Høringssvar: Bekendtgørelse om udvidet producentansvar på emballage mv

KL har modtaget udkast til ny bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald. KL takker for mulighed for at kommentere på bekendtgørelsen. 

Der er ikke foretaget en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden, og der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling.    

Nogle af kapitlerne i bekendtgørelsen kommer fra registerbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om visse krav til emballager. KL har ingen kommentarer til disse afsnit, men noterer dog, at de i detaljeringsgrad afviger fra de øvrige dele af bekendtgørelsen.  

KL henviser i øvrigt til KL’s høringssvar af 2. august 2024 for bemærkninger til lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven (udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter samt batteriforordning). Bekendtgørelsen udmønter lovforslaget, så en del af KL’s overordnede pointer ift. producentansvar bl.a. om starttidspunktet for producentansvaret, udskydelse af serviceniveauet samt kompensationen for ikke -emballageaffald fremgår af høringssvaret til lovforslaget.  

Overordnet set er KL positive overfor bekendtgørelsen. Den udmønter lovforslaget og beskriver i større detaljer mange af de løsninger, som er bredt skitseret i lovforslaget. KL kvitterer for, at der undervejs i processen og i udformningen af bekendtgørelsen er blevet lyttet til kommunerne og forsøgt at finde pragmatiske løsninger, bl.a. ved overdragelse af affald og skabeloner til rapporter om omkostningseffektivitet. Generelt savnes dog lidt fokus på samarbejdet mellem kollektive ordninger og kommuner, fx med krav om årlige møder eller bestemmelser, der understøtter fortsat innovation i indsamlingen. 

Bekendtgørelsen mangler endnu at stå sin prøve i forhold til den praktiske virkelighed, og KL kan være bekymret for, om den meget komplekse lovgivning bliver tung at administrere i kommunerne, hos staten og hos producenterne og om de rette økonomiske incitamenter er til stede, således at reglerne opnå formålet – nemlig at skabe mere miljøvenlige emballager.  

Generelle bemærkninger

Varighed af tildelingsperioder

I lovforslaget foreslås tildelingsperioder af 2-3 års varighed og i bekendtgø-relsen bliver det foreslået, at tildelingen sker for hvert andet år.
Der er selvfølgelig mange hensyn at tage højde for i starten af det udvidede producentansvar, men KL finder alligevel, at det er uhensigtsmæssigt med så korte tildelingsperioder. Det tager tid og ressourcer at få etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde. Ligeledes vil det kunne hæmme innovation, da kollektive ordninger forventes at være mindre interessere i at bidrage til forsøg, de ikke nødvendigvis selv vil kunne opnå gevinsten af. Ved ændret tildeling vil kommunen også kunne risikere at skulle omlægge køreruter, indgå nye kontrakter med vognmænd, etc., hvilket alt sammen er ressourcekrævende opgaver.  

Overdragelse af affaldet

Hvis den kollektive ordning eller kommunen i en tildelingsperiode beslutter at skifte behandlingsanlæg eller overdragelsesplads skal det varslet 7 måneder forinden, men hvis ændringen sker som følge af en ændret tildeling bliver kommunen informeret to måneder før en ny tildelingsperiode begynder. 

Det er meget kort tid, hvis kommunen fx tidligere har kørt affald indsamlet på rute direkte til et behandlingsanlæg beliggende i nærheden og nu skal til at omlægge ruter og finde et sted til omlastning, eller hvis kommunen skal ud og indgå nye transportkontrakter for at køre affald fra genbrugsstationer til et andet behandlingsanlæg. KL foreslår derfor, at der bliver mulighed for en overgangsperiode på fx 7 måneder, hvis der er logistiske udfordringer i forbindelse med den nye tildeling. 

Kompensation for indsamling af affald

Med bekendtgørelsen lægges op til, at farligt affald der indsamles i en henteordning, ikke tildeles. Miljøministeriet har tidligere forklaret det med, at der ikke findes en fordelingsnøgle for emballageaffald i henteordninger for farligt affald, hvilket er lidt uforståeligt, da en fordeling fremgår af bilag 8, tabel 1. Ellers burde den let kunne fremskaffes fra et modtageanlæg for farligt affald. Der bør derfor ligesom farligt affald fra genbrugsstationer være et finansielt producentansvar for emballagen.

Ligeledes burde der være et finansielt ansvar for al emballage i restaffaldet i stedet for kun det korrekt sorterede emballageaffald i restaffald. Det har KL nævnt i de to tidligere høringssvar, og KL mener stadig, at producenterne bør være ansvarlige for al emballagen, de sætter på markedet -også den der ved en fejl havner i restaffaldet.  

Producentgebyret

KL bifalder, at ministeriet har foreslået løsninger til opgørelse af udgifter til producenter, der er praktisk mulige indenfor det kommunale budget- og regnskabssystem. 

KL kunne dog godt tænke sig, at kommunerne fik lidt mere hjælp til at for-dele emballageomkostninger fra genbrugspladser samt fordelingen af omkostningerne på det generelle administrationsomkostninger, således der kom en vis ensartethed i producentgebyret. Det ville for de generelle omkostninger fx kunne ske ved at forslå en omkostningsbaseret fordelingsnøgle, så omkostningerne fordeles forholdsmæssigt ud på ordningerne afhængigt af, hvad de samlede omkostninger i ordningen er. 

I forhold til, hvilke omkostninger kan indgå i de generelle omkostninger, virker det umiddelbart mærkeligt, at affaldsplanlægning ikke er en del af det, eftersom et af hovedformålene med planerne er at se, hvordan man kan opfylde de nationale og kommunale genanvendelsesmål, som jo for en stor del retter sig mod emballagefraktionerne.

