Høringssvar: Drikkevandsbekendtgørelsen

Generelle bemærkninger

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret. KL kvitterer for, at Miljøministeriet afholdt et interessentmøde under høringen af bekendtgørelserne, hvor mange spørgsmål kunne afklares. KL har både generelle og specifikke bemærkninger til udkastet.

Sammenhæng mellem Drikkevandsdirektiv og Vandrammedirektiv
KL mener, at det er væsentligt, at drikkevandsbekendtgørelsen - med baggrund i EU’s Drikkevandsdirektiv - ses i sammenhæng med den samlede vandplanlægning i vandrammedirektivet. Det er vigtigt, at der sker en koordination af de risikovurderinger, der foretages af tilstrømningsområderne, forsyningsnettet og forbrugernes fordelingsnet i relation til de kontrolprogrammer, som drikkevandet reguleres ud fra.

Jupiter og nye krav om indberetning

Bekendtgørelsen fastsætter en del nye krav til kommunerne og vandforsyninger om indberetning til Jupiter. Systemet er dog ikke klar til denne type indberetninger. Det fremgik på interessentmødet i Miljøministeriet den 7. maj, at ministeriet arbejder på en løsning til midlertidig indberetning via skemaer. KL mener, at det er uacceptabelt med et krav i en bekendtgørelse, som kommunerne i praksis ikke kan overholde. Der bør skrives, at indberetning skal via skemaer og så kan bekendtgørelsen tilpasses, når Jupiter er klar. Det sker forventeligt først fra 2027. KL vil gerne se de omtalte skemaer og have et overblik over, hvor meget det vil fylde i kommunernes administration.

De mange nye krav til kontrol, dokumentation og indrapportering kaster igen lys over, hvor meget vi mangler digitalisering af drikkevandsområdet. En digitalisering af drikkevandskontrol, fornyelse af Jupiter databasen samt udvikling af gode systemer til indberetning af data er afgørende for, at kommunerne kan løfte de nye opgaver. Digitalisering af drikkevandskontrol og fornyelse af Jupiter databasen er så småt ved at blive løbet i gang, men forventes først i drift fra 2027. Det betyder, at kommunerne får svært ved at løfte de kommende opgaver indtil da.

Harmoni i tid

Risikovurdering og kontrolprogrammets interval bør også tidsmæssigt koordineres således, at intervallerne for risikovurderinger af tilstrømningsområder, forsyningsnettet og forbrugernes fordelingsnet harmonerer med kontrolprogrammernes varighed. Ellers får en ændring fra 5 års til 6 års intervaller for kontrolprogrammerne i drikkevandsbekendtgørelsen ikke den optimale effekt.

Sprog og formuleringer

KL har forståelse for, at drikkevandsbekendtgørelsen skal leve op til EU’s Drikkevandsdirektiv. Men sprog og formuleringer i bekendtgørelsen er meget direktivnære og dermed meget knudrede. Dertil anvendes der meget overordnede formuleringer, som giver anledning til fortolkning, fx i § 6, hvor der nævnes specifikke forhold, men skrives ”relevante forpligtigelser”.

Et andet eksempel er indikatorparametre. I forskellige sætninger optræder indikatorparametre ofte sammen med kvalitetskrav, som fastsættes til direktivparametre, fx: §19 stk. 1- 3. linje … ”overensstemmelse med de fastsatte kvalitetskrav krav og indikatorparametre…”. Her er der for det første noget sprogligt. Det er et ”krav” for meget, eller et ”og” der skulle være et ”og krav til” ellers hænger ”indikatorparametre” uforståeligt i sætningen.

Der er også krav til indikatorparametrene (jævnfør bilag 1 c). For det andet er det en sammensætning af en værdi (kvalitetskravet) og en parameter (et stof, bakterie eller en samleparameter), hvor værdien kan overskrides, men det kan parameteren ikke. Sammensætningen med ”kvalitetskrav og indikatorparametre” går igen flere steder.

