Høringssvar: Bekendtgørelse om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere

KL's høringssvar til bekendtgørelse om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere

Hermed fremsender KL høringssvar til udkast til bekendtgørelse om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere.

Det fremgår af høringsbrevet fra Energistyrelsen, at bekendtgørelsen er et led i implementering af EU’s Drikkevandsdirektiv, artikel 17 og bilag IV. Bekendtgørelsen udmønter lovforslag nr. L 102 om ændring af vandforsyningsloven, byggeloven og produktloven. KL har generelle og specifikke bemærkninger til bekendtgørelsen.

Generelle bemærkninger

Der er nye tilsynsopgaver i bekendtgørelsen for kommunerne. Mange af kravene i bekendtgørelsen kræver, at vandforsyningerne oplyser den enkelte forbruger om pris og vandforbrug. Kommunerne har ikke hidtil ført tilsyn med vandforsyningernes opkrævning og udformning af regninger.

I forhold til gennemførsel af oplysningspligt i dansk lovgivning jf. Drikkevandsdirektivet virker det til, at bekendtgørelsen ikke helt er tilpasset danske forhold. For eksempel har vandforsyninger jævnfør standardregulativet opdelt pris for drikkevand i en pris pr. kubikmeter og et årligt fastbidrag. Det er ikke tydeligt beskrevet i §2, punkt 1).

Derudover bemærker KL, at implementeringen af EU’s Drikkevandsdirektiv bør udformes med hensyntagen til arbejdet i regeringens nyligt lancerede Forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP). Programmet drives af Energistyrelsen og har formål, som overlapper med ambitionen i Drikkevandsdirektivet.

Specifikke bemærkninger

§1
Oplysningspligt over for forbrugere om ”drikkevandets pris” bør præciseres, således der ikke opstår tvivl om det er ”pris for leveret drikkevand” som anført i §2.

§2, punkt 1)
Definitionen i §2 punkt 1 bør være mere tydelig og klart beskrive om det årlige fastbidrag er inkluderet.

§ 2, punkt 2)
Det er vigtigt, at måleren på ejendommen nævnes som afregningsmåler, idet vandforsyningerne arbejder med flere typer målere, fx afregningsmålere, bimålere og fordelingsmålere. Det afhænger bl.a. af, om der er individuel afregning i fx en ejendom med flere enheder.

§5
Det er uklart, hvordan kommunerne kan føre tilsyn med, at vandforsyningerne overholder § 5 uden at skulle gennemgå vandforsyningernes opkrævninger. Dette er ikke traditionelt en opgave efter vandforsyningsloven § 65.

Ordet ”personer” bør erstattes med forbrugere. Forbrugere bruges i resten af bekendtgørelsen og er mere veldefineret.

§5, punkt 1)
Det undrer KL, at vandforsyningen skal informere om prisen for leveret drikkevand pr. liter og kubikmeter, når taksten kun oplyses pr. kubikmeter. Enten er det en fejl eller også bliver der et nyt krav om, at driftsbidraget skal oplyses både i liter og kubikmeter.

Formålet med EU drikkevandsdirektivets punkt 36 om oplysning af prisen for leveret vand pr. liter er at sammenligne med prisen for flaskevand. Hvis prisen for leveret drikkevand omfatter det årlige faste bidrag, så vil det betyde, at oplysninger jf. §5 punkt 1 skal beregnes for hver enkelt forbruger.

Hvis det kun handler om opkrævning af prisen pr. kubikmeter uden det faste bidrag, afgifter og moms, skal dette præciseres.

Kravet om opgørelse af prisen pr. liter er nyt og vil kræve en indkøringsperiode for vandforsyningerne.

§5, stk. 2)
Det er uklart, hvordan forbrugere, som er fritaget for digitalpost, skal modtage oplysningerne jf. §5.

§5, stk. 4)
KL gør opmærksom på, at kommunerne kun har tilsynsforpligtigelse over for vandforsyningerne. Kommunerne kan derfor ikke føre tilsyn med overholdelse af denne paragraf. Det vil sige, kommunerne kan ikke kontrollere om, den fysiske eller juridiske person, som vandforsyningen afregner vandforbruget med, offentliggøre oplysningerne efter stk. 1 på passende måde til forbrugerne.

Kravet afføder spørgsmål til, hvorvidt det er vandforsyningen, der bliver forpligtet til at oplyse den fysiske eller juridiske person om vandforbruget samlet for hele ejendommen eller om forbruget skal oplyses for hver boligenhed i ejendommen, selvom der ikke er individuel afregning.

I øvrigt er udtrykket ”på passende måde” en uklar formulering og åben for fortolkning.

§ 6
Der er krav om en del nye oplysninger på hjemmesiden for vandforsyningerne omfattet af vandsektorloven. Det medfører en større tilsynsopgave for kommunerne med disse forsyninger end hidtil.

Kravet er nyt for ikke-almene vandværker, der leverer over 10 m3/ dg eller til over 50 personer fx hoteller, intuitioner, campingpladser mv. Der er mange af disse, som ikke har en hjemmeside.

Det er ret sandsynligt, at mange ikke vil have en hjemmeside, når loven træder i kraft den 1. juli 2024. Hvem fører tilsyn med, at vandforsyningerne har en hjemmeside? Hvis det er en kommunal opgave, hvilke muligheder har kommunerne for at håndhæve, at oplysningerne jf. §6 er tilgængelige på en hjemmeside? Kan kommunerne påbyde vandforsyningerne at få en hjemmeside?

§9
Bekendtgørelsens bestemmelser udvider kommunernes tilsynsforpligtigelse efter vandforsyningsloven § 65. Der er som tidligere nævnt paragrafer, som kommunerne ikke kan føre tilsyn med, fx §5, stk. 4 og § 6.

I dag godkender kommunerne vandforsyningernes takstblade, men ser ikke regninger til forbrugerne eller hvilke oplysninger vandforsyningen sender til forbrugerne sammen med opkrævningerne.

Hvis kommunerne skal opfylde sin nye tilsynsforpligtigelse efter denne bekendtgørelse, så kræver det, at kommunerne kan se udformningen af vandværkers fysiske opkrævning/regninger til forbrugerne med tilhørende materiale, samt kontrol af flere oplysninger på hjemmesider for vandforsyninger under vandsektorloven. Det fremstår, som en analog, tung og tidskrævende opgave.

Økonomi

KL ønsker at få bekendtgørelsen i økonomisk høring.