I det omfang det bliver nødvendigt, savnes retningslinjer for fordeling af indsamlingsomkostninger ved indsamling i separate rum i samme beholder, fx en to-delt beholder med plast og glas. Det kan give anledning til debat kommunerne og kollektiv ordningerne imellem, hvis rationalet bag fordelingen af omkostningerne varierer mellem kommunerne.  

Snitflader mellem statslige instanser

Producentansvaret vil rent administrativt komplicere affaldshåndteringen med opkrævninger og betalinger mellem kommuner og kollektiv ordninger. I opstartsfasen vil man kunne forvente, at det vil kræve ekstra ressourcer at få systemet til at køre, og KL vil selvfølgelig appellere til, at der fra alle sider er en pragmatisk tilgang til at løse problemerne. 

Som nævnt i høringssvaret til lovforslaget er KL positive for, at man har valgt at udskyde fastsættelsen af et serviceniveau, da det ville komplicere et allerede kompliceret system yderligere. 

KL noterer sig dog, at kommunerne fremadrettet skal indberette oplysninger om deres affaldsindsamling til fire statslige instanser: Energistyrelsen (NSTAR), Forsyningstilsynet, Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen. Der er et vist overlap mellem oplysningerne og oplysningerne findes også tilgængelige på kommunernes hjemmesider. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt, at fx NSTAR opdateres, således de basale data kan trækkes derfra eller informationerne på anden måde deles mellem de statslige aktører.

Generelt er snittet mellem Miljøstyrelsen og Forsyningstilsynet uklart. Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med kommunernes producentgebyr, men producenterne skal fremsende opgørelser om betaling og opkrævninger til Mil-jøstyrelsen og kommunerne skal fremsende rapport om omkostninger til affaldshåndtering til Miljøstyrelsen. KL opfordrer til også her til, at data deles, således indberetning af samme oplysninger til flere forskellige instanser undgås. 

KL deltager i øvrigt selvfølgelig gerne i arbejdet med udarbejdelse af skabelonerne til opgørelse af kommunernes omkostninger og er positive overfor, at Miljøministeriet også er opmærksomme på at gøre skabelonen så simpel som muligt. 

Specifikke bemærkninger

§ 32, stk. 1: Hvis Dansk Producentansvars tildeling sker hvert andet år, hvorfor skal kommunerne så indberette, hvilke ordninger de har hvert år?
§ 32, stk. 3: Det er uklart, hvorfor kommunernes ordninger skal fremgå af DPA’s hjemmeside? De finde allerede i NSTAR og på kommunernes hjem-mesider. Se i øvrigt overvejelser under Generelle bemærkninger.

§ 47: KL anser det som vigtigt, at kommunerne har adgang til information om, hvordan affald fra kommunen håndteres. I denne paragraf fremgår det, at kommunerne kan anmode producenterne om oplysninger om behandlin-gen af affaldet, og det fremgår andetsteds, at producenterne har pligt til at udlevere oplysninger om indsamlede mængder overdraget. Umiddelbart fremgår det dog ikke, at producenterne har pligt til at udlevere oplysninger om reel genanvendelse samt, hvilke genanvendelsesanlæg, der har modta-get affaldet. Det mener KL er meget uhensigtsmæssigt, da det jo netop er de oplysninger, kommunerne får behov for. 

§ 66, stk. 3: I stykket henvises til stk. 5. Det virker som om, der bør henvises til stk. 4 i stedet. 

§ 78, nr. 10.: Det bør fremgå, at alle oplysninger skal udleveres, se kommentarer under §47.

§ 114, nr. 28: Det bør fremgå, at alle oplysninger skal udleveres, se kommentarer under §47.

Bilag 8: Det er påfaldende, at næsten 50% af fraktionen ”Mad- og drikkeva-rekarton” alligevel ikke er emballage, da det jo næsten ligger i navnet, at det er emballage til at emballere mad og drikkevarer. Hvis årsagen er, at der er mad eller væske tilbage i kartonerne, så er det vel et tegn på at emballagen burde designes anderledes. En større andel af udgifterne bør derfor lægges på producenterne, så der er større incitament til udvikling af emballagerne. 

Bilag 13, afsnit 2.1.: I afsnittet henvises til afsnit 2.4., som ikke findes. Der bør henvises til 2.2.
Bilag 13, afsnit 2.2.: Ved manglende afhentning bør producenten dække alle kommunens administrationsomkostninger og ikke kun for emballageaffald. Det er jo til betydelig gene for kommunen, hvis affaldet ikke bliver hentet og kommunen skal bruge tid at foranstalte nødafhentning både til sit eget ikke-emballageaffald og til emballageaffaldet. Det ville være en opgave kommunen ikke skulle have brugt tid på at løse, hvis producenten som aftalt havde afhentet affaldet. 

Bilag 14: Det er positivt at der er kommet graduerede bidrag på emballager, og det er selvfølgelig håbet, at det kan skubbe emballager i en mere miljøvenlig retning. Der burde dog være klarere økonomiske incitamenter til at vælge ”grøn” emballage eller genbrugsemballage end de foreslåede 35% straf/bonus indenfor materialeunderkategori. Der burde være incitamenter på tværs af emballagekategori, så man i stedet for at stræbe efter at opnå ”grøn” emballage indenfor sin materialeunderkategori kunne få en større gevinst, hvis man skiftede til en hel anden kategori, der var mere miljøvenlig. 

KL står selvfølgelig til rådighed, hvis der er behov for uddybning af høringssvaret.