Høringssvar: Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter samt batteriforordning)

KL’s høringssvar fokuserer på det udvidede producentansvar på emballage og implementeringen af batteriforordningen. Bestemmelserne om engangspladsprodukter og fiskegrej kommenteres ikke, da der her hovedsageligt er tale om præciseringer af gældende lov. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter fra 30. august 2022 og større dele af lovforslaget omhandlende emballage har været sendt i høring tidligere.

Området er centralt for kommunerne, da det vedrører en stor andel af borgernes affald og ændrer substantielt ved kommunernes rolle i affaldssystemet, hvor kommunerne hidtil med få undtagelser (batterier og elektronik) har været ansvarlige for at sikre behandlingen af kommunalt indsamlet affald.

I forhold til første udkast til lovforslaget sidste år ser KL mere positivt på lovforslaget i denne runde. KL finder, at der på en række områder, er blevet lyttet til kommunerne og fundet pragmatiske løsninger, der tager højde for lokale forhold og forsyningssikkerhed.

Lovforslaget er meget langt og komplekst, og er på mange områder ukendt land både for kommuner og producenterne, der skal overtage affaldet. KL opfordrer derfor til et tillidsfuldt og godt samarbejde mellem kollektive ordninger og kommuner om at finde pragmatiske løsninger på de udfordringer, der vil opstå.

Generelle bemærkninger udvidet producentansvar på emballage 

Finansielt ansvar fra 1. januar 2025

For at leve op til EU’s direktivfrist for implementering af det udvidede producentansvar for emballage træder lovforslaget i kraft 31. december 2024, men reglerne får først virkning fra 1. oktober 2025. Der er mange årsager til forsinkelsen, bl.a. ændringer i emballageforordningen, men KL vil gerne påpege, at det betyder, at borgerne i overgangsperioden betaler producenternes udgifter til håndtering af emballage. Der bør derfor indføres et finansielt ansvar fra d. 1. januar 2025 og så lovforslagets organisatoriske ansvar fra 1. oktober 2025.

Positivt med obligatorisk medlemskab af kollektiv ordninger

KL mener, at det er hensigtsmæssigt, at der indføres pligt om tvungent medlemskab af en kollektiv ordning. Det vil kunne reducere antallet af free-riders i systemet både for emballageaffald og for batterier, hvor de mange små aktører vil være nemmere at håndtere i en kollektiv ordning. Ligeledes vil det betyde at det kommunale affald overdrages til aktører, der har affaldshåndtering som deres hovedfokus.

Emballageaffald fra husholdninger

Klogt at vente med et serviceniveau

KL, udvalgte kommuner og de kollektive ordninger har i Forhandlingsudvalget sammen forsøgt at definere et serviceniveau for den kommunale affaldsindsamling. KL finder det på den baggrund positivt, at ministeriet anser indstillingen fra Forhandlingsudvalget som et godt udgangspunkt for det videre arbejde med et serviceniveau. Også fremadrettet anser KL det for vigtigt, at kommunerne får mulighed for at tilpasse løsningerne ud fra den lokale demografi og de fysiske forhold, der findes i kommunerne.

Arbejdet med serviceniveauet viste dog, at det hurtigt bliver vanskeligt og bureaukratisk at fastsætte og arbejde med et serviceniveau. Lovforslagets løsning om at producenterne dækker de faktiske omkostninger for kommunerne er derfor en mindre bureaukratisk løsning end at skulle agere ud fra et defineret et serviceniveau, hvilket burde komme både producenter og kommuner til gode.

KL mener derfor, at behovet for at fastsætte et egentligt serviceniveau bør evalueres sammen med de øvrige delelementer af producentansvaret. Når producentansvaret skal evalueres vil kommunerne også have haft bedre mulighed til at vurdere om udrulningen af de ti fraktioner giver anledning til kapacitetstilpasninger.

Kommunerne arbejder allerede med omkostningseffektivitet

I lovforslaget lægges stor vægt på, at kommunernes indsamling af affald skal ske omkostningseffektivt og der foreslås, at der skal udarbejdes en årlig rapport, der skal dokumentere at kommunerne arbejder med omkostningseffektiviteten.