Definitioner

Bekendtgørelsen anvender forskellige ord om samme begreber - fx tilstrømningsområdet til indvinding af drikkevand - områder, hvor vandet indvindes fra – vandindvindingsoplandet – indvindingsområdet – indvindingsoplandet. Nogle af disse ord/vendinger dækker over det samme, mens andre ikke er det samme. Det gør det vanskeligt at forstå bekendtgørelsen. Der bør anvendes samme ord om samme begreb og de bør defineres i bekendtgørelsen.

Behandlingskemikalier og filtermedier

Der er lagt op til, at vandforsyningerne skal lave egenkontrol ift. behandlingskemikalier og filtermedier. Kommunerne vil dog fortsat have en forpligtigelse i forbindelse med det tekniske tilsyn på vandværket. Derfor er det vigtigt med tæt kommunikation mellem Miljøstyrelsen og kommunerne omkring de gældende EU-standarder og positivlisten til behandlingskemikalier og filtermedier. Det bør tydeligt fremgå af bekendtgørelsen, at den vandbehandling, som ikke er en del af vandforsyningsanlægget, men som foregår inde i den private bolig, fx kulfiltrering eller blødgøring mv, ikke er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens regelsæt. Og kommunerne derfor ikke har en tilsynsforpligtigelse jf. drikkevandsbekendtgørelsen. En evt. tilsynsforpligtigelse i den private bolig har hjemmel i byggeloven.

Fortolkning og vejledning

Bekendtgørelsen er et direkte arbejdsredskab for kommunerne i deres myndighedsarbejde. KL er bekymret for, at de vage formuleringer åbner op for mange forskellige fortolkninger. Det er derfor vigtigt med en omfattende ny vejledning til drikkevandsbekendtgørelsen for at understøtte ens sagsbehandling i kommunerne og undgå, at kommunerne skal afvente klagesager for at kunne tolke bekendtgørelsen ens. Eksempler er ”informeres på passende vis” og ”på nogen anden rimelig måde”.

Kogevejledning

Den nuværende ’kogevejledning’, Vejledningen om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, er fra marts 2013. Denne vejledning bør opdateres og udvides, så den beskriver, hvornår der er sundhedsfare ved overskridelse af indikatorparametrene i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1c. Det er væsentligt, at kommunerne ved, hvordan de skal følge op og håndhæve i forhold til indikatorparametrene, da en meget stor del af den kommunale administration ifm. forureningssager sker pga. overskridelser af indikatorparameter som fx coliforme bakterier, kimtal 22 og filtreparametre. Der skal i vejledningen beskrives evt. forskel mellem almene vandværker og forskellige typer af ikke almene vandværker med kontrolprogram.

Operationelt kontrolprogram

I høringsmaterialet er indsat forslag til et nyt afsnit 3 i Bilag 4 om operationelt kontrolprogram. KL mener, at det tydeligt skal fremgå, om det operationelle kontrolprogram er en del af et kontrolprogram. Om kontrolprogram er fastsat efter § 13, og om disse prøver er omfattet af krav i § 17 om brug af akkrediteret laboratorium og pligt til indberetning af resultater af analyser til Jupiter jf. § 32. Det er uklart i det nuværende udkast.

Specifikke bemærkninger til de enkelte paragrafer

Definitioner

KL har en række bemærkninger til kapitel med definitioner i Drikkevandsbekendtgørelsen.

§ 3 stk. 1 nr. 2)
Under begrebet ’Forbrugerens fordelingsnet’ er det uklart, om der sker en sammenblanding af ansvar og ejerskab af de forskellige installationer, fx er vandmåleren hos forbrugeren vandforsyningens ejendom. Definitionen bør tydeliggøres.

§ 3 stk. 1 nr. 4)
Der bør redegøres yderligere for begrebet ’Fare’. KL mener, at formuleringen er uklar i bekendtgørelsen.

