres jordbundsundersøgelser for at være dækket ind under ordningen for uforudsete udgifter. Ellers kan man ende 
i en situation, hvor der er lavet jordbundsundersøgelse, som ikke har afdækket en lokal forurening, og som kommunen så alligevel skal dække med egne midler. Det finder KL ikke rimeligt.

KL ønsker at praksis ændres, så fund af forurening under anlægsarbejde dækkes som uforudset udgift. Det vurderes at alternativet, hvor jorden undersøges i forundersøgelsen, samlet set bliver langt dyrere.

Dertil kommer spørgsmålet om Miljøstyrelsen også forventer jordbundsundersøgelser i forundersøgelser uden detailprojekt, hvor det endelige projektforslag først fastlægges under realiseringstilsagnet?

Samlet afsøgning af flere projekter/vandområder

KL mener, at vejledningen bør beskrive, hvordan ansøger skal indhente tilbud på ydelser over 100.000 kr., hvis kommunen har ansøgt flere projekter i samme tilsagn. Det er uklart. 

• Må man fx udbyde dem i ét samlet udbud med fællesøkonomi?
• Eller skal de enkelte projekter udbydes enkeltvis og holdes økonomisk 
  adskilt?
• Hvis man fx har søgt 4 projekter i ét tilsagn, må man så udbyde dem to 
  og to?

Økonomisk høring

KL har den 4. august modtaget økonomisk høring med frist den 28. august.