KL gør opmærksom på, at kommunerne generelt arbejder for at sikre en økonomisk ansvarlig indsamling af affaldet og løbende arbejder med at optimere affaldsordninger. Samtidigt vil kommunerne, i kraft af, at de stadig er ansvarlige for ikke-emballageaffaldet fortsat have et direkte incitament til at sikre omkostningseffektive indsamlingsløsninger.

Samtidigt lægger lovforslaget op til, at Forsyningstilsynet, som skal overvåge det kommunale producentgebyr, vil være med til at sikre, at indsamlingen sker omkostningseffektivt og producenterne kun opkræves gebyr for de opgaver, der indgår i producentansvaret.

Derfor virker kravet om, at kommunerne, oveni Forsyningstilsynets overvågningsindsats, skal udarbejde en årlig rapport, der skal indsendes til Miljøstyrelsen, som en unødig ekstra og fordyrende øvelse, der vil kræve ekstra ressourcer i kommunerne.

I stedet foreslår KL, at kommunerne indledningsvist og ved tildeling af en ny kollektiv ordning beskriver deres indsamlingssystem for den tildelte kollektive ordning, og derefter forpligtes til at afholde årlige møder med den kollektive ordning, hvor der bliver mulighed for erfaringsudveksling og drøfte forslag til forbedringer af kommunernes indsamlingsløsninger. Ved uenighed eller tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en indsamling kan foregå mere omkostningseffektivt, kan den kollektive ordning anmode Miljøstyrelsen om at se nærmere på en konkret kommunes indsamling.

Vejledning til beregning af producentgebyret

Selve reglerne for fastsættelse af producentgebyret, der skal udmøntes i bekendtgørelser, kunne godt være tydeligere beskrevet i lovforslaget. Det er positivt, at der tages højde for, at kommunerne så vidt muligt kan nøjes med at fastsætte gebyret ud fra affaldsordningen med mindre, at det indsamlede blandede affald bliver fordelt mellem to kollektive ordninger. Det er i overensstemmelse med den måde kommunernes gebyrer i dag er skruet sammen.

KL forventer, at der ved udarbejdelsen af producentgebyret i kommunerne vil opstå konkrete spørgsmål, og det anbefales, at det bliver muligt for kommuner at få svar på konkrete tvivlsspørgsmål hos enten Miljøministeriet eller Forsyningstilsynet, når producentgebyret i de første år skal udarbejdes. Det kunne suppleres med vejledninger for beregning og dokumentation samt eventuelt kurser i at få producentgebyret ind i den kommunal budget- og kontoplan.

Overdragelse af affald

Af hensyn til forsyningssikkerhed samt mere stabilitet i indsamlingsleddet er det positivt, at kommunerne, i forhold til sidste høringsforslag, får mulighed for at udpege omlastepladser for affaldet. Det sikrer, at kommunerne bedre kan planlægge affaldsruter optimalt ift. omlastepladser og ikke behøver at omlægge ruter, når tildelingen skifter. Det er også en fordel ift. elskraldebiler, som ikke har stor rækkevidde.

For affald fra genbrugspladser, som ikke skal omlastes, er det fornuftigt, at producenterne er ansvarlige for at udpege en plads eller et behandlingsanlæg. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der kom et krav om, at producenternes modtagepladser skal ligge i rimelig afstand fra kommunerne, men generelt har både kommuner og producenter en interesse i at sikre, at transporten bliver så billig så muligt, så derfor bør de være en fælles ambition for kommuner og kollektive ordninger at finde de løsninger, der skaber den bedst mulige logistik.

For affald der i dag kører direkte fra rute til behandlingslæg er det vigtigt, at kommunerne i så god tid som muligt inden d. 1. oktober 2025 får at vide, hvilket anlæg den kollektive ordning planlægger at anvende. Derved kan kommunen vurdere, om der er behov for at etablere eller indgå aftale med en plads om at omlaste affaldet, inden det køres videre til behandlingsanlægget.

Det er i lovforslaget anført, at der kan stilles krav til affaldets renhed, så der sikres høj reel genanvendelse. KL gør for god ordens skyld opmærksom på, at det i høj grad afhænger af, hvor gode borgerne er til at sortere og kommunen kun kan arbejde med at forbedre renhedsgraden gennem kommunikationsindsatser og udsortering af grove fejlsorterede elementer.