§ 3 stk. 1 nr. 5)

Det bør præciseres, at det er kemikalier og filtrer ifm. vandbehandlingen i vandforsyningsanlægget, da forbrugernes egne installationer fx inde i boligen ikke er omfattet, fx et monteret kulfilter.

Undtagelser

§ 5 stk. 1)
KL gør opmærksom på, at der er en forskel i beskrivelsen af hvilke enheder, der ikke er omfattet af kvalitetskravene. I bekendtgørelsen gøres der opmærksom på, at der er en forskel i den nye bekendtgørelse under punkt 2 (én husstand der indvinder < 10 m3/dag uden kommerciel eller offentlig aktivitet), og den tidligere formulering, hvor de enheder, der ikke blev nævnt i bekendtgørelsen, ikke var omfattet af kvalitetskravene i bekendtgørelsen.

Forskellen betyder teoretisk set, at hvis én husstand indvinder mere end 10 m3/dag uden kommerciel eller offentlig aktivitet, så er de omfattet af den nye bekendtgørelse, hvor de ikke var omfattet af den gamle bekendtgørelse.

KL er ikke bekendt med, hvor stort problemet er i praksis, da vi ikke kender antal husstande, der indvinder over 10 m3/dag, som ikke også har officiel eller kommerciel aktivitet på ejendommen. I praksis er der måske ikke en stor forskel, da de fleste husstande, der indvinder over 10 m3/dag, måske også har officiel eller kommerciel aktivitet på ejendommen.

§ 5 stk. 2)
Begrebet ”passende rådgivning” bør omformuleres. Kommunerne foretager ikke rådgivning, så det skal formuleres som ’vejledning’ i stedet for rådgivning, da kommunen jf. forvaltningslovens bestemmelser har en vejledningsforpligtigelse. Ordet ’passende’ bør enten udgå eller uddybes, da det er elastik i metermål. Ligeledes bør ’berørte befolkning’ defineres.

Det bør overvejes om underretningen af forbrugerne bør ske hvert 6. år i stedet for hvert 5. år, så intervallet er det samme som for kontrolprogrammer.

Desuden skiftes der i samme afsnit fra berørte forbruger til berørte befolkning. KL vil gerne have uddybet, hvad det skift betyder i praksis, det da rejser en del spørgsmål.

Menes der:
– at når der på ét forbrugssted, ved en frivillig prøve, konstateres indhold af stoffer mm. over grænseværdien?
– Eller er det, når et magasin, hvorfra enkelt-indvindere indvinder drikkevand, konstateres forurenet - uden at vi har konkret viden om vandkvaliteten på det enkelte forbrugssted? Eller begge dele?

Hvad er "dette vand” i samme sætning? Betyder det vandet i anlægget, der er prøvetaget, eller vandet i magasinet?

Behandlingskemikalier og filtermedier

§ 8
Det fremgår af paragraffen, at behandlingskemikalier og filtermedier ”… må på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medføre en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand…” Behandlingskemikalier må ikke øge forureningen af det vand der behandles, men hvad er en forringelse af den nuværende kvalitet, når der opereres i påvirkninger, der ligger under grænseværdierne?

Er det fx en forringelse, hvis der fjernes kalk fra vandet eller der tilsættes kalk til vandet? Nuværende kvalitet er forskellig fra sted til sted, og hvem har bemyndigelse til at afgøre om der er tale om en forringelse, når vandets sammensætning / kvalitet ændres?

I øvrigt er ”en øget forurening af vand” en pudsig formulering, da målet vel er er ingen forurening af drikkevand?

§ 9 stk. 3 + 7)
Paragraf 9 stk. 3 bør flyttes til definitioner i § 3. Tekst i stk. 3 og stk. 7 virker i øvrigt modstridende. Hvad er ”øvrige filtermedier” i stk. 7, hvis filtermedier er defineret som stk. 3?