Tildeling af affald og tildelingsperioder

Ift. tildeling af kommunalt indsamlet husholdningsaffald til kollektive ordninger anerkender KL, at det er en svær opgave at matche kommuner med producenter/ kollektive ordninger. KL finder det positivt, at der i tildelingen forsøges at tage højde for at alle affaldsfraktioner i en kommune og i fælleskommunale løsninger så vidt muligt tildeles samme kollektiv ordning. Det vil lette logistikken og gøre samarbejdet mere smidigt.

I lovforslaget foreslås det, at kommunerne tildeles de kollektive ordninger indledningsvist i en 15 måneders periode, og at affaldet derefter tildeles for længere perioder. KL anerkender, at det er hensigtsmæssigt pga. de mange usikkerheder i tildelingen, at den indledende tildelingsperiode er relativt kort. KL ser dog gerne, at de efterfølgende tildelinger bliver på længere end de foreslåede 24-36 måneder. Miljøministeriet opfordres derfor på at bestræbe sig på så lange tildelingsperioder som muligt.

Det foreslås, at kommunerne af hensyn til den tildelte kollektive ordning ikke ændrer på sammenblanding /indsamling af fraktioner i en tildelingsperiode. Det virker uhensigtsmæssigt og vil resultere i en del utilsigtede sideeffekter. Kommunerne vil i så fald kun have ændringsvinduer hvert 2-3 år og blive nødt til at indrette deres affaldsordninger og udbud efter tildelingerne. Derved vil der, som sås ved udrulning af de 10 fraktioner, hvor mange affaldsordninger blev ændret samtidigt, kunne opstå flaskehalse i levering af materiel. Ligeledes vil kommunerne udbyde affaldsindsamlingen samtidigt, hvilket alt andet lige vil give et ustabilt marked for indsamlingsydelser.

Kompensation for emballageaffald, der ikke overdrages til producenter

Med lovforslaget foreslås det ikke, at der udarbejdes fordelingsnøgler i emballager og ikke-emballager for alle fraktioner indeholdende emballage, der afleveres i det kommunale affaldssystem. Det betyder, at det kommunale affaldsgebyr skal dække nogle omkostninger, der rettelig burde dækkes af producenterne af emballage. Det gælder bl.a. korrekt sorteret emballage fra farligt affald, der indsamles i røde bokse. KL vurderer ikke, at det vil være en særlig stor opgave at få etableret et finansielt ansvar for den fraktion og opfordrer derfor til, at det kommer til at indgå i producentansvaret fra starten.

I lovforslaget står desuden, at genbrugsemballager håndteres i et særligt loop, og at producenterne af genbrugsemballager skal tage dem tilbage, når det bliver affald. Ofte er der dog risiko for, at genbrugsemballagerne, når de bliver til affald, ”strander” i de kommunale affaldsindsamlingssystemer, og det virker uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan få dækket omkostningerne til at få dem håndteret.

Ligeledes kompenseres kommunerne kun for ”korrekt sorterede emballager” i restaffaldet, og ikke for størstedelen af emballagerne i restaffaldet, som er ”ukorrekt sorterede”. Det er også uklart, hvordan kommunerne kan blive kompenseret, hvis de fx vælger at etablere et restsorteringsanlæg, for at håndtere de ”ukorrekt sorterede emballager i restaffaldet”.

Ikke-emballage affald fra husholdninger

Afsætning af materialer og genanvendelsesmål

Generelt er der i lovforslaget mange tiltag for at få kommunerne til at agere omkostningseffektivt, men ikke ret mange krav til at de kollektive ordninger skal agere omkostningseffektivt eller miljømæssigt hensigtsmæssigt. Det er ikke klart, hvordan et nøgletalssystem vil kunne sikre omkostningseffektivitet, hvilket er i kommunernes interesse i forhold til den andel af ikke-emballager, som overdrages til de kollektive ordninger.

Det bør derfor overvejes, hvilke virkemidler, der kan anvendes for at sikre en omkostningseffektiv (og miljømæssig hensigtsmæssig) behandling af ikkeemballage affaldet. Det bør desuden bl.a. tydeliggøres, at de kollektive ordninger skal oplyse kommunerne om, hvor affaldet behandles, fejlsortering, mv.

Emballageaffald fra erhverv

Emballageaffald indsamlet sammen med husholdningsaffaldet

KL kvitterer for, at man har ændret den foreslåede løsning for kommuner, der indsamler affald fra erhverv svarende i art og mængde fra sidste lovforslag således, at kommunerne nu kompenseres for indsamlingen sammen med indsamlingen af det øvrige husholdningsemballageaffald. Derved slipper de små virksomheder, der får indsamlet deres affald af kommunen, for individuelt at skulle søge om kompensation hos en kollektiv ordning. Det virker som en mere smidig og administrativ let løsning.

I tillæg til det ville det også være administrativt lettere, hvis andet erhvervsaffald indsamlet af kommunen, men ikke sammenblandet med husholdningsaffald, kunne overdrages på lige fod med affald indsamlet blandet fra husholdninger og erhverv.

Generelle bemærkninger udvidet producentansvar på batterier

Uklart retsgrundlag for fremtidig indsamling af batterier

Danmark har en af Europas højeste indsamlingseffektiviteter af batterier og med den kommende forordning, hvor kommunerne ikke længere har ansvaret for batteriindsamlingen, kan der være bekymring for, at der i en overgangsperiode ikke vil blive indsamlet lige så mange batterier. KL opfordrer derfor Miljøstyrelsen og Miljøministeriet til at bistå med at afklare de mange juridiske problemstillinger, der følger af det ændrede retsgrundlag.

Med lovforslaget er det fx ikke klart, hvordan Miljøministeriet forventer, at batterierne vil blive indsamlet, når der ikke længere er krav om, at kommunerne skal indsamle dem. Der savnes også overvejelser om, hvordan kommunerne skal håndtere de batterier, der trods en anden indsamlingskanal, havner i den kommunale indsamlingsordning til farligt affald. Og hvordan en sådan udgift skal dækkes.

I lovforslaget savnes også en yderligere uddybning af, hvilke krav Miljøstyrelsen forventes at sætte til et dækkende indsamlingsnet for producenter. Er det fx nok med offentligt opstillede beholdere, eller skal det være husstandsindsamling? Der savnes også en uddybning af kravene til en kontrakt mellem kollektivordning og indsamlingskanal.

Derudover har Miljøstyrelsen oplyst om, at der vil være en overgangsperiode frem til 1. januar 2026, hvor kommunerne stadig skal forestå indsamlingen af batterier og blive kompenseret via DUT. KL undrer sig over, at den overgangsperiode ikke er nævnt i lovforslaget, og det rejser en del spørgsmål angående hjemmelsgrundlaget i overgangsperioden.

Større økonomiske konsekvenser ved indsamling af batterier

Under afsnittet om økonomiske konsekvenser for batteriindsamlingen står, at kommunernes indsamling af batterier forventes, at udgøre 16,9 mio. kr. i 2026. Dette tal er markant underestimeret. Niras har for KL udarbejdet en rapport, der skønner, at omkostningerne var ca. 26 mio. kr. i 2022: Omkostninger ved indsamling af bærebare batterier (kl.dk) og det er uklart, hvordan Miljøministeriet har opgjort tallet til 16,9 mio. kr.

Specifikke bemærkninger

Nogle af lovforslagets bemærkninger går igen under flere punkter. I nedenstående er så vidt muligt kun kommenteret én gang.

Lovforslagets baggrund

I lovforslagets baggrund står, at når producenter har et ansvar for affaldsfasen, så får de økonomisk incitament til at reducere materialeforbruget. Den samme forhåbning gentages i afsnittet om ”Konsekvenser for FN’s Verdensmål”. Det lyder intuitivt rigtigt, men selv i lande, hvor producenterne har haft ansvaret for emballagen i mange år, er emballagemængderne fortsat med at stige. Det er derfor vigtigt, at den kommende lovgivning med de graduerede gebyrer, giver et stærkt økonomisk incitament til mere bæredygtige emballager.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Der står i afsnittet om ”Konsekvenser for FNs Verdensmål, at oprydningsansvaret vil have positive konsekvenser for engangsplastprodukter, som ofte ender i havmiljøet. Det er muligt, at det gælder globalt, men det er ikke KL’s indtryk at det er et problem i Danmark, hvor kommunerne sammen med staten via det skattefinansierede område, har fjernet henkastet affald fra det offentlige rum. Det kan snarere være forhåbningen af producentansvar på fiskenet vil gøre op med spøgelsesnet i havet.