Kontrolprogram (herunder operationelt kontrolprogram)

§ 13 stk. 3)
Det fremgår, at kontrolprogrammet skal revideres hvert 6. år, hvilket er en ændrings ift. den gældende bekendtgørelse, hvor kontrolprogrammet jf. § 7 stk. 3 skal revideres hvert 5. år. Baggrunden for forlængelsen af kontrolprogrammets varighed ønskes begrundet og uddybet, herunder hvilke økonomiske konsekvenser dette har for kommunerne.

Et interval for kontrolprogrammet på 6 år giver mening, når kontrolprogrammets interval følger risikovurderingen, men da risikovurderingen af tilstrømningsområderne først skal foreligge den 12. juli 2027, så bør der overvejes en overgangsordning indtil da.

Det skal bemærkes, at de kontrolprogrammer, som blev udarbejdet på baggrund af den reviderede drikkevandsbekendtgørelse i 2017- var gældende i perioden 1. januar 2018 til 1. januar 2023. Og i anden periode fra 1. januar 2023 til 1. januar 2028. Disse 5 års-intervaller harmonerer derfor ikke med risikovurderingen af tilstrømningsområderne.

§ 13 stk. 6)
Denne nye paragraf og henvisning i bilag 4 punkt 3 indeholder nye opgaver for kommunerne i forhold til et operationelt kontrolprogram for hver enkelt forsyningskæde. Hvilket vil sige at efterprøve, at hele forsyningskædens længde fungerer effektivt.

Måling for turbiditet ifm. filtreringsprocessen på vandværket er ny ift. til de vandforsyninger, som har fået fastlagt deres egenkontrol på baggrund af drikkevandsvejledningens bilag E. Turbiditet har heller ikke indgået i ledningsnet kontrollen efter drikkevandsvejledningens bilag F. Turbiditet har kun indgået som en A-parameter på taphane.

Drikkevandsvejledningens bilag E og F bør derfor tilrettes, så turbiditet kommer til at indgå, da turbiditet skal kontrolleres for både de vandværker, som producerer og distribuerer vand i et forsyningsområde jf. bekendtgørelsens Bilag 4, punkt 3.

Målingen af somatiske colifager på vandværket er ligeledes en ny opgave ift. tidligere, da somatiske colifager ikke indgår i boringskontrollen i råvand, eller andre steder i behandlingsanlægget.

Kontrol af turbiditet og somatiske colifager medfører en øget kontrol for vandforsyningerne og en øget administration for kommunerne, da egenkontrollen for turbiditet minimum skal foretages en gang om ugen for vandforsyninger, der producerer eller distribuerer drikkevand i et forsyningsområde. Risikoen for overskridelse af denne indikatorparameter (turbiditet) øges derfor. Det er uklart om somatiske colifager er en indikatorparameter, da den ikke fremgår af Bilag 1c.

Forholdsregler ved overskridelser

§ 20 stk. 4 og bilag 1c
Der står i høringsbrevet til drikkevandsbekendtgørelsen: ”Indikatorparametre anvendes til kontrolformål og skal kun overholdes, hvis en overskridelse medfører sundhedsfare. Det skal dog tilstræbes at kravene til drikkevandskvaliteten altid er bedst muligt, dvs. at man så vidt muligt overholder indikatorparametrene”.

I udkast til bekendtgørelsen står der i § 20 stk. 4: ” I tilfælde af manglende overholdelse af indikatorparametrene i bilag 1, c skal tilsynsmyndigheden iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at genoprette drikkevandskvaliteten, herunder om nødvendigt meddele påbud i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed ”.

Betyder ovennævnte, at der fx i forhold til coliforme bakterier først skal ske myndighedshåndhævelse ved sundhedsfare? Det vil sige, når værdien er over 20 coliforme bakterier, som er ”kogegrænsen” jf. kogevejledningen. Det er væsentligt for kommunernes myndighedsarbejde at få klarlagt, hvornår der er tale om sundhedsfare.