Til nr. 7

Genbrugsemballage

Det foreslås i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke skal have det organisatoriske ansvar eller kompenseres for genbrugsemballage, når dette bliver til affald. Det er dog svært at se, hvordan det kan undgås at affaldet havner i de kommunale indsamlingssystemer fx på genbrugsstationer. Det ses bl.a. i dag, hvor Arla mælkekasser afleveres på genbrugspladserne og er svære for kommunen at få afhentet igen.

Rapport om omkostningseffektivitet

I forhold til at kommunerne skal udarbejde en årlig rapport og redegøre for omkostningseffektiviteten, så kan KL oplyse, at kommunerne allerede i dag arbejder med at sikre omkostningseffektivitet i indsamlingen (og for nuværende også i behandlingen). Typisk sker det i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner hvert 6 år, hvor det samlede affaldssystem tages op til revision, hvilket så igen udmøntes i de kommunale udbud af affaldsindsamlingen. Lovforslaget indfører dermed en ekstra administrativ byrde for kommunerne, uden at der samtidigt kan forventes de store årlige ændringer i en sådan rapport.

Derudover savnes format og omfang for en sådan rapport samt også konkrete overvejelser om, hvordan rapporten skal anvendes. Der er risiko for meget detaljerede rapporter, hvor Miljøstyrelsen drukner i informationer fra 98 kommuner eller meget overordnede rapporter, som alligevel ikke kan anvendes til noget. Derudover virker det uklart, hvorfor rapporten skal sendes til Miljøstyrelsen, når det i øvrigt er Forsyningstilsynet, der skal føre tilsyn med producentgebyret.

KL opfordrer til, hvis Miljøministeriet går videre med kravet om, at kommunerne skal udarbejde en rapport, at den laves på baggrund af en skabelon, der er nem at udfylde og ikke kræver et stort ressourcetræk i kommunerne.

Det fremgår af punkt 7, at rapporten skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Det giver selvfølgelig øget transparens, men vil også kunne give kommunen flere borgerhenvendelser og dermed et øget ressourcetræk og højere administrationsomkostninger i kommunen.

Til nr. 9

Emballage i restaffaldet

KL gjorde i høringssvaret til det første lovforslag om udvidet producentansvar opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, at de kollektive ordninger ikke skal betale for ukorrekt sorteret emballage i restaffaldet, som udgør langt den største andel af emballager i resteaffaldet. Der findes allerede valide opgørelser af, hvor meget emballage, der findes i restaffaldet. KL mener, at eftersom formålet med indførsel af udvidet producentansvar er at skabe incitament til mere miljøvenlige produkter og emballager (s. 138) bør producenterne betale for håndteringen af alle emballager sat på markedet uanset om de udsorteres eller ej.

Anvendelse af nøgletal og behandling af ikke-emballage

På producentsiden foreslår lovforslaget, at der vil blive anvendt nøgletalsmodeller til at fastsætte omkostninger til transport og behandling. Beregningsmetoden skal ifølge lovforslaget udarbejdes på baggrund af et udvalg med repræsentanter fra virksomheder, indsamlingsvirksomheder og producenter (eller kollektive ordninger). Eftersom en del af modellen vil berøre behandling af ikke-emballager bør kommuner også deltage i et sådant udvalg.

Da markedet for genanvendte materialer fluktuerer, opfordrer KL til, at der løbende holdes øje med prisudviklingen på behandlings- og afsætningsmarkedet og nøgletallene opdateres jævnligt, fx kvartalsvist.

Det er i lovforslaget uklart, hvilke incitamenter der er for at sikre højkvalitetsgenanvendelse af kommunernes affald, når det overdrages til producenterne.

Mange steder i lovforslaget fremgår det, at kommunerne skal betale for behandlingen af ikke emballageaffaldet til de kollektive ordninger. I en del henseende er der vel tale om, at kommunerne skal have betaling fra de kollektive ordninger for salg af ikke-emballager, fx pap eller papir, som har en positiv værdi på markedet.