§ 20 stk. 5)
KL mener, at det er uklart, hvordan kommunes tilsynsmyndighed skal gennemføre de i § 20 nævnte punkter, når der i punkt 1) står ordet ”tilskyndes”?

Dertil giver kommunerne ikke rådgivning, så punkt 3) bør formuleres som ”Forbrugerne vejledes” i stedet for rådgivning, da kommunen jf. forvaltningslovens bestemmelser har en vejledningsforpligtigelse.

Det er også uklart, hvad ”økonomisk og teknisk muligt” konkret betyder under punkt 4). Betyder det fx,

• at der skal foretages en proportionalitetsvurdering?
• at der skal foretages opfølgende vandanalyser mv. som dokumenterer, at de valgte foranstaltninger har den ønskede effekt?

Hvis det ikke er teknisk og økonomisk muligt at foretage foranstaltninger, vil det så betyde, at vandet ikke må drikkes, når kvalitetskravet for bly ikke er overholdt, hvis der samtidig er sundhedsfare?

Det er uklart, hvem der har tilsynsforpligtigelsen med, at de konkrete tiltag sættes i værk.

§ 21
§ 21 stk. 2 virker til at være en gentagelse af § 20 stk. 4.

Dispensationer fra kvalitetskrav

§ 23, stk. 2)
KL mener, at der bør stå ”afgørelse” i stedet for ”godkendelse”.

§ 24 stk. 2)
KL mener, at revisionen bør foretages løbende af tilsynsmyndigheden, og ikke kun lige inden udløbet af dispensationsperioden for at sikre, at der gøres fremskridt og for at sikre, at overskridelsesperioden bliver så kort som muligt af hensyn til forbrugernes sundhed.

§ 24 stk. 3 punkt 3)
Sidste del af sætningen ”… nogen relevant leder af fødevarevirksomhed, der påvirkes” giver ikke mening. Skulle der stå: ”…nogen fødevarevirksomhed omfattet af krav om drikkevandskvalitet, der påvirkes”…? Ellers skal det omformuleres / forklares, hvad der menes.

§ 24 stk. 3 punkt 4)
”Passende kontrolprogram”. ’Passende’ er et ’fyldord’ og kan udelades. Alternativt skal passende forklares evt. i drikkevandsvejledningen.

Tilsyn

§ 31, stk. 1+2)
Hvordan er sammenhængen mellem § 31 stk1 og § 31 stk. 2 og bestemmelserne i kapitel 2 om behandlingskemikalier og filtermedier og vandforsyningernes egenkontrol?

Har kommunen tilsynet med bestemmelserne i kapitel 2 som følge af § 31? Kommunerne vil have vanskeligt ved at kontrollere behandlingskemikalier og filtermedier, hvorfor det bør være Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed på om EU-standarder og positivlisten overholdes.

Indberetning

§ 32 stk. 5)
§ 32 stk. 5 bør flyttes til §31, da bestemmelsen ikke omhandler indberetning til Jupiter.

§33)
§ 33 Det er ikke muligt at sende oplysningerne via Jupiterdatabasen pt. Det bør fremgå af bekendtgørelsen, at der er en overgangsordning indtil, at der kan indberettes via Jupiter.

§36, stk. 3 og 4)
Her er tale om dobbelt indberetning, både til Jupiter og til miljøstyrelsen jf. § 22, stk. 6 og § 24 stk. 5.

Oplysninger til offentligheden

§ 37-39
Hvis kommunen har tilsynet med vandforsyningernes forpligtigelser overholdes, så er det en ny opgave. Det vil bl.a. kræve, at vandforsyningerne har en hjemmeside. Det er der mange små vandværker der ikke har.

Det bør præciseres fx i drikkevandsvejledningen, hvordan kommunen skal sikre, at vandforsyningen har oplysninger liggende på deres hjemmeside i 10 år. Og hvordan det harmonerer med GDPR-reglerne.