Serviceniveau

I punkt 9 beskrives de ting et serviceniveau skal kunne. Baseret på erfaringer fra Forhandlingsudvalget, mener KL, at det bliver svært at fastsætte et serviceniveau, der kan rumme alle hensyn uden at det samtidigt bliver meget bureaukratisk.

Det oplæg som de kollektive ordninger og kommunerne sammen med KL fremlagde, var et skridt i den rigtige retning, men stadig vil det fortsat være svært at få udarbejdet et serviceniveau, der både er simpelt og gennemsigtigt, sikre omkostningseffektive løsninger og samtidigt giver lokal fleksibilitet. KL foreslår derfor, at man afventer erfaringer med den nuværende løsning, inden man tager stilling til behovet for et serviceniveau.

Til nr. 11

Tildeling

KL har forståelse for, at tildelingsperioden indledningsvist er kort, men håber, at det bliver muligt med tildelingsordninger på mindst 36 måneder, da det vil lette planlægning og koordination mellem kommuner og kollektive ordninger. På baggrund af de relativt korte tildelingsperioder synes det også unødigt med en undtagelse med genberegning og evt. skift af kollektiv ordning, men KL anerkender, at det selvfølgelig kan blive nødvendigt ved pludselige ændringer i markedet.

I forhold til tildeling af kommuner baseret på deres affaldsmængder gøres opmærksom på, at kommunernes affaldsmængder baseret på data i ADS kan være en fejlbehæftede. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at data kvalitetssikres med den pågældende kommune.

Finansielt ansvar

I lovforslaget står, at emballage af tekstil, porcelæn, keramik samt emballage, der korrekt sorteres som farligt affald ikke vil indgå i tildelingsordningen og producenterne i første omgang ikke vil afholde omkostningerne for det. Det kan være forståeligt for tekstil, porcelæn og keramik, som alt andet lige vil dreje sig om relativt små mængder. På sigt bør der dog indføres et finansielt ansvar for disse fraktioner også.

For emballage, der er korrekt sorteret som farligt affald bør der indføres et finansielt ansvar sammen med det øvrige producentansvar. Det er en dyr fraktion at håndtere for kommunerne, og Miljøministeriet vil relativt nemt kunne skaffe oplysningerne om andelen af emballage i deres farlige affald fra de kommunalt ejede modtageanlæg for farligt affald.

Dokumentation for omkostninger

På side 195 står, at der skal fastsættes regler om opgørelse og dokumentation for de kollektive ordningers omkostninger til ikke-emballage. KL forudsætter, at dokumentationen gøres tilgængelig for de kommuner, som har fået tildelt den pågældende kollektive ordning. Såfremt nøgletallet efterjusteres af Miljøstyrelsen, virker det hensigtsmæssigt, at der skal foretages en efterregulering af opkrævningen/betalingen til kommunen, og det ikke kun er en mulighed, som det fremgår af lovforslaget nu (”dennes kollektive ordning kan foretage en efterregulering”).

Til nr. 17

Dokumentation

Det fremgår af bestemmelsen, at producenterne/de kollektive ordninger skal oplyse om omkostninger, behandling, opnåelse af genanvendelsesmål, etc. til brug for tilsynet. Eftersom der i praksis vil være samme behandling af emballage- og ikke-emballage mener KL, der pligten til oplysning ved udmøntning bør udvides til at omfatte den kommune, der har afleveret indsamlet emballage og ikke-emballage til den pågældende kollektive ordning.

Derudover gør KL opmærksom på, at det er vigtigt, at kommunerne i det omfang affaldet ikke bliver vejet, når det kører ind på den kommunalt udpegede omlasteplads kan få oplysninger de indvejede mængder, således at kommunerne et sted i værdikæden kan se, hvor meget affald, der er indsamlet fra deres kommune.

Til nr. 19

Fordelingsnøgler mellem emballage og ikke-emballage

I fht. fordelingsnøgler mellem emballage og ikke-emballage opfordrer KL til, at man med et fast interval, fx hvert tredje år gentager analyserne af affaldet, således at fordelingen mellem emballage og ikke-emballage svarer til affaldet sammensætning.

I bemærkningerne fremgår, at kommunerne kan kompenseres for indsamling af andre emballager på genbrugspladsen, end dem Miljøstyrelsen har udarbejdet fordelingsnøgler på, såfremt de er i besiddelse af ”retvisende fordelingsnøgler”. Det er uklart, hvem der skal tage stilling til, om fordelingsnøglerne er retvisende. Det er unødigt dyrt, at hver enkelt kommune skal foretage samme undersøgelse, så det vil være hensigtsmæssigt, at flere kommuner anvendte de samme fordelingsnøgler, hvis de indsamlede samme fraktioner. Det er dog uklart i så fald, hvor mange kommuner/forsyningsselskaber må anvende samme fordelingsnøgle. Samtidigt vil det kunne give anledning til systematiske forskelle i genbrugsgebyrerne, hvis nogle kommuner vælger at blive kompenseret for fx flamingo og andre ikke. Derfor foreslås der, at Miljøministeriet midlertidigt -indtil egne analyser er gennemført går i dialog med kommunerne og kollektive ordninger om at finde nogle midlertidige nøgler evt. baseret på lokale fordelinger og lokale undersøgelser, som midlertidigt fungerer som nationale nøgler for de genbrugspladser, hvor de pågældende affaldstyper afleveres.

Producentgebyret

Ift. producentgebyret er det uklart i hvilket omfang Miljøministeriets tekst om, at ”det er hensigten, at der skal fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal fastsætte et gebyr pr. affaldsordning”, afviger fra de gældende gebyrbestemmelser (miljøbeskyttelsesloven § 48 stk 3.), hvor der står, at ”der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning”.

Ift. betaling til producenter, så fremgår det, at udgifterne til behandling af ikke-emballageaffald skal konteres på særskilt i det kommunale budget og regnskabssystem. KL gør opmærksom på, at de enkelte ordninger stadig skal hvile-i-sig-selv, så det er vigtigt, at betalingen kan konteres på de nuværende funktioner.

Til nr. 29

Perioden fra 18. august 2025 til 1. januar 2026

Miljøstyrelsen har d. 15. marts 2024 sendt en mail til medlemmerne af Dialogforum for Batterier om, at der vil være en overgangsordning fra bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven ophæves d. 18. august 2025 frem til d. 1. januar 2026. Det fremgår af mailen, at kommunerne i perioden vil blive kompenseret for indsamlingen via DUT og de kollektive ordninger fra 1. januar 2026 selv organiserer indsamlingen. Det fremgår der ikke noget om i lovforslaget, hvilket giver anledning til overvejelse af, hvorvidt kommunerne i overgangsperioden vil have hjemmel til at indsamle batterierne. Der vil jo i overgangsperioden ikke være en pligt til at indsamle batterierne, og de endnu ikke har indgået aftaler med de kollektive ordninger om at fungere som indsamlingskanal?

På side 252 fremgår, at de kollektive ordninger har pligt til at levere oplysninger om, hvilke kriterier de stiller til affaldsbehandlingsanlægget. Der savnes dog information om, hvilke sanktionsmuligheder Miljøstyrelsen har i så fald, at kriterierne ikke er tilfredsstillende.

Til nr. 54

Papiraffald

Det er fornuftigt, at der er blevet muligt for at kommuner, der indsamler papir særskilt ikke skal overdrage papiraffaldet til producenterne grundet den lille andel af emballager. Der gøres desuden opmærksom på, at det er hensigtsmæssigt (også i den sammenhæng), at der løbende foretages analyser af fordelingen mellem emballage og ikke-emballage i de forskellige affaldsfraktioner, da det kan forventes, at affaldets sammensætning ændres over tid.

Uklar formulering

Øverst s. 292. er det ud fra sætningen uklart, om der er et finansielt ansvar på emballageaffald sorteret som farligt affald. ”Det er ikke hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal overdrage emballageaffald sorteret som farligt affald eller emballageaffald korrekt sorteret som restaffald, hvor producenterne alene har et finansielt ansvar.”. Det vil i så fald være i modstrid med de generelle bestemmelser s. 74, hvor der står, at producenterne ikke forpligtes til at afholde omkostningerne.

KL står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til høringssvaret.