Korrektur

Nedenstående er liste over punkter til korrektur af teksten.

– §11 stk. 1 – 2. linje ..drikkevandet er er sundt… der er et ”er” for meget.
– §19 stk. 1- 3. linje (og flere andre steder)… overensstemmelse med de fastsatte kvalitetskrav krav og indikatorparametre, … et ”krav” for meget eller et ”og” der skulle være et ”og krav til” ellers hænger indikatorparametre uforståeligt i sætningen. (også angivet ovenfor)
– §20 stk. 3 – 3. linje .. der mangler et ”skal” (skal tilsynsmyndigheden…)
– §32 stk. nr. 4 Kontrol af stoffer og mikroorganismer, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, jf. § 12. skal være §15.

Kommentarer til bilag

Bilag 1b
Det bør ensrettet om pesticider med anden kvalitetskrav står i tabellen i Bilag 1b eller i note. Stoffet DMSA står således nu i tabellen, mens aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er flyttet ned i note 16.

Der i note 19 for PFAS tilføjet, at det ved sum af PFAS er tale om sum af både de lineære og de forgrenede stoffer. Kontrol af dette er en udvidet opgave for kommunerne ifm. tilsyn med analyserapporterne fra laboratorierne.

Bilag 2
Der er en fejl i note 1 i bilag 2. Note 1 knytter sig til parameteren Diuron, som udgik af drikkevandsbekendtgørelsen nr. 504 af 14. maj 2023. I høringsudkastet til drikkevandsbekendtgørelsen nr. 504 af 14. maj 2023, fremgår det korrekt at note 1 i bilag 2 er slettet, da Diuron udgår af bekendtgørelsen. Men det ser ud til, at indholdet i note 1 (det som gjaldt for Diuron) ved en fejl ikke er blevet slettet i drikkevandsbekendtgørelsen nr. 504 af 14. maj 2023 og i den efterfølgende drikkevandsbekendtgørelse nr. 1023 af 29. juni 2023 og ej heller ikke i det nye høringsudkast.

Der er i bilag 2 heller ikke en henvisning i brødteksten i skemaet til note 1.

Bilag 4. punkt 3
Der fremgår i bilag 4: ” Medlemsstaterne sikrer, at kontrolprogrammer løbende tages op til fornyet vurdering og opdateres eller bekræftes mindst hvert sjette år. ” Sætningen bør omformuleres, så udtrykket ”medlemsstater” udelades i dansk lovgivning.

Yderligere bemærkninger

Stofferne på observationslisten (17 Beta-østradiol og nonylfenoler) bør ligeledes medtages for de vandværker, der indvinder grundvand.

Følgevirkninger

KL ser som tidligere skrevet en del nye opgaver for kommunerne. De nye krav kan betyde mere administration og nye fund af overskridelser. For eksempel:

• Bilag 5 punkt 3, under prøvetagningshyppighed er tilføjet: ” Prøver af drikkevand udtages, så de er repræsentative for dets kvalitet i løbet af hele året”. Dette kan evt. betyde, at der skal udtages flere prøver på de mindre vandforsyninger, da disse kun får udtaget en A- parameterkontrol om året og en B-parameterkontrol hvert 3. år. Dette vil ligeledes betyde mere administration for kommunerne.
• Bilag 1 b Stoffet: N,N-dimethylsulfamidsyre (DMSA) er tilføjet bekendtgørelsen med et meget lav kvalitetskrav på µg/L: 0,01. Dette kan evt. medføre flere fund ved vandforsyningerne og mere administration ved kommunerne.

Økonomi

KL ser frem til at drøfte de økonomiske konsekvenser med Miljøministeriet snarest muligt jf. tidligere aftale mellem parterne om, at DUT-forhandlingen af opgaverne i selve lovforslaget er udskudt til LCP 24/25 således, at der foretages en samlet forhandling af lovforslaget og de udmøntende bekendtgørelser.